
Seniorerne overhaler de unge: Hver syvende nye iværksætter er over 55 år

Der er ikke meget slumretæppe, Matador og middagslur over 66-årige Trygve Thykjærs dagligdag. Med virksomheden Toiee er han en del af det stigende antal danske seniorer, der dropper pensionisttilværelsen og kaster sig ud i iværksætterlivet.
I de første ni måneder af 2018, som er de seneste tal Erhvervsstyrelsen ligger inde med, oprettede 3836 iværksættere over 55 år et CVR-nummer, hvilket er en stigning på 19,8 procent i forhold til samme periode i 2017. Samlet set stod seniorerne for hvert syvende nyoprettet CVR-nummer i de første ni måneder af 2018. Det viser tal fra Erhvervsstyrelsen.
– Vi oplever en generel tendens til, at seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet, også gerne efter folkepensionsalderen. Det skyldes både, at flere har helbredet til det end tidligere, men også at arbejdet er blevet en stor del af identiteten. Mange er ikke klar til at forlade arbejdsmarkedet, fortæller Anna Sophie Debel, der er økonom hos Ældre Sagen.
Overhaler de unge iværksættere
Ifølge Erhvervsstyrelsens tal overhaler de ældre iværksættere for første gang de unge. I de første ni måneder af 2018 oprettede 3055 unge under 25 år et CVR-nummer, hvilket er et fald på 13 procent i forhold til samme periode i 2017. Den udvikling kan ifølge professor i entreprenørskab Kim Klyver skyldes politiske stramninger.
– Det er svært at slå noget fast ud fra et enkelt års udvikling, men helt spekulativt tror jeg, at de uddannelsesstramninger, man har lavet politisk, har gjort, at flere og flere unge afslutter deres uddannelser, før de kaster sig ud i iværksætteri. Der er ikke den samme tid til at have hobbyvirksomhed ved siden af studierne, så derfor bliver de unge presset til at vente med at starte virksomhed, fortæller Kim Klyver.
Klare fordele som senior
For den 67-årige iværksætter Trygve Thykjær kommer det ikke som nogen overraskelse, at seniorer vinder frem i CVR-registrene.
– Når man er oppe i alderen, har man nogle klare fordele frem for de yngre iværksættere. Det gælder både kapitalmæssigt, men også i forhold til erfaring. Med et langt arbejdsliv bag mig har jeg jo prøvet en masse, siger Trygve Thykjær.
For få år siden forlod Trygve Thykjær jobbet som økonomidirektør i en større virksomhed for at opstarte firmaet Toiee, der forhandler hans egenudviklede og patenterede opfindelser til skybrudssikring og fjernelse af kalk i toilettet. Toiees produkter findes nu på hylderne i 200 danske byggemarkeder og flere er på vej. Med den stigende efterspørgsel skal Trygve Thykjær løbe stærkt i sin lille enmandsvirksomhed. Men på trods af alderen har han ingen planer om at geare ned.
– Mine venner snakker jo pension og glæder sig til at gå fra arbejdsmarkedet. Der er jeg slet ikke. Jeg er kun lige gået i gang her i Danmark og har store planer om at udvide til flere europæiske lande inden længe, for der vælter de sig i kalk. Så jeg har masser af spændende oplevelser foran mig.
Nøgleord
Kontakter
Trygve Thykjær
Opfinder og direktør, Toiee
Tlf. 24 44 45 98
tt@toiee.dk
Billeder


Information om Toiee Danmark ApS
Toiee er en ny iværksættervirksomhed, der sælger egenudviklede produkter til at stoppe toiletafløbet med, hvilket muliggør en komplet rengøring. En af landets største VVS-grossister er engageret i virksomheden, og produkterne sælges i byggemarkeder i hele landet. www.toiee.dk
Følg pressemeddelelser fra Toiee Danmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Toiee Danmark ApS
Opfinders smarte trick mod kalk i toilettet udvalgt til national klimaindsats2.4.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad der startede som en smart måde at afkalke toiletter på, indgår i dag som et værn mod oversvømmelse i den nationale indsats mod ekstremt vejr. Opfinderen bag er stolt.
Til kamp mod kalken: Dansk opfindelse sikrer rene toiletkummer12.11.2019 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når en gryde er svær at få ren, sættes den i blød. For opfinderen bag en rengøringsgadget var det indlysende, at samme metode kunne bruges til toilettet. Toiee Toilet Plug forhandles nu landet over.
Sæson for skybrud er over os: Sådan holder du huset tørt4.6.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skybrudssæsonen er nu over os, og det kan blive en dyr fornøjelse for danskerne. Som boligejer har man nemlig en forpligtelse til selv at forebygge vandskader – ellers dækker forsikringen ikke.
Rekordsommer kan blive dyr i vandskader: Sådan holder du huset tørt24.10.2018 08:38:33 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2013 er antallet af danskere, der får vandskader på huset efter skybrud, mere end fordoblet. Efteråret kan igen blive en dyr fornøjelse for boligejere – men med få tiltag kan du holde vandet fra huset.
Opfinder skaber big business på toiletballon28.9.2018 11:12:11 CEST | Pressemeddelelse
En overkalket toiletkumme var gnisten, der tændte opfinderilden i økonomidirektør Trygve Thykjær. I dag bliver hans ballonopfindelse støttet af stor VVS-grossist og solgt i byggemarkeder i hele landet.