Markant ejendomsudvikler vælger DEAS som samarbejdspartner

Ejendomsudvikleren TETRIS A/S har indgået samarbejdsaftale med DEAS om udlejning, administration og drift af TETRIS’ nyudviklede koncept for seniorboligfællesskaber. Ambitionen er at skabe omkring 5.000 nye lejeboliger inden for de næste 10 år.
Samarbejdet skydes i gang med Ibihaven, der ligger i Slagelse, og som er det første byggeri i en serie af seniorvenlige boligfællesskaber, der går under det fælles navn Agorahaverne. TETRIS vil med konceptet sætte særligt fokus på fællesskab og livskvalitet for ejendommens beboere.
DEAS åbner for opskrivningen til de 76 lejeboliger i Ibihaven i Slagelse med et første åbent hus den 19. januar 2020.
TETRIS A/S er etableret i 2008 og står bag en lang række projekter, der hviler på et solidt fundament af analyse og samarbejde med fx antropologer. Blandt boligprojekterne er Frikvarteret i Nordhavn, Radiorækkerne i Ørestad Nord, Skovkvarteret i Ørestad Syd og Skiferrækkerne på Amager.
”Det er vigtigt for os, at vores beboere trives og føler sig trygge i de ejendomme, vi udvikler. Vi har med DEAS fundet en samarbejdspartner, der matcher vores syn på kunderne. Og så er det en klar fordel for os, at vi kan samle alle opgaverne samme sted”, siger Rasmus Friis, adm. direktør i TETRIS A/S.
Udvikling med vægt på data
TETRIS A/S er en ambitiøs boligudvikler, der udvikler både boliger og erhvervsejendomme. Ambitionen er at idriftsætte 4-5 delprojekter med 50-80 boligenheder hvert år i de næste 10 år over hele landet.
”Vi er meget stolte af, at TETRIS A/S har valgt os som deres samarbejdspartner. TETRIS har en stærk analyse- og datadrevet tilgang til udvikling og skaber projekter, som gennem unik beliggenhed, arkitektur og indretning gør en forskel. Vi vil gøre vores yderste for at sikre TETRIS’ interesser og skabe værdi til glæde for både kunde og lejere," siger Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i DEAS.
For mere information
Kommunikationschef Martin Wagner, TETRIS, mobil 24 44 03 36
Adm. direktør Henrik Dahl Jeppesen, DEAS, mobil 27 90 10 35
Kort om TETRIS
Hos Tetris A/S udvikler vi ærlige kvalitetsboliger til den moderne børnefamilie, bæredygtige boligfællesskaber til voksne samt velfungerende arbejdsrammer til erhvervslivet. Alt hvad vi udvikler er drevet af vores mantra om “Ordentlig udvikling”. Vi vil skabe rammer for det gode liv og for en hverdag, der hænger sammen. Det gør vi ved at skabe boliger og erhvervsejendomme, du føler dig hjemme i – uanset om du er sammen med familien, naboerne eller kollegaerne. Derfor bygger vi bæredygtige boligfællesskaber for voksne, der ønsker at flytte i et bæredygtigt fællesskab, hvor livskvaliteten er i højsædet.
Kort om DEAS-koncernen
DEAS-koncernen (DEAS Holding A/S) rummer de to datterselskaber DEAS A/S og DEAS Asset Management A/S, der tilsammen leverer alle ydelser inden for ejendomsforvaltning. Koncernen er specialiseret i ejendomsadministration og asset management. Derudover tilbydes udlejning, drift og vedligehold, bygherrerådgivning, Facility Services og offentlig-privat partnerskab (OPP). Koncernens over 900 medarbejdere betjener kunder og lejere fra kontorer i København, Aalborg samt Aarhus. Den samlede portefølje under administration er ca. 2.300 ejendomme, og i alt 77.000 lejere – virksomheder og familier – serviceres hver dag. DEAS Holding A/S ejes af Montagu Private Equity.
Billeder

Information om DEAS
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum