Træn dine smerter mindre eller helt væk med ny app

Hver femte henvendelse til egen læge handler om smerter i muskler eller led, og faktisk kan man i mange tilfælde selv træne smerterne mindre eller helt væk. Det kan den nye og gratis app TrænSmertenVæk, som er udviklet af sundhed.dk i samarbejde med Region Midtjylland, Region Nordjylland og Læge- og Patienthåndbogen, støtte op om.
Målgruppen er personer, der har ondt i nakke, skulder, ryg, hofte eller knæ.
”Man kan faktisk gøre rigtig meget selv for at mindske eller helt slippe af med smerterne. Og det er her, den nye app kommer ind i billedet. Med den lige ved hånden er det nemt selv at komme i gang, ” forklarer David Høyrup Christiansen, der er fysioterapeut og seniorforsker ved Arbejdsmedicin i Herning og idemanden bag appen.
Hvordan bruger man den?
Når du har hentet appen og svaret på spørgsmål om dine smerter, får du et træningsprogram tilpasset netop dine udfordringer. På den måde får du let adgang til relevant information og øvelser, som er tilpasset dig. Samtidig kan du i appen løbende følge din udvikling - hvordan det går med smerterne, og hvor aktiv du er, og herved blive klogere på hvordan træning og bevægelse kan afhjælpe dine smerter.
"En stor del af de patienter som søger læge på grund af smerter i muskler og led, vil kunne hjælpes på denne måde. Med den nye app tilbyder sundhed.dk et redskab, hvor patienten i samarbejde med deres læge over en periode kan afprøve, hvordan selvtræning virker på smerterne. Der vil så naturligvis være en gruppe patienter, der ikke selv kan træne deres smerter væk, men som har et behov for at komme videre til en fysioterapeut,” siger David Høyrup Christiansen.
Mere information:
Projektansvarlig sundhed.dk, Line Langballe, tlf: 31 25 73 78
Fysioterapeut, ph.d. David Høyrup Christiansen, tlf: 21 68 84 31
Appen er tilgængelig i App store og Google play.
Kontakter
Christina Ove HolmPresseansvarlig
Tlf:40961418coh@sundhed.dkBilleder
Information om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
MinSundhed-appen har fået to nye funktioner20.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med tilføjelsen af Henvisninger og Vaccinationer har danskerne fået lettere adgang til endnu flere af deres digitale sundhedsoplysninger. I forvejen kan de på MinSundhed-appen blandt andet se medicinoplysninger, prøvesvar, journaler og aftaler med sundhedsvæsenet.
Digital fingerfærdighed giver adgang til enorme mængder data4.2.2025 13:42:43 CET | Pressemeddelelse
Sundhed.dk leverer et overblik over rigtig mange sundhedsdata, og det kræver ikke mange klik at finde dem. Ekstra Bladet har lavet en forbrugerguide til nogle af de vigtigste oplysninger.
Befolkningens sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 danskere bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. Resultaterne skal danne grundlag for forebyggelse og indsatser dér, hvor behovet er størst.
Det bliver nemmere for danskerne at navigere i deres sundhedsdata på sundhed.dk29.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt, mere brugervenligt design og en mere intuitiv navngivning skal gøre det endnu lettere for danskerne at få overblik over deres sundhedsdata på sundhed.dk.
Nu kan forsøg på genoplivning ved hjertestop fravælges15.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgere over 60 år får onsdag 15. januar ret til at fravælge forsøg på genoplivning ved hjertestop af sundhedspersonale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum