Injicerede solceller skal hjælpe med at regenerere hjerne- og hjerteceller

Med en bevilling fra Carlsbergfondet på 4,2 mio. kr. kan lektor Menglin Chen, ekspert i nanofibre og regenerativ celleteknologi på Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, opstarte sit projekt, OptoMed, der sigter efter en noget utraditionel form for celleterapi.
I modsætning til optogenetik, der bruger lys til selektiv kontrol af neuroner ved at modificere dem genetisk, har Menglin Chens forskningsgruppe i samarbejde med amerikanske partnere nemlig introduceret en ikke-genetisk, lysmedieret metode, som lokalt kan stimulere celler elektrisk.
Punktspecifik behandling
Metoden bruger et organisk halvleder nano-materiale, der fungerer som en solcelle, og som allerede har vist sig at have en regenererende effekt på neurale modelceller.
"Vi ønsker at udvikle en trådløs, ikke-invasiv, sikker og meget nøjagtig behandlingsmetode, der kan regenerere hjerte- og hjerneceller ved hjælp af en ekstern lyskilde. Der er et stort behov for sådanne punktspecifikke behandlingsformer, der kan lindre symptomer hos mange mennesker over hele verden,” siger lektor Menglin Chen.
Teknologien fungerer ved, at injicere vandbaserede nanofibre, som er belagt med et biologisk, fotovoltaisk stof (halvleder nano-materialet). Den fotovoltaiske effekt betyder, at stoffet skaber en elektrisk spænding, når det udsættes for lys.
Når kroppen udsættes for sollys eller nærinfrarødt kunstigt lys, vil en del af lyset penetrere huden og belyse disse nano-’solceller’ inde i kroppen, der derved omdanner lyset til elektricitet.
Stor betydning for fremtidig behandling
Herved er det muligt lokalt at stimulere elektrisk exciterbare celler, som eksempelvis neuroner i hjernen, og via såkaldt bioelektrisk signaltransduktion at modulere en ønsket cellereaktion; i dette tilfælde en regenerativ respons. Forskning har allerede vist, at elektrisk stimulans kan få neuroner til at regenerere, og denne nye, trådløse metode kan sandsynligvis også benyttes til hjerteceller.
”Projektet giver mulighed for at skabe bedre sammenhæng mellem det naturlige væv og den rigide verden af mikroelektronik, der indtil nu ikke har været i stand til at målrette individuelle celler og deres kredsløb og belyse disses underliggende mekanismer. Ved at benytte nanofibre som en slags fleksibelt, injicerbart stillads, der tillader cellevækst, kan vi nu integrere nervesystemet eller hjerte-kar-systemet med nano-elektronik og derved meget punktspecifikt stimulere regeneration. Hvis det lykkes, kan det få stor betydning for implementeringen af nye behandlingsmetoder til forskellige hjerne- og hjertesygdomme i fremtiden,” siger lektor Menglin Chen.
Bevillingen på de 4,2 mio. kr. er en del af Carlsbergfondets såkaldte ”Young Researcher Fellowships”, som uddeles til yngre lektorer med særligt visionære forskningsideer og -projekter.
I alt 30 forskere på Aarhus Universitet modtog bevillinger til nye forskningsprojekter fra Carlsbergfondet i november 2019. Fondet har uddelt i alt 204 mio. kr. til 134 unge forskere De i alt 30 forskere på Aarhus Universitet har samlet modtaget mere end 47 mio. kr.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Menglin Chen
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Mail: menglin@eng.au.dk
Tlf.: 20289506
Billeder




Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Forskeren bag: Professor Peter Lund – fra foderplan til klimavirkemiddel20.1.2026 10:25:00 CET | Pressemeddelelse
I DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrugs nye artikelserie møder vi forskeren bag noget af den viden, der blev diskuteret, da fodertilsætningsstoffet Bovaer kom i centrum i samfundsdebatten. Professor og sektionsleder Peter Lund har arbejdet med kvægernæring i mere end 25 år og drives af fascinationen af koens unikke biologi og af at finde løsninger, der gør, at forskningen kan implementeres i den virkelige verden.
Fra streger på et kort til jord under neglene: Kan Grøn Trepart holde til virkeligheden?14.1.2026 14:18:01 CET | Pressemeddelelse
Planerne er lagt. 23 lokale treparter har tegnet fremtidens landskab med grønne ambitioner. Nu begynder den svære del: At gøre dem til virkelighed. Forskningen peger på løsninger, men også advarsler.
Ekstremt vejr er værre for Arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning7.1.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at hedebølger, tørke, regn på sne og pludselige tøvejr kan få større betydning for arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning – og det påvirker hele klodens klima.
Europa går mod systembaseret kemisk risikovurdering5.1.2026 10:13:38 CET | Pressemeddelelse
Forestil dig en fremtid, hvor kemikalieregulering forudser risici, før de udvikler sig til økologiske kriser. Den fremtid er måske tættere på, end vi tror. Europæiske forskere lægger nu fundamentet for et nyt paradigme inden for miljømæssig risikovurdering (ERA), og det begynder med systemtænkning.
Et farvel til afhængigheden af pesticider?22.12.2025 09:36:40 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har spurgt 517 eksperter: Hvad sker der, hvis vi skærer drastisk ned på forbruget af pesticider? Svaret peger på store gevinster for miljø og sundhed, men også på svære valg for landmænd og politikere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
