Novo Holdings

Novo Holdings investerer millioner i bakterieskabt beton

Del
Novo Holdings foretager en signifikant tocifret millioninvestering og opnår en tocifret ejerandel i amerikanske bioMASON, en start-up som benytter bakterier til at producere bæredygtige betonsten til byggebranchen. Dette er Novo Holdings’ tredje bioindustrielle investering i 2019.

Beton kan være moden til disruption. Dét satser Novo Holdings millioner på.

”Vores investering i bioMASON afspejler vores tro på, at biologi i langt højere grad end i dag kan skabe bæredygtige løsninger i industrien og i byggesektoren. Vi har en gennemprøvet teknologi, der skal kommercialiseres, og det ser vi frem til at bidrage til. Det er tidligt i værdiskabelsen for os som investor, men vi går alligevel ind nu, fordi vi tror så meget på potentialet,” siger Anders Spohr, Senior Partner, Novo Holdings.

Milliarder af bakterier
bioMASON producerer produkter i beton, dvs. sten, fliser, brosten mv., uden brug af traditionel cement. Teknikken går i stedet ud på at blande sand, bakterier og næringsrigt vand. Når blandingen gærer, skaber milliarder af bakterier krystaller af calciumcarbonat, som binder sandkornene sammen – ligesom når man bruger cement. Resultatet er byggematerialer af høj kvalitet, som er fremstillet af biocement®, og hvor processen har været CO2-neutral.

På verdensplan omsætter betonsten årligt for ca. 2.000 mia. kr., og selv et nichemarked på et par procent vil dermed danne basis for en interessant business case for den nye produktionsmetode. Og det er særligt i forhold til denne kommercialiseringsproces, at bioMASON ser Novo Holdings som en ideel investor.

”bioMASON har udviklet et biologisk alternativ til traditionelle betonsten ved at anvende mikroorganismer og naturlige processer. Vi står nu foran en aggressiv opskalering og kommercialisering af produktet, ligesom vi arbejder på at udvide anvendelsen af bioteknologi til nye industrisektorer. I forhold til begge ambitioner ser vi Novo Holdings som den ideelle partner,” siger Ginger Krieg Dosier, CEO og medstifter, bioMASON.

8% af verdens CO2-udslip
Beton anvendes overalt i byggeriet, men produktionen af det er en klimasynder. Det traditionelle input er cement, som under fremstillingen brændes ved op til 1.000 grader. Det kræver store mængder olie og kul, og den samlede cementbranche anslås at stå bag 8% af verdens CO2-udslip.

Ud over det klimaneutrale element har bioMASON’s produktionsmetode også andre fordele, når man sammenligner med den gængse. Metoden kan udnytte, hvad der i dag er affaldsmateriale fra miner og sikrer dermed bedre ressourceanvendelse. Da metoden ikke kræver ilt, er det muligt at støbe under vand og selv i rummet. Mere jordnært kan bygningsarbejdere også bruge metoden til at fremstille byggematerialer af biocement® direkte på byggepladsen.

Anders Spohr tiltræder bioMASONs bestyrelse som led i Novo Holdings investering.

Bioindustrielt fokus
bioMASON er den tredje bioindustrielle investering, som Novo Holdings har foretaget i 2019. De to andre er amerikanske LanzaTech, som har udviklet en banebrydende platform inden for produktion af brændstoffer og kemikalier ved genanvendelse af forurenende røggasser samt amerikanske Vestaron, som er førende inden for peptid-baserede biopesticider, der har samme effektivitet som traditionelle, syntetiske pesticider, men er sikre for mennesker, nyttedyr, drikkevand og naturen.

”Disse virksomheder, der står over for at kommercialisere ny teknologi med stort potentiale, har ofte en fælles udfordring i at tiltrække den nødvendige kapital til at opskalere både virksomhed og teknologi. Det er typisk en ’hønen og ægget’-udfordring, hvor der eksempelvis skal investeres 500 mio. kr. i fabriksanlæg, før et produkt kan produceres og sælges,” siger Anders Spohr.

Der findes en række historiske eksempler på, at nye bæredygtige teknologier kræver subsidier i en indkørings- og modningsfase, inden de kan klare sig i markedskonkurrence. Novo Holdings ambition er dog at finde selskaber med så banebrydende teknologi, at de med den rette markedsføring vil vise sig at være såvel økonomisk som miljømæssigt bæredygtige.

”Når vi investerer i disse virksomheder, så går vi ind med kapital, know-how og langstrakt tålmodighed, fordi vi selv med banebrydende teknologi ikke kan forvente, at gennembruddet sker fra den ene dag til den anden. Alt i alt er det dog et område, hvor vi ser et stort potentiale, og derfor vil vi øge vores investeringer,” siger Anders Spohr. 

Om bioMASON, Inc.
bioMASON, Inc. er en unik start-up inden for biomaterialer, hvis teknologi sikrer en bedre løsning til reduktion af CO2-emissioner, som skabes af den globale produktion af murværk. Efter vand er cement er det næstmest anvendte stof på Jorden. bioMASONs byggematerialer af biocement® er et biologisk fremstillet, CO2-neutralt cement-alternativ.

bioMASONs proprietære teknologi reducerer CO2-emissioner ved at bruge ikke-patogene mikroorganismer til at dyrke strukturelt bygningsmateriale af biocement, hvilket giver et økonomisk bæredygtigt alternativ til traditionelle processer og reducerer den globale afhængighed af ikke-vedvarende brændstofkilder og dyrebare vandressourcer. Byggematerialer af biocement® er kun begyndelsen til denne platformsteknologi. bioMASON udfører også forskning og udvikling inden for løsninger til støvbekæmpelse og havcement for det amerikanske forsvarsministerium.

Kontakter

Anders Rosendahl, pressemedarbejder, tlf.: 40483766, mail: aro@novo.dk

Billeder

Novo Holdings investerer millioner i bioMASON, en amerikansk start-up som benytter bakterier til at producere bæredygtige betonsten til byggebranchen.
Novo Holdings investerer millioner i bioMASON, en amerikansk start-up som benytter bakterier til at producere bæredygtige betonsten til byggebranchen.
Download

Information om Novo Holdings

Novo Holdings
Novo Holdings
Tuborg Havnevej 19
2900 Hellerup

3527 6500https://www.novoholdings.dk/

Novo Holdings er et dansk aktieselskab, der er 100 pct. ejet af Novo Nordisk Fonden. Selskabet er holdingselskab for virksomhederne i Novo Gruppen, der består af Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S, og varetager forvaltningen af Novo Nordisk Fondens aktiver.


Novo Holdings er anerkendt som en internationalt førende life-science-investorer med fokus på langsigtet værdiskabelse. Ud over at være hovedaktionær i Novo Gruppens selskaber formidler Novo Holdings seed- og venturekapital til udviklingsselskaber og erhverver betydende ejerandele i vækstvirksomheder og veletablerede virksomheder inden for life-science. Novo Holdings forvalter også en bred portefølje af finansielle aktiver. Læs mere på www.novoholdings.dk.

Følg pressemeddelelser fra Novo Holdings

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Novo Holdings

Novo Holdings rapporterer indtægter og afkast på i alt 31 mia. kr. i 2023. Værdien af samlede aktiver stiger med 38% til 1.114 mia. kr.12.3.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse

København, Danmark – I dag offentliggør Novo Holdings årsresultatet for 2023*. En stærk præstation leveret af investeringsporteføljen samt solid vækst i Novo Gruppens selskaber giver et samlet resultat for indtægter og afkast på 31 mia. kr. for 2023, en stigning fra 3 mia. kr. i 2022. Investeringsporteføljen genererede et overskud på 9,4% sammenlignet med -6,3% i 2022. Når Særlige Investeringer** medregnes, lander det samlede investeringsafkast på 7%.

Novo Holdings lancerer et nyt selskab og en finansieringsrunde for at fremme udvikling af nye innovative orale lægemidler29.2.2024 12:45:00 CET | Pressemeddelelse

Orbis Medicines rejser 26 mio. euro i seed finansiering til udvikling af værdifulde orale alternativer til populære biologiske lægemidler. Orbis’ enestående teknologi gør det muligt at skabe orale makrocykliske lægemidler hurtigt og systematisk efter mange år med få fremskridt på området. Novo Holdings’ afdeling for Seed Investments brugte sin proaktive strategi til at bygge Orbis Medicines.

Novo Holdings gennemfører køb af Ellab12.9.2023 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Novo Holdings meddelte i juni i år, at der er indgået aftale om at købe Ellab fra EQT. Transaktionen er nu godkendt af alle relevante myndigheder, og handlen er gennemført. I samme ombæring er det vedtaget, at Anders Hedegaard tiltræder som ny bestyrelsesformand for Ellab. Endelig har Novo Holdings og Lundbeckfonden indgået en særskilt aftale om salg af en betydelig minoritetsejerandel i Ellab til Lundbeckfonden.

Novo Holdings rapporterer afkast på investeringsporteføljen på minus 6%, indtægter og afkast på i alt 3 mia. kr. og samlede aktiver for 805 mia. kr. i 202212.4.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

København – I dag offentliggør Novo Holdings årsresultatet for 2022. Investeringsporteføljen realiserede et afkast på minus 6%, og Novo Holdings samlede indtægter og afkast for året landede på 3 mia. kr. Årsresultatet kan tilskrives en stærk præstation fra selskaberne i Novo Gruppen og en robust investeringsportefølje, der leverede over benchmark.

Bactolife henter 5 mio. USD i ny finansiering til at bekæmpe mave-tarminfektioner på verdensplan30.8.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Bactolife meddelte i dag, at Bill & Melinda Gates Foundation, i overensstemmelse med fondens velgørende formålserklæring, har givet tilsagn om en investering på 5 mio. USD til at accelerere effekten af Bactolifes teknologiplatform og dermed videreudvikle Binding Proteins, der er en nyskabende biologisk løsning til at reducere risikoen for mave-tarminfektioner hos mennesker og dyr.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye