Kunstig IQ finder selv spillereglerne i kvanteverden

Verden over søger utallige forskningsgrupper at bygge en kvantecomputer. En enkelt kvantecomputer vil kunne løse visse problemer, som ikke kan løses med nuværende computere, selvom alle verdens computere blev kombineret til én.
Ved Aarhus Universitet deler forskere ambitionen om at kunne bygge en kvantecomputer. Derfor har en forskningsgruppe under ledelse af professor Jacob Sherson netop anvendt computer-algoritmen AlphaZero til at lære at styre et kvantesystem.
Ideén med en kvantecomputer er baseret på kvantefysikken, den gren af fysikken der omhandler de mindste byggesten i vores univers. Her er spillereglerne fundamentalt anderledes: f.eks. vil et system kunne være i mere end én tilstand ad gangen.
Oversat til computersprog betyder det, at man kan lave mange flere beregninger ad gangen. Det giver selvsagt helt nye muligheder og en enorm forbedring over normale computere. Men selvom teorien for en kvantecomputer er på plads, så har man endnu ikke lykkedes med at bygge en, der fungerer på tilstrækkelig stor skala til at løse praktisk nogen relevante problemer. Lidt på samme måde som det gamle ordsprog om, at ét er teori - noget andet er praksis.
Kunstig IQ kan vise vejen
I tilfældet med kvantecomputeren, kræver skridtet fra teori til praksis, at bl.a. at vi forbedrer vores evne til at kontrollere disse kvantesystemer.
Det, der gør AlphaZero interessant, er, at den kan lære på egen hånd uden nogen form for menneskelig ekspertise. AlphaZero har på egen digitale hånd slået både mennesker og computer-specialiserede programmer inden for spil som GO, Shogi og Skak. Det tog f.eks. Ikke mere end fire timers at slå verdens førende skakprogram Stockfish.
AlphaZero var så fuldkommen overlegen, at danske stormester Peter Heine Nielsen med et smil sammenlignede programmet med en overlegen art af rumvæsener, der havde besøgt jorden blot for at slå os i skak.
Nu har forskningsgruppen ved Aarhus Universitet anvendt AlphaZero på tre forskellige kontrolproblemer, der potentielt kan anvendes i en kvantecomputer. Gruppens resultater blev for nylig udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature - Quantum Information.
Kunne selv - men bedst sammen med forskere
AlphaZeros evne til at lære har imponeret forskergruppen, og algoritmen har bevist selv at kunne finde og løse problemer. Som den ansvarlige PhD studerende Mogens Dalgaard beskriver det:
“Da vi analyserede vores data fra AlphaZero kunne vi se, at algoritmen havde lært at udnytte en underliggende symmetri i kontrolproblemet, vi oprindeligt ikke selv havde overvejet fandtes. Det var helt fantastisk at opleve,” siger Mogens Dalgaard.
Men selvom AlphaZero i sig selv er en imponerende algoritme, så opnåede forskningsgruppen de bedste resultater ved at kombinere AlphaZero med en specialiseret kvanteoptimerings-algoritme.
“Det peger på, at der stadig er brug for vores menneskelige og faglige ekspertise, og at vi i fremtiden skal forstå og udvikle hybrid intelligens systemer, der optimalt udnytter begges styrker,” forklarer professor Jacob Sherson.
I et forsøg på at brede kendskabet til deres metoder ud så meget som muligt har forskningsgruppen gjort deres kode tilgængelig for alle deres forskningskolleger. Repsonsen fra omverdenen har overrasket gruppen, forklarer Sherson:
“Inden for få timer blev jeg kontaktet af både store tech-virksomheder med kvantelaboratorier og internationale top-universiteter for at etablere et videre samarbejde”, siger Jacob Sherson, der fortsætter: “så det kan ikke vare længe inden disse metoder vil finde anvendelse i praktiske eksperimenter verden over.”
Kontakter
Professor MSO Jacob Sherson
Institut for Fysik og Astronomi,
Aarhus Universitet,
Mobil: 2877 5765
Email: sherson@phys.au.dk
Billeder


Vedhæftede filer
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Flagermus jager hurtigere, når de både bruger øjne og ører10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var noget af en øjenåbner for en gruppe forskere, da de opdagede, at flagermus også bruger øjnene, når de jager insekter − i hvert fald, når det er lyst nok til det. Målinger viser, at når insektædende flagermus kombinerer ekkolokalisering og syn, sætter det turbo på fangsten.
Klimaforandringer skubber bøg og rødgran mod nord: Danske skove vil være helt forandrede i år 210019.8.2025 14:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Om få årtier vil klimaet i mange af verdens skove være så anderledes, at mange af deres træer får svært ved at overleve. I Danmark risikerer vi, at arter som bøg og rødgran bliver presset ud, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Forskere kortlægger, hvordan planter danner rødder – viden der kan gøre dem stærkere under tørke4.8.2025 13:57:54 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ved en plante, hvor den skal danne en ny rod? Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere nu givet et banebrydende svar på. I et nyt studie kortlægger de, hvordan planters rodnet udvikler sig helt ned på molekylært niveau. Og den viden kan på sigt få betydning for både planteforædling og forståelsen af, hvordan ukrudtsmidler virker. Opdagelsen åbner for nye muligheder for at udvikle afgrøder, der er bedre rustet til et klima med mere tørke og ekstreme vejrforhold, og samtidig giver den indsigt i, hvordan kemiske stoffer påvirker planters vækst indefra.
Forskere udvikler nyt RNA-værktøj mod ALS - kan bane vej for fremtidige behandlinger8.7.2025 09:29:26 CEST | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har som de første brugt cirkulært RNA til at nedbryde sygdomsassocierede proteiner i humane celler og peger på nye fremtidige veje til behandling af ALS.
International anerkendelse til Aarhus-forskere: RNA-forskning i raketfart17.6.2025 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
RNA-forskningen i Aarhus får et markant løft. To forskere fra samme institut og forskningsmiljø er netop hver blevet tildelt en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger – en sjældenhed, som vidner om både faglig tyngde og strategisk potentiale i den aarhusianske forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum