Det Sociale Netværk

Forebyggelse fungerer: Ungerådgivningen headspace kan spare det offentlige for millioner

Del

Forebyggelse betaler sig. Det viser en ny rapport fra den økonomiske konsulentvirksomhed Incentive, der konkluderer, at rådgivningstilbuddet headspace kan spare samfundet for millioner.

Når det kommer til de unges brug af egen læge, speciallæge, psykologer samt indlæggelser og behandlinger i psykiatrien, vurderer Incentive, at der er et stort besparingspotentiale ved at oprette og drive et headspace. Men især når det kommer til at fastholde unge i uddannelse og arbejde, er pengene til et headspace-center givet godt ud.

Samlet set kan hvert headspace-center i dag bidrage til årlige besparelser på mellem2-3,4 millioner kroner, og da det i gennemsnit koster omkring 1,8 millioner kroner at oprette og drive et center om året, kan der være mange penge at spare.

”Denne her analyse viser, at det betaler sig at investere i den tidlige forebyggende indsats, som vi leverer i headspace, hvor vi indtil nu har hjulpet og været i kontakt med godt 27.000 unge. At hvert center kan spare op til 1,6 millioner om året, ved at understøtte en tidlig indsats til de unge mellem 12-25 år, er et vink med en vognstang til landets kommuner om at prioritere det forebyggende arbejde”, siger Det Sociale Netværks formand, Benedikte Kiær, der selv har set de positive konsekvenser af at oprette et headspace i Helsingør, hvor hun er borgmester.

Det samlede samfundsøkonomiske potentiale anslås da også at være markant større, da undersøgelsen ikke har set på områder, der er svære at gøre op i kroner og ører, som forøget livskvalitet, reduceret belastning af pårørende og reduceret pres på skolepsykologerne i kommunerne.

På bare tre år er headspace gået fra seks centre til i dag at tælle 16 headspaces, hvor man har været i kontakt med 27.000 unge.

”I headspace har vi fra begyndelsen arbejdet tæt sammen med både de kommuner, som vi er i, og flere af landets regioner. Derudover hviler indsatsen på frivillige, der står for en stor del af rådgivningen og sikrer, at de unge, der træder ind ad døren i headspace bliver mødt i øjenhøjde og på deres egne præmisser. Det er et unikt civilsamfundsprojekt, der hjælper de unge, som indtil nu har stået i en gråzone, hvor de har været for raske til psykiatrien, men ikke syge nok til at få hjælp”, siger Poul Nyrup Rasmussen, der er protektor i Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark. 


Fakta om headspace og Incentives rapport

headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen fra 12-25 år, der er drevet af mere end 450 frivillige på landsplan. I headspace er ingen problemer for store eller små, alt foregår på de unges præmisser, og der er ingen ventetid og journaler.

Siden opstarten i 2013 har headspace været i kontakt med mere end 27.000 unge. Der findes headspaces i Aabenraa, Aalborg, Albertslund, Ballerup, Billund, Esbjerg, Greve, Helsingør, Herlev, Herning, Horsens, Hvidovre, København, Odense, Roskilde og Rødovre.


Det samlede årlige besparelsespotentiale ved at oprette et headspace ligger på et sted imellem 2 og 3,4 millioner kroner. Det koster gennemsnitligt 1,8 millioner kroner at drive et headspace om året.

Oprettelsen af et headspace vil give en samfundsøkonomisk gevinst på mellem 200.000 og 1,6 millioner kroner om året. Derudover er der flere forhold såsom forøget livskvalitet, reduceret belastning af pårørende og reduceret pres på skolepsykologerne i kommunerne, som rapporten ikke omhandler.

Opsummeringen af besparelsespotentialerne

Effektmål

Nedre besparelsespotentiale

Øvre besparelsespotentiale

Kontakter til egen læge

325.362 kr.

464.041 kr.

Kontakter til psykolog

311.480 kr.

622.960 kr.

Speciallæge i psykiatri

42.757 kr.

85.514 kr.

Ambulante psykiatriske kontakter

217.800 kr.

217.800 kr.

Psykiatriske indlæggelser

236.715 kr.

345.555 kr.

Afbrudte studieforløb

398.713 kr.

664.522 kr.

Beskæftigelse

509.495 kr.

1.018.991 kr.

I alt

2.042.322 kr.

3.419.383 kr.

Nøgleord

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Det Sociale Netværk

Det Sociale Netværk
Det Sociale Netværk
Østergade 5, 3 sal
1100 København K

50 846 846https://www.detsocialenetvaerk.dk/

Foreningen Det Sociale Netværk arbejder for at være en stærk stemme og skabe bedre vilkår for psykisk sårbare og deres pårørende, og at samfundet i stigende grad fokuserer, inkluderer og accepterer psykisk sårbare. 

Følg pressemeddelelser fra Det Sociale Netværk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Sociale Netværk

Regeringens psykiatriudspil er et gennembrud for forebyggelse og civilsamfundets rolle8.4.2025 11:49:58 CEST | Pressemeddelelse

Det Sociale Netværk ser regeringens nye psykiatriudspil som et gennembrud for den måde, vi forstår og prioriterer forebyggelse på. For første gang lægges der i en national plan op til et markant løft af civilsamfundets rolle i arbejdet med psykisk mistrivsel, og det vækker stor glæde i Det Sociale Netværk, der blandt andet varetager initiativer som ungerådgivningen headspace og Peer-Partnerskabet. Stifter og protektor Poul Nyrup Rasmussen siger: "I mere end 15 år har vi kæmpet for at få anerkendt civilsamfundets afgørende betydning i forebyggelsen af mental mistrivsel. Det her udspil er et vigtigt skridt mod et omsorgssamfund, hvor vi støtter mennesker tidligt – før deres udfordringer potentielt gør, at de må tage plads i det overbelastede behandlersystem." Han henviser blandt andet til den dokumenterede effekt af civilsamfundets tilbud. Blandt har forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri for nylig påvist,at ungerådgivning i headspace øger unges trivsel. Også i projektet "Vejen til h

Ny evaluering: MindU klæder konfirmander på til livets bølgedale21.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Folkekirken og headspaces værdier og metoder mødes i initiativet MindU, som er et projekt under Det Sociale Netværk forankret i landets headspace-centre. Her lærer unge i forbindelse med konfirmationsforberedelsen om eksistens, tanker, følelser og trivsel. Og måske er en ældre institution som Folkekirken faktisk en del af nøglen til at løse en af nutidens store udfordringer med flere og flere, som unge kæmper med deres mentale helbred. En ny evaluering viser i hvert fald, at MindU inspirerer de unge konfirmander til at handle på deres egen og andres trivselsudfordringer. De får samtidig blik for, at livet byder på bølgedale, og lærer strategier til at håndtere de følelser, der følger med i svære perioder. Særligt de unge, som har de største trivselsudfordringer, har gavn af MindU, viser evalueringen. Resultaterne glæder direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Trine Hammershøy: "I løbet af ens liv står man både over for store og små livsspørgsmål – bare i konfirmations-forbe

Seks kommuner og lokale foreninger går sammen: Frivillige peers skal styrke mental sundhed med evidensbaseret indsats16.12.2024 13:04:23 CET | Pressemeddelelse

Overalt i landet leder man efter måder at knække kurven for dårligt mentalt helbred. Også i kommunerne Vejen, Ishøj, Aalborg, Langeland, Odder og Silkeborg, hvor man nu er gået sammen med lokale frivilligcentre og SIND-afdelinger om indsatsen ”Vejen til hverdagslivet”. Det særlige ved dette gruppeforløb for voksne over 18 år er, at frivillige peers med egne erfaringer med psykisk sårbarhed leder grupperne. Netop denne model har i et forudgående pilotprojekt vist at have en markant positiv effekt på deltagernes recovery og livskvalitet. Derfor vækker udbredelsen af ”Vejen til hverdagslivet” også glæde hos MF Camilla Fabricius, der er socialordfører for Socialdemokratiet: ”Det er glædeligt at se, hvordan så mange kommuner og civilsamfund har fundet sammen om at løse udfordringen med psykisk mistrivsel. Arbejdet med psykisk sårbare mennesker er en utroligt vigtig dagsorden i vores danske velfærdssamfund, for kan vi hjælpe psykisk sårbare med deres udfordringer, så tager vi samtidig noget

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye