Ilt, ilt, ilt, ilt - The Wave vender tilbage!

Den 31. januar 2020 vender lyd- og lysskulpturen The Wave tilbage til Ofelia Plads ved Skuespilhuset og oplyser vintermørket med sine karakteristiske trekantede porte af lys. Den 80 meter lange skulptur inviterer denne gang publikum på en rejse gennem menneskets luftrør.
I den nye version har kunstnerkollektivet Vertigo skabt en helt ny lysside, mens komponist Louise Alenius skaber den nye lydside. Det sker med kormusik i form af værket ILT, som er en forsmag på hendes kommende opera (uden endelig titel), som har premiere på Operaen i foråret 2022.
Initiativet til projektet er taget af Jeudan og Det Kongelige Teater, der sammen står bag Ofelia Plads.
ILT
Lydsiden til ILT er for fem stemmer. Det illuderer et gigantisk luftrør og kroppens ønske om ilt, når det afspilles via højttalerne i The Waves i alt 40 lysporte. Bevæger man sig som publikum fra den ene ende til den anden gennem værket, oplever man samtidig fem af operaens klassiske stemmegrupper (sopran, alt, kontratenor, tenor og bas) afløse hinanden. Stemmegrupperne repræsenterer organer, der skriger på ilt. Musikken er indsunget af fem stjernesangere fra Den Kongelige Opera.
Vertigo har, i deres nyfortolkning af lysdelen, taget udgangspunkt i musikkens tema og har ladet sig inspirere af kroppens indre organer, blodets bevægelse og kroppens rytmiske pulseren. Dette bliver omsat til et forløb i lys, som fra visse synsvinkler samler sig til en helhed, hvor man bl.a. kan skimte et menneskeligt hjertes pumpen. Værkets præmis er altså, at man oplever dele af værkets auditive og visuelle indhold, når man går ind i portene, kun på afstand af værket kan man høre stemmerne sammen.
Vertigo og Louise Alenius har arbejdet tæt sammen for at give publikum en oplevelse, hvor musik og lys spiller op mod hinanden i et stærkt sanseligt forløb.
FAKTA
THE WAVE Vertigo x Louise Alenius
- Hvad: En lys- og lydinstallation på Ofelia Plads.
- Hvem: Installationen er udviklet og produceret af Vertigo med lydside af komponist Louise Alenius.
- Hvor: Ofelia Plads, Kvæsthusbroen, København K.
- Hvornår: 1. februar til 31. marts 2020, klokken 06-24. https://www.facebook.com/events/559793677932993/
Officiel premiere i den nye version den 31. januar 2020 klokken 16.30 med præsentation i Skuespilhusets foyer, se https://www.facebook.com/events/495913717699288/. - Værket har gratis adgang
- THE WAVE blev første gang opsat i 2017 som en del af Frost Festival. Her var det sandsynligvis Københavns mest fotograferede kunstværk på grund af sin smukke beliggenhed og de karakteristiske, trekantede lysporte, som over 80 meter skar sig igennem nattefrosten og den åbne plads ved Kvæsthusmolen. The Wave er i 2020 en del af Copenhagen Light Festival, som løber af stablen fra 1. februar.
PARTERNE
- Vertigo. Kunstnerkollektivet Vertigo, der består af Frederik Hilmer Svanholm, Vibeke Bertelsen og Mikkel Meyer, er kendt i både ind- og udland for deres visuelle scenografi og installationskunst i stor skala. I deres installationer arbejder de med at skabe fysiske digitale verdner, der udfordrer menneskets syns- og høresans.
- Komponist Louise Alenius. Louise Alenius er en dansk klassisk komponist, som arbejder med operaer, balletmusik, korstykker og strygekvartetter samt kommerciel musik. Hun indgår ofte tætte samarbejder med aktører indenfor andre kunstarter omkring udvikling af større fælles værker, hvor den musikalske fortælling spiller en afgørende rolle. Hun modtog i november 2019 Danmarks største enkeltstående kulturpris, æresprisen Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat.
- Operasangere fra Den Kongelige Opera: Lydsiden til The Wave Vertigo x Louise Alenius, værket ILT, er indsunget af operasangerne Sofie Elkjær, Elisabeth Jansson, Jacob Andersen, Morten Grove Frandsen og Frederik Rolin.
- Ofelia Plads åbnede i sommeren 2016 som Københavns nye udendørs kultursted for events og udstillinger. Ofelia Plads administreres af Det Kongelige Teater og ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan A/S.
- Foreningen Ofelia Plads og Odd Production (som stod bag Frost Festival) ejer hver halvdelen af The Wave.
Kontakter
Claus KjærPR og presseansvarlig, opera og koncerter
Tlf:+45 27 52 90 77clkj@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater og Aarhus Teater samarbejder om Danmarkspremiere på Broadway-hittet 'Dear Evan Hansen'18.12.2025 06:40:00 CET | Pressemeddelelse
Den prisvindende og hjertegribende musical 'Dear Evan Hansen', som har spillet med stor succes på bl.a. Broadway i New York og West End i London, kan for første gang opleves i Danmark til januar i Skuespilhuset og til april på Aarhus Teater.
Anmelderroste og stjernebesatte 'Indenfor murene' vender tilbage til Det Kongelige Teater11.12.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Skuespilchef Morten Kirkskovs iscenesættelse af Henri Nathansens eviggyldige klassiker, Indenfor murene, kan fra den 14. januar igen opleves på Gamle Scene med bl.a. Jens Albinus, Bodil Jørgensen, Lars Brygmann, Stine Stengade og Emilie Kroyer Koppel.
Rigoletto – Verdis mørke mesterværk10.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ondskab, privilegier, magtmisbrug og ansvar står i centrum i Sofia Jupithers iscenesættelse af Verdis populære opera.
Kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater hædret med kongelige dekorationer3.12.2025 12:26:44 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro overrakte teaterchef Kasper Holten i dag kongelige ridderordener og medaljer til kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater.
Iben Hjejle spiller en af Katrine Marie Guldagers vrede kvinder3.12.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Iben Hjejle og Alexander Bryld Obaze i Katrine Marie Guldagers samfundsspiddende roman Endnu en dag i Guds skaberværk, som for første gang bliver iscenesat som teater. Forestillingen har premiere i Skuespilhuset den 11. december og tager til februar på Danmarksturné.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



