Solvang FFO og Kildehusets børn flytter ind i topmoderne rammer
Byrådet afsatte den 30. oktober 20 mio. kr. til at renovere Solvangsskolens FFO og Bifrost for at skabe unikke rammer for børneliv, som forældre og pædagoger har været med til at bestemme indretningen af. Lederen af FFO’en og formanden for Kildehusets forældrebestyrelse er glade for, at beslutningen er truffet.
”Jeg ved, Solvang FFO har kasser stående og venter utålmodigt på at flytte ud, så deres FFO kan renoveres og give bedre rammer for børnene. Forældre og pædagoger har fået deres ønsker til ombygningen opfyldt, siger Henrik Poulsen (A), formand for Udvalg for skole og ungdomsuddannelse.
Lederen af Solvang FFO, Camilla Juliussen Nørreskov glæder sig over beslutningen, som hun mener, er meget vigtig for børn, forældre og medarbejdere, og som de har ventet længe på.
”Den plan, som pt. ligger for byggeriet, giver mulighed for, at vi kan arbejde med børnene på måder, som tager højde for, at forskellige børn har brug for forskellige rammer for at kunne udvikle sig i og sammen med større og mindre fællesskaber. Vi glæder os til at kunne rykke ind i nogle nye og bedre lokaler, som også i højere grad end nu, tager hånd om vores fælles miljø og klima. Vi får også mulighed for at udvide den pædagogiske ramme på vores fantastiske udearealer til glæde for alle børn og ikke mindst de børn, som kan finde ro og tryghed til at udvikle sig i nærværet med naturen og vores dyr, siger Camilla Juliussen Nørreskov, Leder Solvang FFO.
Med beslutningen bliver Solvang FFO bygget om og indrettet påny. Der kommer lokaler med plads til kreative lege, makerspace, fordybelse, motion, dans og bevægelse. Udearealerne bliver bedre og med dyr. FFO’ens personale og forældrerådet har hen over foråret og sommeren udviklet byggeprogrammet sammen med rådgiver.
Nyrenoveret Bifrost til Kildehusets børn og voksne
Der kommer også store forandringer for børnene fra Kildehuset. De flytter til nyrenoverede lokaler i det gamle Bifrost. Ruminddelingen vil skabe store, homogene grupperum, som kan deles op i mindre legezoner, stillezoner og kreative hjørner. Der kommer flere toiletter, mere plads i garderoben og handicapvenlige forhold.
”Det har været en meget lang proces, så vi er så glade for, at der er truffet en beslutning. Vi har sammen med pædagogerne budt ind med ønsker og er glade for, at vores ønsker bliver opfyldt. Vi glæder os til at flytte ind i tidsvarende rammer, der passer til børnene og pædagogerne”, siger Cathrine Andersen, formand for Kildehusets forældrebestyrelse.
Formanden for Udvalget for dagtilbud og familier, Bettina Ugelvig (A) er enig.
”Jeg glæder mig så meget til, at børn og pædagoger flytte ind i renoverede rammer, som lever op til deres ønsker. Der kommer helt anderledes brugbare rum, som kan inddeles i legezoner og kreative hjørner med en voksen i nærheden altid. Uderummene bliver en revolution i forhold til i dag”, siger Bettina Ugelvig (A).
Den største forandring for børn og voksne bliver udearealet. Vuggestuen får en skærmet legeplads med plads til sanselege, løbecykler mm. Børnehavens legeplads bliver stor og med mange zoner, der understøtter børnenes udvikling. Der vil være områder fysiske, motoriske lege, cykellege, plads til sociale fælleslege, kreative udeværksteder. Desuden vil man dele noget plads med FFO og dermed kunne komme hen til dyr.
Udover godt 14 mio. kr. til at ombygge Solvang FFO og Bifrost til Kildehuset, investeres op til 6,5 mio. kr. til energirenovering, der optages som et energilån, og som vil optimere de to institutioner varmeforsyning, ventilation og elinstallation med LED belysning mv. Projekteringen går i gang nu.
Socialdemokratiet, Konservative, Radikale, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stemte for beslutningen, mens Enhedslisten og Venstre stemte imod.
Kontakter
Henrik Poulsen (A), formand for Udvalg for skole og ungdomsuddannelse, tlf. 7216 5008
Bettina Ugelvig (A), der er formand for Udvalget for dagtilbud og familier, tlf. 7216 5909
Camilla Juliussen Nørreskov, Leder Solvang FFO, tlf. 7216 5164
Cathrine Andersen, formand for Kildehusets forældrebestyrelse, mail: cat_andersen@hotmail.com
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
12 nye klimafamilier vil halvere deres CO2-udledning8.5.2025 12:00:59 CEST | Pressemeddelelse
24 børn og voksne gik ambitiøst til opgaven, da de skrev sig op til det seneste hold af Klimafamilier. På opstartsmødet fik de hjælp til at tage hul på rejsen mod vaneændringer i klimaets tegn, og deres mål er klart: De vil spare miljøet for 13.640 kilo CO2. Den 28. maj er der igen mulighed for at melde sig som Klimafamilie.
Sammen styrker vi Furesøs folkeskoler5.5.2025 11:03:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi styrke Furesøs folkeskoler, så endnu flere børn og unge kan trives og lære i deres lokale skole? Den opgave har byrådet sat fokus på at løfte. Det har nu godkendt et visionspapir og en ramme for indsatsen i de kommende år.
Kulturministeren uddeler 2,7 mio. kr. til ny indsats for udsatte unge2.5.2025 10:21:59 CEST | Pressemeddelelse
Furesø er en af hovedkræfterne i ”Trivsel er en Kunst”, et nyt netværk på landsplan, der arbejder med at fremme trivsel og handlekraft hos unge med især autisme og ADHD. Kulturministeriet har nu valgt at støtte initiativet med 2,7 mio. kr. til at udvikle kulturpasforløb på tværs af 10 kommuner.
Solidt regnskab 2024 i Furesø Kommune30.4.2025 20:08:57 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet for 2024 er gjort op, og det viser, at Furesø kan lægge 112,5 mio. kr. i kassen. Det store overskud skyldes dels at udgiftsbudgettet er holdt til punkt og prikke kombineret med ekstraordinære engangsindtægter fra bl.a. grundskyld og ejendomsskat samt færre renteomkostninger og udskudte anlægsprojekter.
Endnu flere Furesø-borgere med i lokalt idrætsliv8.4.2025 14:57:08 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Idrætsforbund og DGI viser, at Furesø Kommunes idrætsforeninger fortsat står stærkt. Fra 2023 til 2024 er medlemstallet steget med 609, så det samlede antal nu lyder på 28.947. Det er en fremgang og udtryk for, at kommunens vision om et aktivt og tilgængeligt fritidsliv for alle lever og udvikler sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum