Digitale spinningcykler i genbrugsplast skaffer BODY BIKE initiativpris
Som de første i verden har BODY BIKE valgt at erstatte det traditionelle display med en smartphone-løsning. Brugeren anvender en app og sin egen smartphone som display, og får på den måde sine data med hjem. Virksomheden henvender sig dermed til et stigende antal motionister, som ønsker at følge med i og planlægge deres træning.
I slutningen af året lanceres en ny model med en 21” touchskærm. Skærmen kan drejes 180°, og indeholder alle typer af cykelrelaterede videoer samt træningsprogrammer, der kan udføres på gulvet foran cyklen. Indholdet leveres af en ekstern samarbejdspartner.
Virksomheden har netop ansat endnu en medarbejder i udviklingsafdelingen - en ingeniør med speciale i industrielt design. Han får ansvar for at videreudvikle den eksisterende app, og fortsætte digitaliseringen af virksomhedens produkter.
- BODY BIKE har taget de digitale muligheder til sig, og virksomheden er inde i en fantastisk udvikling. Heldigvis er der stadig mange muligheder for at udvikle produkterne i fremtiden. Og de muligheder har BODY BIKE tænkt sig at udnytte, siger formand Richard Fynbo, DI Vendsyssel.
For et par år siden indgik virksomheden et samarbejde med Plastix i Hvide Sande, om at lave en mere bæredygtig spinningcykel. Resultatet blev BODY BIKE OceanIX, der bliver fremstillet af udtjente fiskenet, som normalt er vanskelige at genanvende. BODY BIKE har solgt 1.000 stk. af den unikke bæredygtige model siden lanceringen i april i år.
BODY BIKE udgiver også sit eget online magasin RIDE HIGH. Et magasin, som omhandler emner relateret til indendørs cykling. Magasinet, der er på engelsk, handler ikke om virksomhedens egne produkter, men henvender sig til spinning-cyklister i almindelighed.
- Virksomheden forstår at udvikle sine kerneprodukter, men samtidig formår man at udvikle nye produkter og services, som er med til at give kunderne og brugerne noget ekstra, siger Richard Fynbo.
Sidste år købte ejerkredsen bag BODY BIKE den tidligere MARTIN-fabrik i Frederikshavn. BODY BIKE produceres nu i den ikoniske bygning, som er døbt LIGHTHOUSE Businesspark. Der er allerede et par andre virksomheder, der har lejet sig ind, og flere er på vej.
Med DI Vendsyssels Initiativpris 2019 er BODY BIKE International A/S en af i alt 18 kandidater til DI’s nationale initiativpris, som bliver uddelt på DI’s årlige konference for små og mellemstore virksomheder i januar 2020.
Kom til den lokale prisoverrækkelse:
Tirsdag den 12. november 2019 kl. 11.00
BODY BIKE International A/S – Niels Bohrs Vej 2, 9900 Frederikshavn
Fakta om Initiativpris 2019
Prisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de mindre og mellemstore virksomheder i DI's medlemskreds.
Det er bestyrelsen i den pågældende regionalforening, der udpeger modtager af Initiativprisen.
Kriterierne for Initiativprisen er:
- Virksomheden må ikke have over 100 ansatte.
- Virksomheden skal gennem særligt initiativ og virkelyst inden for afsætning, teknologi, uddannelse eller andre områder gennem en kortere årrække have skabt grundlag for vækst.
- Der vil også blive lagt vægt på udviklingen i nøgletal, eksempelvis omsætningen (bruttoavancen), årets resultat, egenkapitalen og/eller antal ansatte de seneste år.
- Virksomheden skal være fuldt medlem af DI eller være associeret.
Særligt kriterie for 2019: Mod til skalering
- Virksomheden har udvist et særligt mod til skalering ved at igangsætte initiativer, der indebærer radikale ændringer, for at møde fremtidens vækstudfordringer.
De 18 vindere af Initiativprisen i DI’s 18 regionalforeninger dyster efterfølgende om at vinde den landsdækkende Initiativpris 2019. Den uddeles på DI’s årlige SMV-dag i januar.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt venligst Claus Kaae-Nielsen på tlf.: 2332 6829 eller mail: clkn@di.dk
Billeder
Information om DI Vendsyssel
For yderligere information om DI Vendsyssel:
Chefkonsulent Dennis Jensen
Mail: deje@di.dk
Tlf. 3377 3896
Mobil: 2065 5202
Chefsekretær Lissen S. Bundgaard
Mail: lsb@di.dk
Tlf. 3377 3702
Følg pressemeddelelser fra DI Vendsyssel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Vendsyssel
PM ENERGI A/S modtager prestigefyldt pris for virksomhedens samfundskritiske bidrag12.12.2024 15:59:20 CET | Pressemeddelelse
Nødstrømsproducenten fra Brønderslev har vundet DI Vendsyssels Initiativpris 2024
Brønderslev er stadig i top 20 på listen over landets mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I Dansk Industris (DI) årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed fastholder Brønderslev Kommune sin position i førerfeltet. Kommunen bevarer sin samlede placering som nummer 19 i 2024, hvilket vidner om et solidt og vedvarende fokus i kommunen på at skabe gode vilkår for de lokale virksomheder. - Brønderslev Kommune udmærker sig år efter år positivt. De seneste år har vi kunnet se, at virksomhedernes generelle tilfredshed kun er gået fremad, og det tror jeg er et resultat af, at man i kommunen tager aktivt ansvar for erhvervsudviklingen, siger Gitte Clausen Bruun, vicebestyrelsesleder i DI Vendsyssel, som selv driver virksomheden JARNES A/S i Brønderslev. Sammenligner man dette års resultater med resultaterne fra sidste år, er kommunen både gået frem og tilbage inden for centrale kategorier. Brønderslev Kommune opnået en betydelig fremgang inden for kategorien "Infrastruktur". Fra en placering som nummer 84 i 2023, er kommunen rykket frem til en 34. plads i 2024. Samtidig er kommu
Hjørring rykker frem på listen over erhvervsvenlige kommuner4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I Dansk Industris (DI) undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed er Hjørring Kommune gået fra en samlet 41. plads i 2023 til i 2024 at indtage en flot 28. plads på listen over Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner.
Frederikshavn Kommune indtager en nordjysk sidsteplads i erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Frederikshavn Kommune går igen tilbage i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen er faldet fra en samlet placering som nummer 63 sidste år til en 73. plads i 2024. Dermed indtager kommunen en nordjysk sidsteplads.
Hjørring forbedrer erhvervsvenligheden6.9.2022 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunen går ni pladser frem i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum