Lolland Kommune

Placer nyt skattecenter i Maribo

Del
Regeringen bør placere et af de annoncerede skattecentre i Maribo. Det er opfordringen fra borgmester Holger Schou Rasmussen i et brev til stats-, skatte- og finansministrene. Lolland Kommune peger på, at Skat allerede er til stede i Maribo, at den nødvendige arbejdskraft er til stede lokalt, og så vil valget af Lolland også imødekomme det store underskud af statslige arbejdspladser, der er i kommunen.

Regeringen har bebudet, at der over de kommende år skal oprettes fire nye skattecentre med i alt 1.000 medarbejdere for at styrke Skat. Det første skattecenter skal oprettes i 2020. Det er i den forbindelse, at Holger Schou Rasmussen har peget på Maribo som den ideelle placering.

”Maribo opfylder alle betingelser. Skat er allerede i byen i forvejen med en velfungerende afdeling. Arbejdskraften er der, det viser de tidligere rekrutteringsrunder i Skat og til Nota i Nakskov. Etableringsomkostningerne hos os er lave – og vi er selvfølgelig klar til at hjælpe”, siger Holger Schou Rasmussen.

”Endelig så har Lolland Kommune i dag også langt færre statslige arbejdspladser pr. indbygger end landgennemsnittet. Siden årtusindeskiftet er antallet af statslige arbejdspladser steget på landsplan, men i Lolland Kommune er antallet næsten halveret”, siger borgmesteren.

Lolland Kommune er dykket ned i tallene fra Danmarks Statistik over udviklingen i antallet af statslige arbejdspladser. Her fremgår det, at mens der på landsplan er kommet mere end 11.000 flere statslige arbejdspladser i årene 2000-2018, så har Lolland Kommune måtte vinke farvel til næsten halvdelen af sine 1.046 statslige arbejdspladser i samme periode.

Ud over den relativt meget store andel af statslige arbejdspladser, som kommunen har mistet, kan der hertil lægges, at Lolland Kommune som udgangspunkt havde en meget lav andel af de statslige arbejdspladser i forhold til indbyggertallet. Ved årtusindeskiftet havde kommunen således kun lige over 50 procent af de statslige arbejdspladser, der kunne forventes, indbyggertallet taget i betragtning. Det tal er i 2018 nede på 37,9 procent.

”Det mest positive, man kan sige om de seneste årtiers centraliseringer er, at de er resultatet af politiske beslutninger. For der er ikke nogen naturlov, der siger, at alt skal ligge i de store byer. Det betyder også, at det med de rigtige beslutninger også er muligt at vende den udvikling og flytte staten tilbage og ud i hele Danmark igen", slutter Holger Schou Rasmussen, der ser placeringen af skattecentre som regeringens mulighed for på samme tid at lande flere politiske ambitioner – genskabe tilliden til skattesystemet og skabe balance i Danmark.

Nøgleord

Kontakter

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Elever som valgte Søllested Skole, da Horslunde Skole lukkede, har fortsat kørsel27.6.2025 10:58:11 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at de elever som valgte at starte i Landsbyordningen i Søllested, da skolen i Horslunde lukkede, fortsat kan blive befordret, selvom busrute 774 mellem Horslunde Terminal og Søllested Landsbyordning lukker pr. 29. juni 2025. Ordningen gælder for de elever, som kommer direkte fra den lukkede skole i Horslunde, samt for de elever, der dags dato har ladet sig indskrive i Landsbyordningen i forvisning om, at de kunne køre til skole med bus. Forældrene skal, som hidtil, betale hvad der svarer til buskortet på den tidligere rute. Den særlige aftale om befordring gælder i maksimalt 7 år. Således kan elever, der er indskrevet og starter i 0. klasse efter sommerferien, gøre deres skolegang færdig i Søllested Landsbyordning. Da der er tale om frit skolevalg skal alle eleverne, der benytter ordningen betale et beløb svarende til et almindeligt buskort. Tine Vinther Clausen, der er formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, fortæller: "I forbindel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye