Prehn til flygtningetopmøde: 80 millioner kr. til unge flygtninges uddannelse
17.12.2019 20:08:55 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Ministeren for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn, deltager i denne uge i flygtningetopmødet, Global Refugee Forum, i Genève. Ministerens fokus er på unge flygtninges fremtid, og Danmark bevilger 80 mio. kr. til flygtningebørns uddannelse og stipendier til universitetsstudier.
”Vi er nødt til at tænke langsigtet for den generation af unge mennesker, der vokser op som flygtninge. Hjælpe dem med træning eller uddannelse, så de kan få et job og skabe sig en hverdag i nærområderne.” – siger Rasmus Prehn
Han tilføjer - “Derfor bevilger jeg 70 millioner kr. til uddannelse af flygtningebørn i Uganda og Etiopien samt 10 mio. kr. til et uddannelsesinitiativ, Tyskland har startet med stor succes. Initiativet er opkaldt efter Albert Einstein og giver stipendiater til flygtninges universitetsstudier. Hvem ved, om fremtidens Einstein sidder i en flygtningelejr?”
Formålet med mødet er at skabe mere international solidaritet i håndteringen af store flygtningekriser. Flygtningekriser ender typisk med at være meget langvarige, dvs. mindst fem år og ofte årtier. Derfor er det vigtigt at tænke langsigtet og særligt have fokus på den generation af unge mennesker, der vokser op som flygtninge i nærområderne.
På topmødet vil ministeren drøfte integrerede og bæredygtige indsatser for flygtninge og værtssamfund samt fremhæve regeringens initiativ om en retfærdig og human asylpolitik.
Minister for udviklingssamarbejde - ”I Genève mødes jeg med den private sektor, NGO’erne, fonde og stater. Alle aktører er på banen, så vi sammen kan hjælpe flere og sikre, at problemerne ikke vokser os over hovedet. Vi viser solidaritet og tager ansvar i en verden, hvor 71 millioner er fordrevet fra deres hjem.
Der vil blandt andet være deltagelse af FN’s Generalsekretær Antonio Guterres, FN’s Flygtningehøjkommissær Filippo Grandi samt stats- og regeringschefer og ministre fra flere end 75 lande vil deltage. Dertil kommer en stribe andre FN-organisationer, privatsektorrepræsentanter, flygtninge samt civilsamfundsorganisationer. Der forventes 2000 deltagere. Baggrund
Med finansloven for 2020 får Danmark det højeste humanitære budget nogensinde. Ministeren annoncerer følgende bevillinger til Global Refugee Forum:
- 35 mio. til flygtningebørns adgang til det nationale uddannelsessystem i Uganda igennem UNICEF
- 35 mio. til flygtningebørns adgang til det nationale uddannelsessystem
- i Etiopien
- 10 mio. til Albert Einstein German Academic Refugee Initiative (DAFI). Et program som yder stipendiater til flygtninge m.h.p. universitetsstudier
For yderligere informationer, kontakt:
Presserådgiver, Laura Sørensen Topp, lautop@um.dk, tlf. 61 97 92 41
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Ny evaluering: Styrk kapacitet, sammenhæng og nærhed til partnerne19.2.2026 16:44:11 CET | Pressemeddelelse
En ny evaluering “Evaluation of Management of Danish Development Cooperation – 20 Years after Decentralisation” ser på, hvordan det danske udviklingssamarbejde er blevet forvaltet de seneste to årtier, i lyset af en ny global virkelighed præget af klimakrise, krig, migration og geopolitiske udfordringer. Evalueringen peger bl.a. på behovet for at styrke kapacitet, overblik og lokal forankring, hvis Danmark skal levere effektiv og synlig bistand i en mere kompleks verden.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn18.2.2026 09:30:00 CET | Press release
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 18. februar kl. 11.45.
De nordiske lande drøfter opdatering af Helsingforsaftalen17.2.2026 15:03:45 CET | Pressemeddelelse
De otte nordiske samarbejdsministre fra Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Åland mødes i morgen i København til det første ministermøde under Danmark og Færøernes formandskab for Nordisk Ministerråd.
Udenrigsministeren åbner Danmarks ambassade i Rwanda14.2.2026 15:15:36 CET | Pressemeddelelse
Den 15.-16. februar besøger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen Rwanda, hvor han vil markere åbningen af Danmarks nye ambassade i Kigali.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen deltager ved sikkerhedskonferencen i München13.2.2026 09:47:30 CET | Pressemeddelelse
Sammen med statsministeren og forsvarsministeren vil udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen deltage ved den årlige sikkerhedskonference i München, der i år afvikles fra 13.-15. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
