Netværksdagen BioMatch skal styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og den biologiske forskning på Aarhus Universitet
17.1.2020 11:52:30 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Institut for Bioscience ønsker at styrke samarbejde med erhvervslivet omkring temaer relateret til klima, naturressourcer, grøn vækst, miljø og bæredygtig produktion. Derfor inviterer instituttet i samarbejde med Innovationsfonden til en bred faglig netværksdag for forskere, virksomheder, organisationer og myndigheder.
Formand for Aarhus Universitets bestyrelse og nyligt udnævnt formand for EU’s forskningsmission om klimatilpasning Connie Hedegaard holder åbningsoplæg omkring bl.a. status på FN’s verdensmål samt universiteternes og virksomhedernes rolle og ansvar i arbejdet med den grønne omstilling. Innovationsfonden fortæller om mulighederne for støtte til samarbejder, der løser samfundsudfordringer, og Central Denmark EU Office kommer og fortæller om muligheder i EU’s næste rammeprogram for forskning og innovation: Horizon Europe.
”For at skabe en mere bæredygtig fremtid, er det afgørende vigtigt, at forskning og erhverv arbejder sammen og udveksler viden og vidensbehov” siger Annette Bruhn, seniorforsker og formand for Erhvervsudvalget på Institut for Bioscience. ”Med BioMatch vil vi skabe et fælles forum, hvor kontakter mellem forskere, erhverv og andre centrale interessenter bliver skabt og ideer opstår og udvikles. Samarbejder kan føres ud i livet på masser af måder: forsknings- og udviklingsprojekter, erhvervs-ph.d. og –postdoc, og så i erhvervsprojekter, der er målrettet de studerende. Der er stor interesse for at samarbejde med virksomheder blandt de studerende.”
Det er gratis at deltage i BioMatch og konceptet for arrangementet er en blanding af korte oplæg og en markedsplads. Virksomheder, organisationer, fonde og myndigheder kan få deres egen stand, hvor de kan præsentere sig over for de deltagende forskere og studerende.
”Vi håber primært at få knyttet nogle gode kontakter og sammen tænkt nogle spændende tanker, som med tiden kan udvikle sig til samarbejder” fortæller Annette Bruhn ”og så handler det selvfølgelig også om at få et overblik over finansieringsmulighederne for samarbejdsprojekter både nationalt og i EU”.
Arrangementet BioMatch kommer til at foregå i Stakladen på Aarhus Universitet. Der er pt. tilmeldt 61 firmaer, fonde, organisationer og myndigheder og mere end 50 ansatte fra Institut for Bioscience. Mere information via https://bios.au.dk/erhvervssamarbejde/bio-match/bio-match-2020/ Tilmeldingsfrist: mandag den 20. januar kl. 12.
Kontakter
Seniorforsker Annette Bruhn
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tlf. 29638034
Mail: anbr@bios.au.dk
Sekretariatsleder Maya Jepsen
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tlf. 24870426
Mail: maj@bios.au.dk
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Krigen i Ukraine rammer klimavidenskaben: Halvdelen af Arktis er forsvundet fra forskningen27.3.2026 08:55:56 CET | Pressemeddelelse
Det manglende samarbejde mellem vestlige og russiske forskere i Arktis skaber markant usikkerhed om klimaforandringerne. På Aarhus Universitet arbejder forskere nu på at udvikle nye metoder, som kan begrænse problemet.
Ny teknologi kan være et nyt håb i kampen mod PFAS27.3.2026 08:06:39 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en katalysator, der kan svække kemiens stærkeste binding og dermed bane vej for mere effektiv nedbrydning af PFAS.
Danske Arktis-forskere: Der er brug for en plan24.3.2026 16:47:49 CET | Nyhed
I disse dage finder en af verdens største arktiske konferencer sted på Aarhus Universitet, hvor forskere fra hele verden mødes for at udveksle viden og erfaringer om et geopolitisk højspændingsområde. Men Danmark har ingen samlet national strategi for forskningen i Arktis, og det bekymrer de forskere, der i bogstavelig forstand står i frontlinjen.
Dyrevelfærd i svineproduktion kræver mere end enkeltstående tiltag20.3.2026 12:31:40 CET | Pressemeddelelse
Enkeltstående velfærdstiltag i konventionel svineproduktion kan have utilsigtede konsekvenser. Postdoc ved Aarhus Universitet Mathilde Coutant anbefaler, at plads, rodemateriale og fodersammensætning tænkes sammen for at opnå positive effekter.
Biokul i dansk landbrug: Nyt forskningsprojekt skal kortlægge langtidseffekter19.3.2026 13:57:13 CET | Pressemeddelelse
Et nyt, landsdækkende forskningsprojekt skal undersøge, hvordan biokul påvirker jord, afgrøder og miljø over tid. Projektet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet, er finansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum