Danmark sender officerer og fregat til Hormuz-strædet
12.12.2019 13:49:17 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Jeppe Kofod:
”Danmark er verdens 5. største søfartsnation. Vi har en særlig interesse i og et særligt ansvar for at sikre maritim sikkerhed og fri sejlads – også i Hormuz-strædet. Derfor vil regeringen fortsætte sin aktive indsats for at mindske spændingerne i regionen. Nu også med et konkret bidrag i form af stabsofficerer og en fregat. Bidraget vil spille sammen med de øvrige indsatser i regionen, herunder den amerikansk-ledede maritime sikkerhedsindsats, IMSC. Indsatsen forventes desuden at blive suppleret af diplomatiske tiltag, der blandt andet vil sigte på at styrke dialogen om maritim sikkerhed i regionen.”
Forsvarsminister Trine Bramsen:
”Det er vigtigt, at Danmark som en markant søfartsnation med et stærkt søværn tager et ansvar på os og bidrager til at stå op for principper, som vi tror på. Jeg er stolt af, at vores allierede kigger i vores retning, når de skal finde samarbejdspartnere til en opgave som denne. Det vidner om den store respekt, der hersker om vores dygtige soldater og vores robuste kapaciteter.”
Fakta om bidragene til Hormuz-strædet
De nye danske bidrag vil indgå i en europæisk-ledet mission i Hormuz-strædet. Bidraget vil bestå af et 1-2 personers stabsofficersbidrag til det fransk-ledede hovedkvarter i Abu Dhabi fra begyndelsen af 2020 og op til ca. 12 måneder frem samt et skibsbidrag, inklusive en helikopter og op til 155 personer, fra efteråret 2020 og ca. 4 måneder frem. Der vil blive fremsat forslag til folketingsbeslutning om skibsbidraget forud for dets udsendelse.
Kontakter
For yderligere presse:
Udenrigsministeriets pressevagt: +45 61 97 92 47
Forsvarsministeriets pressevagt: +45 72 81 04 00
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren rejser til Georgia og North Carolina2.11.2026 15:53:43 CET | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen besøger Georgia og North Carolina for at drøfte danske virksomheders rammevilkår og muligheder på det amerikanske marked.
Udenrigsministeren rejser til Helsinki for at deltage i Nordisk Råds session27.10.2026 14:44:37 CET | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen deltager den 27.-28. oktober i Nordisk Råds 78. session i Helsinki, hvor nordisk sikkerhed, herunder Ukraine og Arktis, bl.a. er på dagsordenen.
Danmark og USA indgår aftale om styrket maritimt samarbejde22.10.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag underskrevet en samarbejdsaftale, som styrker det maritime samarbejde mellem Danmark og USA. Aftalen skal bane vej for, at danske kompetencer og løsninger kan komme i spil, når USA i de kommende år skal genopbygge sin maritime industri.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn20.10.2026 10:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 20. oktober kl. 15.45.
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
