Ny institutleder på Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi
Torben Munk Damgaard tiltræder den 1. marts 2020 som institutleder på Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi.
Han er et velkendt ansigt på SDU, hvor han har været ansat siden 1989 og gennem årene har varetaget adskillige centrale ledelsesposter. Senest som chef for HD- og Mastersekretariatet siden 2015 og før det har han bl.a. været prodekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet fra 2013-2015 samt institutleder på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse fra 2005-2013.
I sin nye stilling kommer Torben Munk Damgaard til at stå i spidsen for et institut, der tæller 45 medarbejdere og har omkring 900 studerende, som alle har deres daglige gang på SDU’s campus i Esbjerg.
Tæt samspil med omverdenen
Selv ser den nyansatte institutleder frem til at tage fat på opgaven.
- Instituttet har stærke forskningsmiljøer på internationalt niveau, og det skal vi bygge videre på. Samtidig er jeg optaget af, at vi skal styrke samspillet med omverdenen – regionalt som nationalt – og positionere os endnu tydeligere som byens og Sydvestjyllands universitet. Det handler om at få vist, at forskningen skaber værdi og gør en forskel for samfundet, og vi skal også arbejde på at indgå flere forpligtende samarbejder med eksterne aktører, siger Torben Munk Damgaard og tilføjer:
- Jeg ser mest af alt frem til at møde instituttets dygtige medarbejdere og til at få deres input til, hvordan vi sammen kan udvikle og sætte retningen for instituttet, der er kendt for at dyrke tværfaglighed på tværs af så forskellige områder som sociologi, business og miljøøkonomi. Det ser jeg som en enorm styrke, udtaler han.
Et institut i udvikling
Ansættelsen af Torben Munk Damgaard vækker også glæde hos dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Jens Ringsmose.
- Med Torben Munk Damgaard får Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi en meget erfaren, kompetent og ambitiøs leder. Jeg er helt sikker på, at instituttet med Torben ved roret vil fortsætte den meget positive udvikling, som det har været inde i de seneste 5-10 år, og jeg ser frem til at samarbejde med ham om at videreudvikle instituttet og fakultetet i de kommende år, siger Jens Ringsmose.
Når Torben Munk Damgaard tiltræder til marts, afløser han professor Arne Feddersen, der siden maj i år har varetaget posten som konstitueret institutleder.
På privatfronten bor Torben Munk Damgaard i Odense med sin kone, og de har fire voksne døtre.
Fakta:
Torben Munk Damgaard er lektor og uddannet cand.rer.soc. og ph.d. fra SDU. P.t. er han chef for HD- og Mastersekretariatet, som udbyder HD- og masteruddannelser såvel som korte efteruddannelsesforløb. I sin forskning beskæftiger Torben Munk Damgaard sig med business-to-business marketing, relationsledelse, samarbejde mellem virksomheder og klyngeudvikling.
Kontakter
Torben Munk Damgaard på mobil: 60111382, mail: torben@sam.sdu.dk
Billeder

Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
De første læger fra den regionale kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg er uddannet26.6.2025 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
De første 21 nyuddannede læger fra den regionale kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital har 25. juni aflagt lægeløftet
Første læger fra SDU i Esbjerg har aflagt lægeløfte25.6.2025 18:51:24 CEST | Pressemeddelelse
Historisk dag på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital: De første kandidater i medicin er færdiguddannede
En indsats for bedre forståelse af hjernens aldring25.6.2025 09:03:17 CEST | Pressemeddelelse
Manouchehr Seyedi Vafaee er udnævnt til professor i neuroimaging og neurobiologisk aldringsforskning på SDU. Professoratet skal styrke vores viden om hjernens aldring og afklare mekanismerne bag Alzheimers sygdom og andre neurologiske lidelser.
Batterierne fra verdens længstsejlende el-færge får nyt liv: Fra bølgeskvulp til solskin19.6.2025 10:04:40 CEST | Pressemeddelelse
El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind.
Nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet18.6.2025 16:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske beslutning om tandlæge- og tandplejeruddannelser på SDU imødekommer Region Syddanmarks behov for flere tandfaglige specialister, som kan styrke den regionale sundhedssektor og sikre bedre tandpleje til borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum