478 bæredygtige ungdomsboliger opføres i Lyngby
Fra januar 2020 og frem mod sommeren 2021 vil i alt 478 nye bæredygtige studieboliger blive opført i Lyngby for at imødekomme den store efterspørgsel efter boliger til studerende. Det er resultatet af et samarbejde, PensionDanmark og Boligfonden DTU indledte for knap 3 år siden. Lokalplanen forventes endelig godkendt januar 2020, hvorefter arbejdet igangsættes.
”Vi har udviklet en spændende model for et langsigtet samarbejde med Boligfonden DTU. Samarbejdet vil bidrage til at reducere boligmanglen for unge studerende samtidig med, at det vil sikre et stabilt og fornuftigt afkast til PensionDanmarks medlemmer. Vi har valgt Scandi Bygs modulbyggeri, og da de leverer Svanemærkede boliger som standard, vil de nye boliger som det første byggeri i Danmark både blive bæredygtighedscertificeret til DGNB Guld og samtidig Svanemærket”, siger PensionDanmarks adm. direktør Torben Möger Pedersen.
De 478 studieboliger skal afleveres i tre etaper, og de sidste boliger vil stå klar til indflytning allerede i sommeren 2021. Det drejer sig om i alt 17.500 kvadratmeter, der bliver fordelt på otte blokke i fire etager, hvor der også vil blive opført fællesrum og -køkken, vaskeri, sportsfaciliteter mv:
”Vores fornemste opgave er at få etableret flere gode boliger, herunder i høj grad til internationale studerende, indenfor en økonomi som matcher segmentets betalingsevne. Her har vi fundet en rigtig god løsning, hvor både pris, kvalitet og tidsplan matcher vores ønsker. Modulbyggeri har nemlig den helt store fordel, at fundamentet kan støbes samtidig med, at boligerne bliver bygget. Det betyder, at vi allerede i sommeren 2020 kan have de første cirka 150 boliger klar til indflytning”, forklarer Boligfonden DTU’s direktør, Mikael Hyttel Thomsen.
Som totalentreprenør er valgt Scandi Byg i Løgstør, der er Danmarks største inden for industrialiseret modulbyggeri. Projektet er virksomhedens hidtil største enkeltstående ordre, fortæller Scandi Bygs adm. direktør Thomas Raunsbæk:
”Vi er selvsagt meget glade for at have vundet vores hidtil største ordre, der sikrer et højt momentum i virksomheden også i de kommende år. PensionDanmark er en af Danmarks største bygherrer, og derfor er valget af modulbyggeri og Scandi Byg en vigtig milepæl i udviklingen mod et mere innovativt byggeri.”
Alle 478 boliger skal produceres i Scandi Bygs strømlinede produktion i Løgstør i Nordjylland, hvilket blandt andet også indebærer brug af robotter. Når boligerne er bygget, bliver de efterfølgende kørt til byggepladsen på Lundtoftevej 160 i Lyngby, hvor blandt andet fundamentet klargøres sideløbende med, at boligerne er blevet bygget. Det er således med til at sikre en markant kortere byggeproces.
Også fra politisk hold er der stor opbakning til det kommende byggeri: ”Lyngby-Taarbæk er en stærk videns- og uddannelsesby, hvor mange unge har deres hverdag. Derfor er vi glade for, at der investeres i ungdomsboliger, så både vores egne unge og de mange, der kommer hertil udefra, får bedre mulighed for at bo i byen. Og når PensionDanmark og DTU tilmed vælger at omdanne et tidligere industriområde til bæredygtige ungdomsboliger, så bidrager det positivt til byens udvikling”, siger borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune Sofia Osmani.
Fakta om projektet
Beliggenhed Lundtoftevej 160 i Lyngby
Samlet areal: 17.500 m2
Antal boliger: 478
Indflytning: Første etape fra sommeren 2020
Totalentreprenør: Scandi Byg
Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten
Bygherre: PensionDanmark og Boligfonden DTU
Certificering: DGNB Guld og Svanemærket
Visualisering: Tegnestuen Vandkunsten
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, telefon 2019 9238
Direktør Mikael Hyttel Thomsen, Boligfonden DTU, telefon 4525 1272
Adm. direktør Thomas Raunsbæk, Scandi Byg, telefon 3023 7915
Nøgleord
Billeder
Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 827.000 medlemmer beskæftiget i 21.300 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,8 mia. kr. i 2023. Balancen er 343 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Nyt friplejehjem på vej i Allerød Kommune9.10.2024 14:19:28 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark og Allerød Kommune har indgået en udviklingsaftale om byggeriet af et nyt og moderne friplejehjem, der skal drives af Diakonissestiftelsen. Friplejehjemmet forventes at være klar om lidt over tre år.
PensionDanmark invests in the supercomputers of the future19.9.2024 11:29:54 CEST | Press release
With an investment in the American company Atom Computing, the members of PensionDanmark are now positioned to earn returns from the company's quantum computers, which hold significant commercial potential.
PensionDanmark investerer i fremtidens supercomputere19.9.2024 11:29:54 CEST | Pressemeddelelse
Med en investering i amerikanske Atom Computing er PensionDanmarks medlemmer nu positioneret til at få afkast fra selskabets kvantecomputere, som rummer et stort kommercielt potentiale.
Pensionsindbetalinger er et overenskomstanliggende og ikke op til politikerne at reformere5.7.2024 10:41:17 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets parter skabte for 30 år siden det pensionssystem, der bliver kaldt det bedste og mest bæredygtige i verden. I kraft af det kan almindelige lønmodtagere se frem til en fornuftig levestandard, når de forlader arbejdsmarkedet, og systemet bidrager samtidig til at mindske belastningen på det offentlige velfærdssystem.
Mænds Sundhedsuge: PensionDanmark tager kampen op mod ulighed i sundhed13.6.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blandt PensionDanmarks medlemmer er mænd i øget risiko for kritisk sygdom, og de benytter sig mindre af deres sundhedsordning end kvinder. Derfor sætter PensionDanmark spot på ulighed i sundhed i anledning af Mænds Sundhedsuge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum