Sjældent algeenzym skal omdanne madolie til køreklar biobrændstof
13.12.2019 06:01:00 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

En bevilling på 3 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden skal skubbe gang i et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet, der har til formål at udvikle et system, der via helt naturlige processer omdanner organisk olieaffald til bæredygtigt biobrændstof, vi kan putte direkte i bilerne.
Det lyder måske for godt til at være sandt, men det er det ikke.
Omdrejningspunktet er et særligt lysafhængigt enzym, der første gang blev opdaget for cirka to år siden. Enzymet, som findes i mikroalger, har den særlige egenskab, at det med lys som eneste energikilde kan dekarboxylere fedtsyrer til alkaner og dermed syntetisere biobrændstof.
Kompatibelt med samfundet
”Projektet omfatter alle led i processen fra udvælgelsen af den bedste mutation af enzymet til udviklingen af selve flowsystemet, der via fotobiokatalyse skal omdanne organiske spildolier og fedtstoffer til forskellige biobrændstoffer i et kontinuerligt flow,” siger adjunkt Bekir Engin Eser ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.
Der er tale om såkaldte drop-in biobrændstoffer, som funktionelt er ækvivalente med fossile brændstoffer, og som er fuldt ud kompatible med samfundets eksisterende petroleumsinfrastruktur.
Det betyder med andre ord, at det bæredygtige biobrændstof, man kan udvinde på denne måde, kan benyttes stort set direkte i allerede eksisterende brændstofmotorer, således at helt almindelige benzin- og dieselbiler kan begynde at køre på stort set CO2-neutralt grønt brændstof.
Produktionen skal ske i ét enkelt, kontinuerligt flow, hvor affaldsstrømmen pumpes ind i den ene ende og via enzymatisk fotobiokatalyse med alge-enzymerne omdannes til brændstof, som kommer ud i den anden ende.
Mutations-portfolio
Inden vi kommer så langt, er der dog en hel del processer, der skal gå op i en højere enhed.
I dag producerer enzymet alkaner af forskellig længde. Her er målet at udvikle afarter af enzymet via proteinteknologi, således at man kan tilpasse den enkelte produktion af alkaner til en slags portfolio:
”Indtil nu er der ingen, der har forsøgt at specialisere enzymet til at skabe den produktportfolio, som vi ønsker. Derfor er det en del af dette projekt at lave et mutationsbibliotek over enzymet, således at vi med forskellige systemer kan skabe enten dieselolie, benzin eller flybrændstof i én proces,” siger lektor Selin Kara, der leder projektet.
Eftersom biobrændstof baseret på affaldsolier og -fedtstoffer kan blive en væsentlig spiller på fremtidens energimarked, er det nødvendigt, at teknologien kan opskaleres:
”Systemet skal virke meget, meget effektivt, for det er kæmpestore mængder, der skal produceres, hvis vi skal have industrien med på den her omstilling,” siger lektor Selin Kara.
|
Fakta |
|
Projektet vil udvikle en multi-enzymatisk reaktionssekvens, der kan producere drop-in biobrændstoffer fra affaldsolier og -fedtstoffer, og som har potentiale til at reducere brugen af fossile brændsler. Via et lysafhængigt enzym fundet i mikroalger er det muligt at dekarboxylere fedtsyrer til kulbrinter af forskellig længde. Og ved at udvælge naturlige enzym-mutationer regner forskerne med, at man kan udvikle enzymvarianter, der er specifikke for korte, mellem- eller langkædede kulbrinter til at dække forskellige brændstof-behov. |
Nøgleord
Kontakter
Lektor Selin Kara
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Mail: selin.kara@eng.au.dk
Tlf.: +4522378964
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny rapport om Bovaer: Ingen samlet stigning i dødelighed eller fald i mælkeydelse1.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Aarhus Universitet finder ikke tegn på en samlet stigning i dødelighed eller et generelt fald i mælkeydelsen i en stikprøve af malkekvægsbesætninger efter introduktionen af fodertilsætningsstoffet Bovaer i 2025. Samtidig understreger forskerne bag rapporten, at nogle landmænd har oplevet alvorlige problemer i deres besætninger, og at der fortsat er ubesvarede spørgsmål.
Ny professor vil styrke Danmarks digitale forsvar1.5.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Cybersikkerhed bliver en afgørende konkurrencefaktor i fremtidens samfund, mener Jens Myrup Pedersen, der 1. maj tiltræder som professor på Aarhus Universitet. Her skal han være med til at opbygge et stærkt forskningsmiljø og uddanne de specialister, der skal beskytte virksomheder, myndigheder og kritisk infrastruktur mod digitale angreb.
Jordens sundhed afhænger ikke kun af landmændene.24.4.2026 12:29:53 CEST | Pressemeddelelse
Hvorfor er det så svært at passe på jordens sundhed, selv når lysten er der? Ny forskning fra Aarhus Universitet peger på, at løsningen ikke kun ligger ved landmændene.
Kom med i marken og hør om biokuls langsigtede effekter22.4.2026 12:41:44 CEST | Presseinvitation
Kan biokul blive et af landbrugets vigtigste klimaværktøjer? Kom på besøg på AU Askov, hjem for nogle af Nordeuropas ældste langtidsforsøg, og hør om det helt nye Danish Biochar LTE-projekt, der skal undersøge langtidseffekterne af biokul.
Ny international forskningsplatform skal reducere landbrugets emissioner gennem bedre kvælstofudnyttelse15.4.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den internationale forskningsplatform AgNUE lanceres i år og vil over de næste fem år arbejde for at transformere, hvordan kvælstof håndteres i landbruget. Det overordnede mål er at reducere miljøtab uden at gå på kompromis med afgrødeproduktionen. For at nå dette mål vil platformen indsamle omfattende data fra intensivt monitorerede forsøgsfelter for at forbedre præcisionen af de modeller, der simulerer og forudsiger kvælstofdynamikker, samt vurdere hvordan forskellige praksisser påvirker kvælstofemissioner, landbrugsproduktion og miljøet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


