Medicin mod leverbetændelse overrasker positivt
Hepatitis C er en alvorlig sygdom, men det er ikke virussen i sig selv, der er den største trussel mod helbredet. Det er derimod de sygdomme, der kan komme i halen af den, som nedsat leverfunktion, arvæv i leveren og potentielt skrumpelever. Nu viser en ny undersøgelse, at den antivirale behandling, man har brugt mod sygdommen de seneste fem år, også forbedrer følgesygdommene.
” Det er virkelig godt nyt, for behandlingen virker på næsten alle patienter med hepatitis C, men det er ny viden, at den også virker mod følgesygdommene. Og det er helt afgørende for den gruppe patienter, for man dør ikke af hepatitis C-virussen, men det gør man i værste fald af de sygdomme, som en kronisk leverskade kan føre til, siger Tea Lund Laursen, ph.d.-studerende på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Studiet er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Viral Hepatitis
Mindre arvæv og bedre kognitiv funktion
Bliver man smittet med hepatitis C, går der ofte 20-30 år, fra man får sygdommen, til man mærker symptomerne. Og i den periode bliver leverbetændelsen kronisk for hovedparten af patienterne, og alvorlige skader når at udvikle sig.
”Med undersøgelsen ved vi nu, at selv om patienterne opdager sygdommen sent, så giver den nye behandling gode chancer for en mere positiv prognose. Simpelthen fordi leveren er i bedring, når de bliver virusfri,” siger Tea Lund Laursen.
Forskerne fulgte 71 patienter med kronisk leverbetændelse før, under og efter behandlingen. Undersøgelserne viste, at betændelsen i deres lever svandt, at der blev mindre arvæv, og at leveren forbedrede sin evne til at nedbryde forskellige stoffer. Samtidig kunne forskerne også måle, at patienterne reagerede hurtigere på lyd, end før de kom i behandling.
”Kronisk leverbetændelse kan også føre til kognitive problemer, hvor patienterne bliver trætte, får dårligere hukommelse og nedsat reaktionstid. Men også på reaktionstiden kunne vi se en forbedring et år efter de 12 ugers behandling. Derfor har vi en forventning om, at det også er tilfældet for de øvrige kognitive funktioner,” siger Tea Lund Laursen.
Store perspektiver i antiviral behandling
Sundhedsstyrelsen skønner, at ca. 17.000 mennesker er smittet med hepatitis C i Danmark, og at omkring halvdelen af dem ikke er kendt i sundhedsvæsenet. Langt de fleste er blevet smittet ved at have delt kanyler. Det er både tidligere og nuværende stofmisbrugere og folk, der har haft risikoadfærd for 30-40 år siden, da de var unge, der kan være smittede – og mange uden at vide det.
”Hvis dem, der er i risikozonen, opsøgte sundhedsvæsenet, ville vi kunne redde eller forbedre livet for rigtig mange mennesker og mere eller mindre udrydde hepatitis C i Danmark på lang sigt,” siger Tea Lund Laursen.
Mens antallet af smittede er relativt begrænset i Danmark, er hepatitis C et stort problem på verdensplan, hvor ca. 160 millioner mennesker er smittede. Sygdommen er særligt udbredt i flere vestafrikanske lande, Rusland og Grønland.
Om forskningsresultatet
- Studietype: Prospektivt behandlingskohorte studie
- Samarbejdspartnere: Medicinske afdelinger i Region Midtjylland og Aalborg Universitetshospital
- Studiet er ikke eksternt finansieret.
- Den videnskabelige artikel “Time‐dependent improvement of liver inflammation, fibrosis and metabolic liver function after successful direct‐acting antiviral therapy of chronic hepatitis C” er publiceret i Journal of Viral Hepatitis.
Nøgleord
Kontakter
Ph.d.-studerende Tea Lund Laursen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Mobil: 24477140
Mail: tealaurs@clin.au.dk
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Nu skal læger også uddannes i Herning14.4.2025 12:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Medicinstuderende fra Aarhus Universitet får nu mulighed for at gennemføre deres kliniske del af medicinuddannelsen ved Regionshospitalet Gødstrup i Herning. Kandidatoptaget er netop blevet godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Aarhus Universitet får ny professor i ortodonti11.4.2025 09:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Peter Stoustrup er fra d. 1. april 2025 ny professor i ortodonti på Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet. Professoratet styrker både forskning og uddannelse i tandregulering og dentofaciale lidelser og sikrer udvikling af fremtidens ortodontiske behandlingstilbud.
Ny forskning baner vej for bedre behandling af slagtilfælde7.4.2025 13:20:02 CEST | Pressemeddelelse
Danske forskere har fremlagt en ny detaljeret kortlægning, om hvordan blodkarrene i hjernen reagerer efter et slagtilfælde. Resultaterne kan føre til bedre behandling og færre komplikationer for patienterne, vurderer forsker.
Ny forskning giver bedre indblik i kroppens forsvar mod skadeligt hæmoglobin27.3.2025 14:04:54 CET | Pressemeddelelse
CD163 er måske ikke verdens mest spændende navn. Men bag det gemmer sig en af kroppens vigtigste forsvars-receptorer, som træder til når røde blodceller går i stykker og frigiver skadeligt hæmoglobin. Nu har forskere fra Aarhus Universitet som de første i verden kortlagt, hvordan CD163 arbejder.
Partnerskab for Børneforsknings forskningsprogram 2025 har stærkt fokus på små børns vilkår20.3.2025 10:12:41 CET | Pressemeddelelse
Partnerskab for Børneforskning annoncerer forskningsprogrammet for 2025, der blandt andet fokuserer på vilkår for børn i alderen 0-6 år. Der søges praksisnær forskning i samarbejde mellem forskningsinstitutioner, pædagogiske uddannelser og kommunal og pædagogisk praksis, med mulighed for at søge op til 6-8 mio. kr. Ansøgningsfrist er 16. september 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum