Vinekspert om nytårsbobler: Drop Champagnen og få mere for pengene
Spar på vandet og drik Champagne i stedet. Sådan har det længe lydt fra entusiaster af den ærkefranske drik. Og selvom der fortsat er godt salg i den til tider meget tørre drik, så er der god grund til at udvide horisonten en smule.
– Champagne er en drik af næsten mytiske proportioner. Lige fra bryllupsfejringer til nytår til sejrspodier har flasken været et fast inventar. Og med god grund, for Champagne kan noget helt unikt med sin smag og som statussymbol. Men er man ikke til den typisk meget tørre smag, så er der mange gode alternativer at vælge fra, fortæller René Dreijer, som er vinekspert ved Klubvin.dk.
Alene i 2018 blev der produceret 362 millioner flasker Champagne ud af det lille beskyttede område nord for Paris og i 2016 var Danmark den 16. største aftager af Champagne på verdensplan.
Skyd nytåret ind med Asti
Særligt når det kommer til nytår, så er Champagnen en fast bestanddel i manges glas. Men det er en synd og skam, mener René Dreijer:
– Vi oplever, at danskerne gerne bruger nogle ekstra penge omkring nytår til for alvor at skyde året ind med maner. Og det er jo dejligt, at der bliver gået lidt op i, hvad vi drikker, men det er samtidig synd, at det bedste bliver gemt til midnat, hvor de fleste allerede har fået lidt for meget under vesten, siger vinmanden.
I stedet anbefaler han at drikke og værdsætte den gode Champagne til velkomst lidt tidligere på aftenen, og i stedet lade midnatsraketterne sprænge til smagen af de sødere varianter af mousserende vin. Eksempelvis de italienske Asti og Prosecco eller den spanske Cava.
Ikke alle bobler er Champagne – men alle bobler kan være søde og gode
På grund af Champagnens store udbredelse oplever vinmanden ofte, at mange danskere forveksler enhver flaske mousserende vin med Champagne. Men Champagne er ligesom Lammefjordskartofler et beskyttet produkt, afgrænset til et geografisk område.
– Champagne kommer fra området Champagne i Nordfrankrig, men det er langtfra det eneste sted i verden, hvorfra der kommer vin med bobler. Italien og Spanien er kendte for deres mousserende vine og selv her i Danmark har vi en unik og egnsbeskyttet produktion af mousserende vine lidt nord for Kolding, siger René Dreijer.
Uanset hvilke bobler der er i glasset, så er der en enkelt remse, som er god at have ved hånden, når flasken skal vælges. For selvom Champagne ofte er tør, så kommer al mousserende vin med grader af restsukkerindhold, som afgør vinens sødme og deraf om den er velegnet som aperitif, til maden eller til desserten.
Fra tørrest til sødest går skalaen: Brut Nature – Extra Brut – Brut – Extra seco – Seco – Semi-seco – Doux eller Dulce.
Nøgleord
Kontakter
Rene Dreijer
Vinekspert, Klubvin.dk
(+45) 70 25 90 90
info@klubvin.dk
Lars Schmidt Larsen
Direktør, GBOnline
(+45) 60 20 20 71
lsl@gbonline.dk
Billeder
Links
Information om Klubvin.dk
Klubvin.dk er en dansk online vinhandel som siden 2005 har solgt både hverdagsvin og de helt eksklusive oplevelser. Foruden vin er Klubvin også en af Danmarks førende forhandlere og rådgivere indenfor salg af vinkøleskabe og tilbehør til vinoplevelsen.
Følg pressemeddelelser fra Klubvin.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klubvin.dk
Vinkøleskabet går mainstream: Køkkenkøbere tænker skabet ind fra start5.11.2020 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Flere samarbejder mellem køkkenproducent og Klubvin styrker wow-effekten i danske køkkener. Et samarbejde, der giver blod på tanden hos Klubvin, hvor B2B-markedet er det næste store fokuspunkt.
Stop spild af vin: Sådan skal du bruge sjatterne15.9.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste har prøvet at åbne en flaske vin, drikke tre glas, og hælde resten i vasken. Men det skal være slut nu. Vinekspert giver fire anderledes råd til, hvad man skal gøre med vinresterne.
Nu’ det jul igen: Sådan vælger du selv den rigtige vin til julebordet21.12.2019 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Julens bugnende borde med den traditionsrige fede mad og rigelige søde og brændte lækkerier nærmer sig. Men selvom maden er velkendt, kan vinen vakle for mange. Vinekspert guider dig til at vælge vin til julebordet.
Pift julemiddagen op med drinks: Sådan laver du cocktails med vin17.12.2019 07:12:00 CET | Pressemeddelelse
Kalenderen siger december og det betyder jul, fed mad og rigeligt at drikke. Mange vælger vin til middagen, men ekspert opfordrer til alternative juledrinks med vin, som supplement til julens traditionelle kraftige rødvin.
Økologisk vin-boom: Ud med sprøjtemidler og ind med fremragende smag4.11.2019 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Salget af økologisk dyrket vin i Danmark er steget med cirka 40 procent på to år. Samtidigt er udbuddet af økologisk vin i vækst, med flere vinbønder, der prioriterer de sprøjtefri marker og vine.