
Sæson for skybrud er over os: Sådan holder du huset tørt

Vi er officielt gået ind i sommermånederne, og for mange er det lig med solbadning, strandture – og skybrudsskader. Med de stigende temperaturer stiger risikoen for skybrud nemlig også, og forebygger man ikke vandskader på huset, kan det ende med at blive en dyr fornøjelse. Det fortæller Anja Lintrup Sørensen, der er konsulent i Forsikringsoplysningen.
— Som husejer har du en forpligtelse til selv at forebygge og begrænse vandskader, hvis det er muligt. Det tror jeg, mange ikke er klar over. Hvis man ikke jævnligt vedligeholder sit hus, kan det i værste fald betyde, at man ikke kan få erstatning fra forsikringen, hvis der for eksempel opstår en vandskade efter skybrud, og den manglende vedligeholdelse er årsagen, fortæller hun.
Ifølge nye tal fra Forsikring og Pension blev der i 2018 anmeldt 3215 vandskader på bygninger som følge af skybrud.
Forebyg vandskaderne selv
Heldigvis er der en række ting, man nemt kan gøre for at forebygge vandskader på sit hus. Det fortæller Trygve Thykjær fra Toiee, der blandt andet specialiserer sig i at forebygge oversvømmelser på huse.
— Overordnet set kan der komme vandskader på to måder – enten ved overfladevand eller kloakvand. Overfladevand er regnvand, der samler sig og trænger ind i huset. Kloakvandet er vand fra afløbene, der løber tilbage – og potentielt kan fylde hele din kælder op. Det er kloakvandet, der giver de største vandskader, fortæller Trygve Thykjær.
Ifølge Trygve Thykjær er det en god idé løbende at holde øje med vejrudsigten, så man ved, hvornår der er risiko for store regnskyl og skybrud. Han giver tre gode råd til, hvordan husejere forebygger vandskader:
- Rens tagrender for blade og snavs. Det er vigtigt, at vandet kan løbe ordentligt igennem, så det ikke trænger ind i sprækker og slidte fuger.
- Afspær kloakrør for at undgå tilbageløbende kloakvand. Du kan enten købe et højtvandslukke, der dog skal monteres af en fagmand, eller du kan bruge en drain plug, som du selv monterer.
- Sørg for, at der er et fald på din grund, så regnvandet løber væk fra huset. Du kan eventuelt også grave en rende rundt om huset, der leder vandet væk.
Er man i tvivl, om ens hus ligger i et område, hvor der er særlig risiko for oversvømmelser, har Miljøministeriet i samarbejde med Forsikring og Pension udarbejdet et online klimakort over alle boligområder.
Nøgleord
Kontakter
Trygve Thykjær
Opfinder og direktør, Toiee
Tlf. 24 44 45 98
tt@toiee.dk
Billeder
Information om Toiee Danmark ApS
Toiee sælger egenudviklede produkter inden for blandt andet forebyggelse af skybrud. En af landets største VVS-grossister er engageret i virksomheden, og produkterne sælges i byggemarkeder i hele landet. www.toiee.dk
Følg pressemeddelelser fra Toiee Danmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Toiee Danmark ApS
Opfinders smarte trick mod kalk i toilettet udvalgt til national klimaindsats2.4.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad der startede som en smart måde at afkalke toiletter på, indgår i dag som et værn mod oversvømmelse i den nationale indsats mod ekstremt vejr. Opfinderen bag er stolt.
Seniorerne overhaler de unge: Hver syvende nye iværksætter er over 55 år16.12.2019 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af iværksættere over 55 år er steget med 20 procent fra 2017 til 2018, mens antallet af unge iværksættere falder. 67-årige Trygve Thykjær er en af de seniorer, der satser fuldt ud på iværksætterlivet.
Til kamp mod kalken: Dansk opfindelse sikrer rene toiletkummer12.11.2019 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når en gryde er svær at få ren, sættes den i blød. For opfinderen bag en rengøringsgadget var det indlysende, at samme metode kunne bruges til toilettet. Toiee Toilet Plug forhandles nu landet over.
Rekordsommer kan blive dyr i vandskader: Sådan holder du huset tørt24.10.2018 08:38:33 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2013 er antallet af danskere, der får vandskader på huset efter skybrud, mere end fordoblet. Efteråret kan igen blive en dyr fornøjelse for boligejere – men med få tiltag kan du holde vandet fra huset.
Opfinder skaber big business på toiletballon28.9.2018 11:12:11 CEST | Pressemeddelelse
En overkalket toiletkumme var gnisten, der tændte opfinderilden i økonomidirektør Trygve Thykjær. I dag bliver hans ballonopfindelse støttet af stor VVS-grossist og solgt i byggemarkeder i hele landet.