Linedancer fra Falster blev hyldet som Årets træner på DGI’s årsmøde
Samtlige deltagere på DGI’s årsmøde rejste sig fra stolene og klappede Birgitte Kyhn Nielsen på scenen til DGI’s årsmøde 2. november i DGI-byen i København.
Linedancetræneren fra foreningen Dance In Line – Newline i Nykøbing Falster har nemlig danset sig til prisen som Årets træner i DGI 2019. På årsmødets scene modtog hun hyldest, blomster og en check på 50.000 kroner til sin forening.
”Det er kæmpestort det her. Jeg vil gerne sige tak for indstillingen og for den flotte pris. Tak til min familie, der har båret over med mig og alle mine skøre idéer. Og ikke mindst tak til alle mine dansere. Alle dem, jeg har fået lov til at koste rundt på gulvet igennem 25 år. Tusind, tusind tak,” sagde Birgitte Kyhn Nielsen i sin takketale fra scenen.
Danseren fra Meelse blev kåret som vinder den 16. september, da DGI’s jury og mere end 30 dansere fra Dance In Line – Newline brød ind midt i træningen og overraskede hende med titlen som Årets træner.
I dag modtog hun så sin hyldest på DGI’s årsmøde foran en sal af bestående af blandt andre de delegerede fra DGI Storstrømmen, DGI’s hovedbestyrelse og social- og indenrigsminister Astrid Krag.
Birgitte har en kæmpe dedikation
Birgitte Kyhn Nielsen vandt prisen for sit store arbejde i Dance In Line - Newline, som hun selv var med til at stifte for seks år siden. Hun har undervist i linedance i 25 år og er i dag den eneste instruktør i foreningen i Nykøbing, der rummer alt fra begyndere til øvede dansere.
Rummelighed er bare en af Birgitte Kyhn Nielsens egenskaber, for hun besidder alt det, som beskriver Årets træner i DGI. Det sagde Hanne Lene Haugaard fra DGI’s hovedbestyrelse, da hun præsenterede Årets træner 2019:
”Birgitte har en kæmpe dedikation og har været en ildsjæl år efter år. Hun er sikkerheden for, at der hele tiden sker noget. Og hun sikrer at alle kan være med og giver plads til de nye. Når man åbner døren til Folkedanserhuset, og musikken er i gang, mærker man, at det strømmer ud med varme, energi og begejstring.”
DGI uddeler hvert år prisen som Årets træner/trænerteam. I år blev prisen uddelt for 17. gang, hvor i alt 110 kandidater kæmpede om titlen. Birgitte Kyhn Nielsen er den første danser, som modtager prisen.
Kontakter
Majbritt AndersenPressechef
Tlf:21294115majbritt.andersen@dgi.dkBilleder
Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6400 foreninger har over 1,6 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Samarbejde mellem SFO’er og idrætsforeninger skal sikre mere bevægelse i det lokale børneliv i Næstved og Vordingborg8.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn skal opleve glæden ved bevægelse og fællesskab, og vejen dertil går gennem et samarbejde mellem SFO’er og de lokale foreninger. DGI Storstrømmen har testet metoden og ruller den nu ud i samarbejde med Vordingborg Kommune og Næstved Kommune.
DGI Landsstævne sagde farvel til Vejle og på gensyn i Sønderborg6.7.2025 14:36:09 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største idrætsfestival sluttede med et forrygende afslutningsshow. Landsstævnedagene har ikke kun budt på en masse idræt, men også tale fra udenrigsministeren og besøg af H.M. Kongen.
DGI Landsstævne i gang med et brag af en åbning3.7.2025 23:40:45 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største idrætsfestival blev sat i gang med et spektakulært åbningsshow i Vejle, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sagde, at ”det er det her, vi lever for”
H.M. Kongen besøger DGI Landsstævne i Vejle23.6.2025 11:02:26 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 4. juli besøger H.M. Kongen Danmarks største idrætsfestival, DGI Landsstævne i Vejle.
Massiv interesse for at overtage specialdesignede cykler fra DGI Landsstævne20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tusinde ansøgere fra foreninger, sociale organisationer, skoler og væresteder drømmer om at få del i de unikke cykler, som er produceret til DGI Landsstævne. Blandt de udvalgte modtagere er Boldklubben Skjold, som vil bruge cyklerne til cykelhold for seniorer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum