Stadig stor interesse for el- og vvs-uddannelser

Der bliver brug for flere faglærte de kommende år. Men ifølge nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet så falder antallet af elever, der begynder på en erhvervsuddannelse. Sidste skoleår begyndte 4.000 færre elever på hovedforløbet end året før. Der er dog undtagelser.
Når det gælder elektrikeruddannelsen, er de senere års opadgående tendens således fortsat, og samtidig er det lykkedes at holde niveauet på vvs-energiuddannelsen efter en markant stigning sidste år.
”Det er meget positivt, at uddannelserne indenfor de tekniske installationer stadig er i stand til at trække unge ind på erhvervsskolerne. Det er også et udtryk for det store arbejde, der er blevet gjort for at markedsføre uddannelserne og fremhæve de mange muligheder, de åbner,” siger Tina Voldby, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:
”Samtidig har virksomhederne indenfor disse brancher en stærk tradition for at tage rigtig mange lærlinge, hvilket også kan være en del af forklaringen på, at netop elektriker- og vvs-energiuddannelserne klarer sig så godt,” siger Tina Voldby.
Brug for flere industriteknikere og smede
Til gengæld er hun stærkt bekymret over udviklingen på industriområdet. Her viser de nye tal et fald i antallet af nye elever på eksempelvis industritekniker- og smedeuddannelserne.
”I forvejen uddannes der alt for få industriteknikere til at dække behovet ude i virksomhederne. Og når vi ser, at antallet af nye elever bliver ved med at falde, så er der virkelig grund til bekymring,” siger Tina Voldby.
Derfor har TEKNIQ Arbejdsgiverne også lanceret en større kampagne, der skal få flere unge til at vælge netop disse uddannelser.
”Selvom vores virksomheder rent faktisk har øget antallet af lærepladser med 67 procent de seneste fem år, har vi alligevel startet en kampagne med budskabet ”Tag en ekstra lærling” for at motivere virksomhederne til at gøre det endnu bedre,” siger Tina Voldby.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil.: 20 12 82 83
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ glæder sig: Flere unge optaget på tekniske uddannelser27.7.2025 18:37:01 CEST | Pressemeddelelse
De nye optagstal for videregående uddannelser viser en fremgang i antallet af unge, der er optaget på tekniske uddannelser. Det giver håb for den grønne og digitale omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny type medarbejder vinder frem i det tekniske erhvervsliv24.7.2025 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere med videregående uddannelser vælger job i byggebranchen og metalindustrien. Det er en klar udvikling, der viser nye karriereveje i det tekniske erhvervsliv, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Tyske boligejere får markant mere hjælp til at skifte til grøn varme21.7.2025 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis varmepumper skal være det oplagte valg i flere danske hjem, kræver det både tydeligere politisk retning og mere målrettede tilskud. Det understreger erhvervsorganisationen TEKNIQ på baggrund af erfaringerne fra Tyskland.
Det tekniske erhvervsliv holder på seniorerne17.7.2025 06:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Seniorerne er en fast del af holdet hos hver anden virksomhed i det tekniske erhvervsliv – og virksomhederne er klar med nøglen til at fastholde flere, viser ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ.
Virksomheder vil ansatte lærlinge til at dække behovet10.7.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
31 procent af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv forventer sværere rekruttering i de kommende år. Knap halvdelen vil derfor ansætte flere lærlinge – men der er ikke nok at tage af, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum