Sådan får du en grønnere jul

Julen er over os, og for mange er det en kærkommen lejlighed til at tænde lys, pynte op og hygge om og med familie og venner. Med den søde juletid følger imidlertid også et stort forbrug, hvor der hverken skortes på mad, gaver eller energiforbrug, når vi tænder for ovne og komfurer.
Tal fra energi- og fibernetkoncernen SEAS-NVE viser, at danskerne alene den 24. december mellem kl.17.30 og 19 bruger, hvad der svarer til mere end 1,1 million danskeres elforbrug på en gennemsnitlig dag, og sammenlignet med årets andre måneder er elforbruget i de private hjem i december cirka 30 pct. højere.
Til gengæld er juleand og flæskesteg blevet grønnere med årene. I dag udleder vi kun et halvt kilo CO2, når maden tilberedes. Tidligere blev der udledt helt op til fem kilo CO2 i forberedelserne til det festlige julemåltid.
Men hvordan gør vi egentlig resten af både julemaden og julehyggen lidt grønnere? Læs med nedenfor, hvor SEAS-NVE giver dig et par bæredygtige juletips med på vejen:
Sluk skærmen, og nyd julen
Giv husstandens skærme og apparater en tiltrængt juleferie – så kommer der nemlig også julestemning på elregningen. TV, spillekonsoller og computere bruger ca. 40 % af det samlede strømforbrug i en gennemsnitlig dansk husstand.
Spar på julelyset
Ønsker du dig el-besparelser til jul, er LED svaret. Der er nemlig en del at spare på elregningen, hvis du udskifter de gamle lyskæder med glødepærer til LED-lyskæder i stedet. De bruger 80 pct. mindre strøm og holder 25 gange længere.
Genbrug dit gavepapir
Hvert år bruger vi danskere tilsammen 825 ton gavepapir. Det kræver et stort forbrug af både vand, træ, energi og kemikalier at fremstille så stor en mængde, og ofte smider vi papiret ud, så snart vi har pakket vores gaver ud. Overvej i stedet at pakke dine gaver ind i aviser, FSC-mærket papir eller gavepapir, der kan genbruges og som ikke indeholder plastik.
Undgå madspild
December måned er for mange en måned med lidt mere hygge til ganen – men for mange husstande betyder det også mere madspild. Alene i december måned smider danskerne 10 % af det årlige madspild ud. Tænk derfor over, hvor meget I egentlig kan spise, og spis rester fra både køleskab og fryser.
Vælg bæredygtig transport
Det er altid mere bæredygtigt at benytte offentlig transport. Har du alligevel tænkt dig at tage bilen (måske endda en elbil), så fyld den op med juleglade mennesker. Brug fx GoMore, der er en portal for biludlejning og samkørsel – så kan du både køre med lidt bedre samvittighed og samtidig lære nye mennesker at kende.
Billeder
Information om Andel
Om SEAS-NVE – en moderne andelsejet energi- og fibernetkoncern
I SEAS-NVE skaber vi energi til at leve livet. Vi ønsker at gøre energi til mere end blot en leverance - at være din bedste forbindelse, når det gælder den grønne omstilling og digitalisering. Det er dig, vi arbejder for, når vi tilbyder lynhurtigt internet og sikrer, at der altid er strøm i kontakten og lys på gaden. Og det er for at skabe værdi for dig, at vi lagrer energi fra vindmøller til fremtiden og skaber energirigtige løsninger i hverdagen. Vi er godt 1.000 medarbejdere og omsatte i 2018 for 7,3 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel lander historisk høje investeringer i udfordrende år28.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med rekordinvesteringer på 4,8 mia. kr. via datterselskaber skruede Andel i 2024 kraftigt op for koncernens bidrag til en grønnere og mere digital fremtid. I en verden under hastig forandring er der løbende prioriteret for at sikre mest mulig grøn omstilling for pengene. Igen i 2025 forventer Andel at øge investeringsniveauet til gavn for andelshavere, kunder og samfundet.
F.C. København og Andel går sammen om at levere mere energi til dansk kvindefodbold18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel, Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern, indtager fronten på spillertrøjen for F.C. Københavns løvinder i en 5-årig aftale. Målet er at skærpe fokus på dansk kvindefodbold og forbedre mulighederne for piger og kvinder indenfor fodbold.
Parken og Andel i banebrydende energipartnerskab18.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København indgår i dag et strategisk, nytænkende energipartnerskab med fokus på den grønne omstilling af Danmarks nationalstadion.
Stort antal kandidater klar til at engagere sig i den grønne omstilling31.1.2025 12:31:12 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at engagere sig i energi- og fiberkoncernen Andels repræsentantskab er stor. Når andelshaverne i Kalundborg, Lolland og Næstved kommuner snart skal til stemmeurnerne, bliver det nemlig med et stort antal kandidater at vælge imellem.
Nu kan du stille op til Andels repræsentantskab3.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at forme fremtidens grønne omstilling og påvirke retningen for Andel – Danmarks førende andelsejede energi- og fibernetkoncern? Fra den 3. januar til 28. januar kl. 12 er der mulighed for at stille op til repræsentantskabsvalget i kommunerne Kalundborg, Lolland og Næstved. Tilmelding sker via andel.dk/stilop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum