Ambitiøst samarbejde styrkes
Guldborgsund Kommune, Roskilde Universitet, Business LF og regionale og lokale viden- og uddannelsesinstitutioner indgår i et nyt vidensamarbejde, som skal løfte Nykøbing Falster og omegn som uddannelsesby og som videncentrum i regionen.
Med aftalen om vidensamarbejdet etableres en overbygning til de eksisterende uddannelser og erhvervstiltag med innovationsforløb og samarbejde med forskere, lektorer og studerende, mulighed for interaktive undervisning i samarbejde med RUC og øvrige universiteter i ind- og udland og meget mere.
Borgmester John Brædder ser store værdier i det kommende vidensamarbejde: ”I Økonomiudvalget ser vi initiativet som en klar styrkelse af uddannelsesbyen Nykøbing Falster. Når vi udbygger med viden og forskning vil vi både kunne styrke og konsolidere de eksisterende uddannelser i Nykøbing samtidig med, at vi nu får en mere permanent RUC tilstedeværelse i Nykøbing. Investering skal være med til at bringe Nykøbing tættere på målet om at blive universitetsby”, udtaler Borgmester John Brædder.
I 2017 underskrev RUC og Guldborgsund Kommune en samarbejdsaftale, der blev startskuddet til en lang række aktiviteter; projektforløb, hvor RUC-studerende har arbejdet med Guldborgsund-cases, talentforløb for gymnasieelver, feltkursus for International Summerschool om FN´s verdensmål, afholdelse af national finale i Geografiolympiade mv. og den nye aftale sætter nu ekstra turbo på det gode samarbejde.
Prorektor Peter Kjær ser store perspektiver i at udbygge det allerede eksisterende samarbejde: ”På RUC har vi været glade for det frugtbare samarbejde med Guldborgsund Kommune og de lokale uddannelsesinstitutioner. Vi ser positivt på dette næste skridt, hvor samarbejdet nu bliver videreudviklet med konkrete forskningsaktiviteter og samarbejde med det lokale erhvervsliv”, siger Peter Kjær.
RUC’s rolle bliver at hjælpe virksomheder og uddannelsesmiljøer i Guldborgsund Kommune med at skabe kontakt til forskere, undervisere og studerende på universitet, så parterne i fællesskab kan bidrage til udvikling.
Det nye vidensamarbejde fokuserer på fire faglige spor:
- Foodtech og fødevareinnovation
- Infrastrukturbyggerier og big data
- Social- og sundhedsområdet
- Byudvikling
Fælles for de fire faglige temaer er, at parterne har kompetencer, initiativer og potentialer inden for sporene, som det vil have stor betydning af sætte i spil både på uddannelses- og erhvervsområdet.
Direktør Mikkel Wesselhoff fra Business LF ser store potentialer i vidensamarbejdet: ”Vi ved jo, hvor vigtigt det er, at erhvervslivet har let og uhindret adgang til den fornødne viden. Samarbejdet vil både komme eksisterende virksomheder til gavn samtidig med, at det vil kunne skabe et spændende videnløft i forhold til vores iværksættermiljø og ”Growth Train”-koncept”.
Bag det nye samarbejde står de regionale- og lokale viden- og uddannelsesinstitutioner, Business LF og Guldborgsund Kommune. Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune har afsat 2,4 mio. kr. til indsatsen og vidensamarbejdet startes i 2020 og har en treårig opstarts- og indkøringsperiode, hvor der ansættes en projektleder. Der arbejdes i øjeblikket på at få etableret to forskningsprojekter inden for fødevarer/foodtech og byudvikling. De phd-ansatte skal arbejde i Nykøbing Falster og Roskilde Universitet.
Billedtekst:
Godsejer Thomas Højgaard, Orupgaard Gods holder oplæg for internationale studerende fra RUC i forbindelse med deres feltkursus om verdensmålene.
For yderligere information kontakt:
Borgmester John Brædder, Guldborgsund Kommune på tlf.: 2518 0390
Prorektor Peter Kjær, Roskilde Universitet på tlf.: 2077 5974
Direktør Mikkel Wesselhoff, Business LF på tlf.: 4038 2436
Kontakter
Chefkonsulent Rikke Betak Lund på tlf.: 2518 0248
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Midler fra ny pulje tildelt kunst- og kulturprojekter15.4.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har uddelt de første midler fra den nye kunst- og kulturpulje. Fire projekter har fået støtte til at skabe fællesskab, nærvær og bæredygtige oplevelser for borgere og besøgende.
Guldborgsund Kommune styrker de unges indflydelse i lokaldemokratiet9.4.2025 11:34:01 CEST | Pressemeddelelse
Unge, der bor i Guldborgsund Kommune, skal have en tydeligere stemme i det lokale demokrati. Sammen med organisationen og rådgivervirksomheden We Do Democracy laves der en såkaldt borgersamling for unge, hvor de unge skal give konkrete anbefalinger til, hvordan det gode demokrati ser ud.
Lolland-Falsters unge får del i det nationale kulturpas3.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturministeriet har netop offentliggjort, at det tværkommunale samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund kommuner, Kulturtjenesten, bliver en del af den nationale forsøgsordning med de såkaldte kulturpasforløb.
Ny pumptrackbane på vej til Nordfalster26.3.2025 12:15:00 CET | Pressemeddelelse
Nørre Alslev kan se frem til en ny, attraktiv pumptrackbane, der skal styrke bevægelsesglæden blandt børn og unge. Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget har netop godkendt en bevilling på 2 millioner kroner til anlægget af banen, der skal etableres af foreningen LUNA.
Guldborgsund Kommune styrker indsatsen for at få unge i fritidsjob25.3.2025 11:29:29 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har besluttet at ansætte en fritidsjobguide for at hjælpe flere unge med at få fritidsjob. Beskæftigelsesudvalget og Børn og Skoleudvalget står bag initiativet, som skal bygge bro mellem de unge og lokale virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum