Konference skal skabe et fælles sprog for trivsel og tryghed på arbejdspladsen
Ambitionerne er store, når Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) i dag præsenterer anden udgave af deres velbesøgte konference Work Life. Under temaet ”Et fælles sprog for trivsel og tryghed” lancerer AKKC i dag program for konferencen, der finder sted i foråret 2025.

Onsdag 2. april 2025 slår AKKC dørene op til Work Life – årets nordjyske konference om arbejdsmiljø. I år er temaet ”Et fælles sprog om trivsel og tryghed” – og temaet er ikke valgt uden grund, for tallene taler deres tydelige sprog:
Ifølge FALCK’s Sundhedsbarometer 2024 oplever hver sjette dansker i arbejde ofte eller hele tiden, at arbejdspresset er for stort. Derudover kan 3 af 10 danskere være i risiko for stress eller depression. Oven i det viser barometeret, at 7 af 10 danskere føler, at deres arbejdsplads mangler en kultur, der gør det muligt at tale åbent om trivsel og mentale udfordringer.
- Vores trivsel på arbejdspladsen forgrener sig ud i hele livet. Og vi ved, at det gør forskel at tale om svære emner som mistrivsel, arbejdspres og stress på arbejdspladsen. Derfor er ambitionen med Work Life at hjælpe organisationer til at opbygge et fælles sprog for det svære – og på den måde give medarbejdere og ledere mulighed for at skabe bedre trivsel på arbejdspladserne rundt i Danmark, fortæller Nicolaj Holm, direktør i AKKC.
AKKC’s ambition med årets Work Life-konference er således at begynde en samtale, der skal skabe et sprog for trivsel og tryghed – på tværs af organisatorisk hierarki, generationer og køn. Og til det har AKKC sammensat et program proppet med forskere, praktikere og håndværkere indenfor trivsel, arbejdsmiljø og relationer.
Inspirerende program
Konferencen kickstartes af kultursociolog Emilia van Hauen med foredraget ”Generationer: Gør forskelle til fordele”, som tager udgangspunkt i det faktum, at der snart er fem forskellige generationer på de fleste arbejdspladser. Herefter indtager professor ved Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard, scenen og fortæller om resultaterne af Arbejdsmarkeds Tryghedsbarometer 2024, der blandt andet viser en sammenhæng mellem utryghed på arbejdsmarkedet og stress.
Tidligere krise- og gidselforhandler, Morten Christensen, er også på programmet med oplægget ”Tillid, relationer og det gode arbejdsliv”, ligesom Katrine Asp-Poulsen og Stephen Holst indtager scenen med ”En medarbejders bekendelser om ledelse”, et foredrag som er baseret på mere end 10 års erfaring med blandt andet psykisk arbejdsmiljø og kriseledelse.
Til sidst runder antropolog Dennis Nørmark af med ”Gid min chef var en høvding”, som er båret af ideen om, at vi skal se tilbage i tiden for at ruste os til fremtidens ledelse. Dagen er krydret med forplejning der understøtter trivslen, plads til netværk og nye relationer og ikke mindst gode diskussioner på tværs af brancher og udfordringer.
Det er anden gang, AKKC afholder Work Life-konferencen, der første gang, d. 24. januar 2024, omhandlede trivsel på arbejdspladsen og blev afholdt for fulde huse.
Se hele programmet her: https://akkc.dk/konference/work-life/
Deltagelse i konferencen koster 2.495 kr. Ved tilmelding af flere end tre personer fra samme virksomhed er der rabat på 1.000 kr. pr. ekstra billet.
Nøgleord
Kontakter
Nicolaj HolmCEO/adm. direktør
Tlf:+45 6095 8935nh@akkc.dkBilleder
Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Grønland får særligt område på DanFish International5.9.2025 09:21:35 CEST | Pressemeddelelse
Når verdens fiskeribranche samles til DanFish International 2025 i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), kan udstillere og besøgende glæde sig til en oplevelse ud over det sædvanlige: En eksklusiv grønlandske pavillon, der kombinerer historie, kultur, smagsoplevelser, bæredygtighed og teknologi – og giver et autentisk indblik i livet og fiskeriet i Grønland.
DanFish sætter kurs mod de grønne ambitioner19.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når DanFish International for 29. gang samler fiskeribranchen og den maritime industri fra hele verden i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) 7.-9. oktober 2025, er der ikke kun fokus på bæredygtighed blandt udstillerne, men også i selve afviklingen af messen.
Fra projekt til praksis: Værkstedet for grøn omstilling starter i Aalborg13.8.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 21. oktober 2025 vender konferencen NET ZERO pathways tilbage for fjerde gang i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Og denne gang er grøn energi og CCUS øverst på dagsordenen i et program spækket med ambitiøse fagpersoner og konkrete løsninger.
Michel Lycoops overtager AKKC-restaurant og vinder forpagtningsaftale1.7.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Han har været en del af ejergruppen de sidste fire år, men fremadrettet er det kun den erfarne kok og forretningsmand Michel Lycoops, der vil fungere som restaurantdirektør og ejer i AKKC Restaurant ApS. Michel Lycoops har samtidig vundet udbuddet af forpagtning og forplejning i Nordjyllands største kongres- og kulturhus for de kommende fire år – en position, der altid har været hans store drøm.
AKKC certificeret med Svanemærket27.6.2025 11:25:01 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har i årevis været helt i front, når det gælder arbejdet med bæredygtighed i branchen. Nu har Nordjyllands største kongres- og kulturhus nået en ny milepæl, da de i dag er blevet certificeret med Svanemærket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum