Direktørskifte i PlanBørnefonden efter vellykket fusion
Plan Danmark og BØRNEfonden, der formelt fusionerede i juli 2018, har netop udsendt det første årsregnskab som PlanBørnefonden, og det er lykkedes organisationen at realisere de mål og synergieffekter, der var hensigten med fusionen.
PlanBørnefonden er karakteriseret ved stor økonomisk og organisatorisk robusthed, og organisationen er klar til at nå nye højder med stærke program- og virksomhedssamarbejder, en strategisk partnerskabsaftale med Danida og tæt på 55.000 danske sponsorer, der støtter organisationens arbejde.
Stine Bosse og Gwen Wisti er enige om, at det nu er tid til at finde en ny profil til at lede en af Danmarks største børnerettigheds- og udviklingsorganisationer. Gwen Wisti træder derfor tilbage d. 30. juni 2020.
Processen med at finde en afløser begynder umiddelbart efter årsskiftet. Det er forventningen, at en ny administrerende direktør tiltræder til foråret, fortæller bestyrelsesformand Stine Bosse:
”Bestyrelsen er utroligt glad for det kæmpe stykke arbejde, som Gwen Wisti har gjort ved at fusionere de to organisationer, og jeg er taknemmelig for den store indsats og det gode samarbejde, vi har haft siden 2017. Vi er klar til at gå i gang med et nyt kapitel.”
Rekruttering af den nye direktør begynder straks efter årsskiftet. Stillingen bliver slået op på PlanBørnefondens hjemmeside samt andre relevante platforme og vil ske i samarbejde med et eksternt search-firma.
Den afgående direktør, Gwen Wisti, er klar til at overlade tøjlerne til en ny direktør:
”Det har været en fantastisk rejse at få lov til at lede en organisation, som da jeg trådte til, bestod af bare tre medarbejdere, til i dag, hvor vi er en af Danmarks største privatfinansierede børnerettighedsorganisationer. Jeg er meget stolt af PlanBørnefonden og de flotte resultater, vi har skabt.
Det er på tide at overlade ledelsen til en ny profil, der kan tage PlanBørnefonden det næste skridt.”
Og den beslutning glæder bestyrelsesformand Stine Bosse:
”Det er en sund og stærk organisation, Gwen Wisti efterlader sig, og det er vigtigt for mig at understrege, at den strategi, som bestyrelsen netop har vedtaget for PlanBørnefonden, bliver den nye direktørs første opgave at realisere.”
Nøgleord
Kontakter
Signe HolmeKommunikationsansvarlig
Tlf:(+45) 60 68 30 12signe.holme@planbornefonden.dkLinks
Information om PlanBørnefonden
PlanBørnefonden er en af Danmarks største privatfinansierede børnerettighedsorganisation Vi kæmper hver dag for at sikre børn og unges rettigheder i verdens mest skrøbelige områder – og specielt for pigerne, der i særlig grad er ramt af ulighed. Vi arbejder benhårdt for, at børn skal kunne klare sig, uanset hvor de er født og hvilket køn de har. PlanBørnefonden er en del af Plan International, som er en af verdens ældste og største organisationer med fokus på børns rettigheder. Vi er til stede i flere end 70 lande i Afrika, Asien og Latinamerika.
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Voldsomme bombardementer i Sudan: situationen eskalerer time for time6.5.2025 12:30:13 CEST | Pressemeddelelse
Det seneste døgn er Sudan ramt af adskillige bombeangreb i centrale byer, lufthavne og flygtningelejre for internt fordrevne. Situationen eskalerer time for time, fortæller PlanBørnefondens landedirektør i Sudan, Mohamed Kamal.
Verdenskendt Barbie-illustrator fra Randers kæmper for at normalisere menstruation5.5.2025 15:27:14 CEST | Pressemeddelelse
Pernille Ørum er verdenskendt for at have redesignet Barbie, så den karakteristisk figur på tåspidser fik flade sko på i stedet for stiletter. Nu har hun sat sig et nyt mål: hun kæmper for, at alle piger har adgang til bind og viden om menstruation.
NGO’er reagerer på bombardementer i Kyiv: Børn og familier er under angreb24.4.2025 15:01:11 CEST | Pressemeddelelse
Børn og familier er under angreb i det mest voldsomme bombardement af Kyiv siden krigens start. Civile må aldrig være mål for militære handlinger.
PlanBørnefonden og C40 indgår klimapartnerskab med fokus på unge3.4.2025 15:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt klimapartnerskab mellem PlanBørnefonden og C40 Cities skal gøre unge i Afrikas byer bedre i stand til at håndtere klimaforandringernes konsekvenser. Partnerskabet er støttet af Udenrigsministeriet.
NGO reagerer på jordskælv i Myanmar28.3.2025 16:23:30 CET | Pressemeddelelse
Fredag blev Myanmar ramt af kraftige jordskælv, der målte op mod 7,7 på Richterskalaen. Tusindvis frygtes sårede og døde. PlanBørnefonden er til stede med nødhjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum