Spændende samarbejde mellem AKKC, IKEA og Aalborg Universitet i bæredygtighedens tegn

Nyt kontor visualiserer bæredygtighed
I august2019åbnede AKKC, Danmarks første certificerede bæredygtige eventsted, sit nye kontor for Bæredygtigt Værtskab, også kaldet Sustainable Hospitality. Kontorets fornemmeste opgave er at sikre, at bæredygtighed fortsat er en naturlig del af AKKC’s daglige virke, samt bidrage til at gøre Aalborg til Danmarks bæredygtige destination. Det bæredygtige fokus skal selvfølgelig kunne mærkes og ses i indretningen.
Jan Kvistborg, chef for Bæredygtigt Værtskab i AKKC uddyber den fælles dagsorden således.
- Vi er gået all-in på bæredygtighed, men bæredygtighed sker ikke isoleret i virksomheden. Det sker når vi samarbejder på tværs af brancher og forretningsområder. IKEA er en helt anden type virksomhed end AKKC, med helt andre muligheder og udfordringer for at lykkes i den bæredygtige omstilling – og det synes vi er helt vildt interessant! Vi har været meget spændte på, hvordan vi sammen med IKEA Aalborg visualiserer og fortæller en historie, der evt. kan inspirere nogle af de mange tusinde gæster, vi har i huset til bæredygtig handling.
Fælles dagsorden
I IKEA har bæredygtighed været et fokus længe. I 2015 vandt den store internationale koncern The Guardian Sustainable Business Award for sit samarbejde med bl.a. WWF Verdensnaturfonden, hvor de hjalp bomuldsdyrkere verden over med at udvikle bæredygtige metoder. I samme anledning vandt de også en pris for deres ambitiøse energi- og klimatiltag.
- Vi kan meget selv, men sammen kan vi mere - især lokalt, fortæller Stine Sofussen,Commercial Activity Leaderhos IKEA Aalborg. Vi kender AKKC fra Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE), og vi kender dem så godt, at vi ved, at vi deler mange af de samme værdier og mål, når det kommer til bæredygtighed. Særligt verdensmål nr. 17, Partnerskaber for Handling. Derfor var vi ikke i tvivl om, at vi ønskede at være med i det her projekt, da vi blev spurgt. Vi har nemlig den fælles ambition, at vi vil give vores kunder mulighed for at leve et mere bæredygtigt liv derhjemme, fortsætter Stine.
Unge hjerner med ombord
For at realisere målet om en bæredygtig indretning inviterede AKKC og IKEA Aalborg i starten af november studerende og dimittender fra Aalborg Universitet med til en brainstorm i AKKC for at få flest mulige bæredygtige inputs med.
IKEA Aalborghar tidligere med succes arbejdet sammen med studerende fra Aalborg Universitet, faciliteret af AAU Match, så da de blev spurgt om, de ville deltage i en brainstorm sammen med de to virksomheder var svaret et stort JA. Det viste sig nemlig, at der var stor interesse for at arbejde med en praktisk implementering af bæredygtighedi det tværfaglige community, AAU Match, der består af en bred vifte af studieretninger og kompetencer.
Indretningsarkitekter for en aften
De studerende fik meget frie rammer og kvitterede med følgende kreative forslag til indretning: Naturen skal bringes indenfor, traditionelle arbejdspladser bør gentænkes for at fremme nytænkning og adfærdsændring og atbruge kontoret som et udstillingsvindue for AKKC’s bæredygtighedsarbejde. Jan Kvistborg og IKEA Aalborg tog herfra den kreative proces og opgaven videre for at planlægge den egentlige indretning.
- Det var virkelig interessant at høre, hvad de unge hjerner forbandt med en bæredygtig indretning. Noget havde vi selv tænkt og blev gennem workshoppen bekræftet i, og andre ting havde vi slet ikke tænkt over, jubler Jan Kvistborg.
Også IKEA Aalborg var positive oven på den brainstorm, der skulle bringe dem tættere på et design for kontoret.
- Der var en rigtig god energi under workshoppen, og vi gik bestemt derfra med en masse inspiration og idéer, som vi tog hjem til IKEA og legede videre med, fortæller Stine Sofussen.
Indretning kan besøges
Kontoret er netop færdiggjort og bestårprimært af IKEA’s produkter, der hver især fortæller små bæredygtige historier gennem materialevalg.Der er desuden brugt upcyclede elementer i indretningen fra blandt andre Råt&Godt, som er en fælles samarbejdspartner. AKKC kommer via mini-udstillinger til at tilføje bæredygtige småfortællinger fra husets egen hverdag. Jan Kvistborg ogkollegaerneglæder sig til at vise kontoret frem.
- Vi har jo mange gæster i AKKC, for hvem det er relevant at kigge på, hvordan andre gør ift. bæredygtighed. Og her kan vores samarbejde med IKEA Aalborg vise vejen med de bæredygtige materialer, der er valgt i indretningen. De nye omgivelser skalskabe rammerne for partnerskabermellemlokale aktører. Indretningen må meget gerne besøges, inviterer Jan Kvistborg.
Kontakter
Jan Kvistborg
Chef for bæredygtigt værtsskab
Sustainable hospitality
+45 2938 7444
E-mail: jk@akkc.dk
Billeder




Information om Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Syngende Træer forvandles til festlig EU-park15.5.2025 08:35:30 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) fejrer EU-formandskabet i Aalborg med en folkelig dimension. De forvandler nemlig parken med De Syngende Træer til en festlig EU-park, hvor gæsterne i parken kan høre EU-landenes nationalmelodier og få information om hvert enkelt medlemsland.
Unikt bæredygtighedsinitiativ giver erhvervsgæster fri transport14.3.2025 08:02:04 CET | Pressemeddelelse
Efter en vellykket lancering af fri offentlig transport til kulturarrangementer udvider Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Nordjyllands Trafikselskab (NT) nu ordningen. Fremover kan erhvervsgæster rejse gratis med bus og tog til udvalgte messer og konferencer – et unikt initiativ, som ingen andre eventhuse i Danmark har formået at realisere.
Fiskene får selskab: DanAqua og NordicRAS vender retur til DanFish International 202523.1.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er der godt nyt til de akvakulturinteresserede messedeltagere! Til efteråret vender NordicRAS-konferencen tilbage til Aalborg, og det betyder, at akvakulturmessen, DanAqua, igen bliver en del af den store fiskerimesse, DanFish International, der finder sted i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) fra 7.-9. oktober.
Konference skal skabe et fælles sprog for trivsel og tryghed på arbejdspladsen28.10.2024 10:00:51 CET | Pressemeddelelse
Ambitionerne er store, når Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) i dag præsenterer anden udgave af deres velbesøgte konference Work Life. Under temaet ”Et fælles sprog for trivsel og tryghed” lancerer AKKC i dag program for konferencen, der finder sted i foråret 2025.
PolarExpo satte fokus på ansvarligt fiskeri11.10.2024 08:15:51 CEST | Pressemeddelelse
Årets PolarExpo – Fishing & Hunting i Ilulissat i Grønland er vel overstået. Og arrangørerne kan se tilbage på en messe med 1911 deltagere og stort engagement i samtalen om fremtidens bæredygtige fiskeri. Og med viden om, at det langt fra bliver den sidste messe med fokus på fiskeri og fangst i Ilulissat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum