Moralske beslutninger kan skifte under tidspres
Tidligere studier har vist, at de fleste mennesker hælder til, at en selvkørende bil skal programmeres, så den beskytter så mange mennesker som muligt. Inden for filosofien kaldes denne moralske tilgang for utilitarisme.
I det nye studie udfordres denne moralske tilgang imidlertid ved blandt andet at sætte deltagerne i en række eksperimenter under forskelligt tidspres og ved at tildele dem forskellige roller i trafikken – som fodgænger eller som passager i bilen.
Udgangspunktet for studiet er et kendt, etisk dilemma fra psykologiens verden, det såkaldte Trolley-dilemma, hvor man skal vælge mellem enten at redde fem jernbanearbejdere på bekostning af én eller ikke at gøre noget.
Overført til selvkørende biler er Trolley-dilemmaet: Skal bilen ofre sig selv og sin passager eller en eller flere fodgængere i en kritisk situation.
Både tid og rolle kan påvirke vores moralske tilgang til dilemmaet, viser studiet, som er lavet blandt knap 3.000 mennesker i USA og Danmark, fordelt på i alt syv eksperimenter omkring dilemmaer med selvkørende biler.
I ét af eksperimenterne, hvor der var flere passagerer i bilen, gik deltagerne med fodgænger-rollen for eksempel fra 4,3 procent, der ville redde passageren, når de skulle svare inden for fem sekunder, til 60 procent reddede passagerer, når deltagerne fik mulighed for at tænke sig om i op til 30 sekunder.
”Studiet viser, at vores moralske beslutninger slet ikke er så simple, som vi måske troede, og at den moralske beslutning, som vi umiddelbart siger, at vi vil tage, ikke altid er til at stole på,” siger Darius-Aurel Frank, ph.d.-studerende på Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, og førsteforfatter på studiet, som er offentliggjort som en åben artikel i Nature-tidsskriftet Scientific Reports.
Studiet er lavet sammen med lektor Polymeros Chrysochou, lektor Panagiotis Mitkidis fra Aarhus BSS og professor Dan Ariely, Duke University, USA.
Med studiet ønsker forskerne at bidrage til debatten om, hvordan kunstig intelligens skal designes, og hvordan menneskets moralske beslutninger overføres til algoritmer.
”Hvis vi blot overfører moralske beslutninger fra mennesker til kunstig intelligens, så risikerer vi også at overfører de menneskellige moralske modsætninger, som vi ikke umiddelbart kan stole på. Derfor er det også vigtigt, at dette studie følges op af yderligere forskning omkring, hvad der påvirker vores moralske beslutninger” siger Darius-Aurel Frank.
Forskerne bag studiet har derfor dannet en tværfaglig forskergruppe, der vil dykke nærmere ned i spørgsmålene omkring sikkerhed og etik i udviklingen af design for kunstig intelligens.
Nøgleord
Kontakter
Ph.d.-studerende Darius-Aurel Frank,
Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS
Mail: df@mgmt.au.dk
Tlf:: +45 87 16 62 81
Links
Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Om Aarhus BSS
Aarhus BSS er en bred business school ved Aarhus Universitet. Med ca. 15.700 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, 275 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er Aarhus BSS en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Aarhus Universitet etablerer nyt center for dansk erhvervsliv3.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Institut for Økonomi på Aarhus BSS bliver hjemsted for en ny forskningsenhed, Center for Erhvervsøkonomisk Forskning og Analyse, Aarhus Universitet (CEFAU). Centret skal levere uafhængige og forskningsbaserede analyser, som kan gavne det danske erhvervsliv.
Presseinvitation: Folketinget og Magtudredningen 2.0 inviterer til konference på Christiansborg25.10.2024 08:25:50 CEST | Presseinvitation
Forskere præsenterer centrale indsigter fra det indledende arbejde i Magtudredningen 2.0 og diskuterer ny viden med politiske aktører.
Nyt internationalt pionercenter for medicinsk dataforskning20.8.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet, Københavns Universitet og University of Oxford går nu sammen om at skabe et nyt pionercenter, der bliver en markant international partner for datadreven medicinsk forskning. Pionercentret forankres på Aarhus Universitet med hub sites på hver af de tre universiteter og med en samlet bevilling på 250 mio. kr.
Kære landmand, hvor digital er du?23.5.2024 10:29:24 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forventninger til, at digitale teknologier kan sætte yderligere skub i landbrugets udvikling. Men hvad mener den enkelte landmand egentligt om at gøre sit landbrug mere digitalt? Det får 4000 landmænd nu mulighed for at svare på i en spørgeskemaundersøgelse, der både skal høste erfaringer og så nye idéer til udviklingen af landbrugets grønne omstilling.
Tronskiftet fører til nyt navn på forskningscenter20.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse er det nye navn på et seks år gammelt forskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum