Nygaard Tønder A/S

Strømmer til fysioterapeuter: Flere seniorer søger hjælp til at holde kroppen aktiv

Del
Når arbejdslivet er overstået, vil et stigende antal danskere ikke blot sidde hjemme med hænderne i skødet. Antallet af seniorer, der søger hjælp til at holde kroppen i gang, er eksploderet på få år.
De danske seniorer ønsker ikke blot at sidde derhjemme, når de har nået pensionsalderen. Derfor søger de hjælp til at holde kroppen frisk og rørig hos landets fysioterapeuter. Foto: PR.
De danske seniorer ønsker ikke blot at sidde derhjemme, når de har nået pensionsalderen. Derfor søger de hjælp til at holde kroppen frisk og rørig hos landets fysioterapeuter. Foto: PR.

Danskernes levealder er i gennemsnit vokset med seks år alene siden 1990, og er nu på sit højeste nogensinde. Men i takt med at vi lever længere, så stiger antallet af skavanker, som de danske seniorer må slås med, også.

Et stigende antal danskere vil dog ikke nøjes med et mindre aktivt liv efter pensionsalderen, og derfor søger de hjælp til at holde kroppen rask og rørig. Tal fra Danmarks statistik viser, at antallet af ældre, der går til fysioterapeut, er steget med 78 procent siden 2008.

– I dag slår de ældre sig ikke til tåls med at være blevet gamle og grå. Vi oplever, at de kommer ind med udfordringer som skæve hofter eller dårlig ryg og ønsker konkrete løsninger, ikke bare for at få det fikset, men aktivt søger hjælp og vejledning til, hvordan hele deres fysik og grundform kan løftes, så de kan få et mere aktivt liv, siger Lene Skytte fra Fysioterapeutisk Specialistteam.

Ifølge Lene Skytte skyldes udviklingen, at de ældre ikke vil nøjes med at sidde hjemme, selvom de har rundet pensionsalderen. De er indstillet på at gøre en indsats og få mest ud af seniorlivet.

Hjælp til selvhjælp skaber livsglæde

Det er ikke kun fysioterapeuter, seniorerne strømmer til for at få hjælp til at holde gang i kroppen. Hos Nygaard Tønder, der forhandler hjælpemidler til seniorer, oplever de en stigende efterspørgsel på produkter, der kan bidrage til en aktiv hverdag. Siden 2015 er salget af hjælpemidler til seniorer steget med 86 procent.

– Vi oplever, at ældre i langt højere grad vil have redskaberne til selv at løse dagligdags udfordringer i hjemmet, og at de med få hjælpemidler faktisk også kan udføre dem uden besvær. På den måde kan enkelte produkter gøre hverdagen en tand lettere for de ældre, hvilket også understøtter en sund og aktiv livsstil, fortæller Leif Holm, der er administrerende direktør hos Nygaard Tønder. 

Fysisk inaktivitet giver følgesygdomme

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at knap hver tredje dansker over 65 år ikke er fysisk aktive i fritiden, men ifølge Leif Holm skal der ikke meget til, for at få ændringer kan skabe en mærkbar effekt på helbredet.

– For de ældre, som bruger størstedelen af deres dag stillesiddende, kan et fodstativ være rigtig godt. På den måde kan de sidde ned og samtidig få gang i leddene, selvom de faktisk sidder stille. Det aktiverer og stimulerer musklerne, så de ældre måske i fremtiden kan være mere aktive, forklarer Leif Holm.

Fysisk inaktivitet medfører færre sunde år og flere udfordringer i hverdagen. I Lægehåndbogen fra Sundhed.dk understreges det, at daglig aktivitet reducerer risikoen for følgesygdomme blandt ældre og giver flere sunde leveår.

Nøgleord

Kontakter

Leif Holm
Adm. direktør
(+45) 74 72 25 45
lh@nygaardtoender.dk

Billeder

De danske seniorer ønsker ikke blot at sidde derhjemme, når de har nået pensionsalderen. Derfor søger de hjælp til at holde kroppen frisk og rørig hos landets fysioterapeuter. Foto: PR.
De danske seniorer ønsker ikke blot at sidde derhjemme, når de har nået pensionsalderen. Derfor søger de hjælp til at holde kroppen frisk og rørig hos landets fysioterapeuter. Foto: PR.
Download
Salget af hjælpemidler til ældre er steget med 86 procent siden 2015, og ifølge adm. direktør hos Nygaard Tønder, Leif Holm, skyldes det, at de ældre vil løse dagligdagsudfordringer selv.  Foto: PR.

Information om Nygaard Tønder A/S

Nygaard Tønder A/S
Nygaard Tønder A/S
Omfartsvejen 3
6330 Padborg

74 72 25 45http://www.nygaardtoender.com

Nygaard Tønder er en danskejet virksomhed, der forhandler forbrugsprodukter inden for blandt andet specialudviklede hjælpemidler til ældre. Varerne sælges i Matas, helsekostbutikker og bandagister samt på virksomhedens website: www.nygaardtoender.com

Følg pressemeddelelser fra Nygaard Tønder A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nygaard Tønder A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye