Hovedkrav til OK20: HK’ere vil bestemme mere selv
I dag begynder overenskomstforhandlingerne på industriens område for 230.000 ansatte. Hovedkravet fra de privatansatte HK’ere er større indflydelse på egne arbejdsvilkår. Den enkelte skal i højere grad selv kunne bestemme, om hun eller han har brug for flere kontanter, mere i pension eller mere frihed.
”Vi er forskellige og har forskellige behov på forskellige tidspunkter i livet. Derfor er det helt oplagt, at den enkelte HK’ere kan vælge mere selv,” siger formanden for HK Privat, Simon Tøgern på dagen, hvor Dansk Industri og CO-industri tager hul på forhandlingerne på industriens område.
Det er den såkaldte fritvalgskonto, der efter HK Privats mening skal have hovedfokus under forhandlingerne. I dag får den privatansatte HK’er hver måned 4 % oven i sin løn på sin fritvalgskonto, som man kan bruge til ekstra udbetaling, mere i pension eller fx seniordage.
Overenskomstkravet er at få beløbet fordoblet og derudover udvide muligheder for at bruge af kontoen – fx til køb af ekstra fridage.
”Det vil give medlemmerne fleksibilitet og indflydelse på eget arbejdsliv – en slags arbejdslivskonto. Samtidigt vil en fordobling give dem en rimelig andel af virksomhedernes gode indtjening,” mener Simon Tøgern.
Kravet om mere fritvalg har massiv opbakning fra HK Privats medlemmer. 88 procent af medlemmerne mener, at det er en god/meget god idé, at der i overenskomsterne bliver indført rettigheder, som man i høj grad selv kan bestemme over. 72 procent bakker op om ideen om at kunne købe ekstra fridage for fritvalgskontoen, mens 74 procent er tilhængere af kravet om, at indbetalingen fordobles fra 4 til 8 procent. Det viser en ny Epinion-undersøgelse blandt 1.300 HK Privat-medlemmer.
HK Privat indsamlede i foråret 2019 i alt 18.897 udsagn og ønsker til OK20 blandet medlemmerne: Her var de absolutte topscorere også mere frihed, mere fleksibilitet og flere penge.
Nøgleord
Kontakter
Simon Tøgern, formand for HK Privat, tlf.: 5090 9642
Information om HK Privat
HK Privat er HK Danmarks største sektor med 110.000 medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Knap 90.000 privatansatte HK’ere får ny formand og genvælger næstformand19.9.2023 13:29:12 CEST | Pressemeddelelse
Kim Jung Olsen er tirsdag blevet valgt som ny formand for HK’s største sektor, mens Gitte Geertsen er genvalgt til posten som næstformand.
Efter 12 år på posten: Formand for godt 90.000 privatansatte HK’ere takker af17.9.2023 15:49:54 CEST | Pressemeddelelse
HK’s største sektor har søndag taget hul på en 3 dage lang kongres, der også bliver afslutningen på 12 år med Simon Tøgern som formand.
Campingkonflikt afblæst: HK Privat og Dansk Camping Union indgår overenskomst21.4.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er lykkedes HK Privat og Dansk Camping Union (DCU) at indgå overenskomst, og dermed er der ikke længere udsigt til strejke og blokade på 21 af landets campingpladser fra 1. maj.
Aftale stemt igennem: Forbedringer endelig sikret for 5000 tandklinikassistenter14.4.2023 11:18:03 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal blandt både tandklinikassistenterne og klinikejerne har stemt ja til en ny 2-årig overenskomstaftale mellem HK Privat og Tandlægeforeningen. Resultatet var ventet med spænding, da aftalen mellem parterne i 2020 blev forkastet af Tandlægeforeningens medlemmer.
HK Privat: Nu venter det helt store arbejde efter OK2312.4.2023 12:34:23 CEST | Pressemeddelelse
Stemmeprocenten blandt medlemmerne i HK Privat slår rekord, og opbakningen til overenskomstresultaterne er massiv. Men nu venter den helt store opgave – nemlig at få forhandlingsresultaterne til at virke ude på arbejdspladserne. Særligt arbejdet med nye lønbestemmelser skal stå sin prøve.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum