SDU henter verdenskendt topprofessor til at stå i spidsen for Center for Kvantematematik
1.11.2019 08:58:30 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Jørgen Ellegaard Andersen tiltræder som professor ved SDU Center for Kvantematematik, hvor han vil fortsætte sit arbejde med at udforske matematiske problemer i spændingsfeltet mellem geometri, topologi og analyse på den ene side og teoretisk fysik på den anden.
I teoretisk fysik har kvantefeltteori nydt enorm succes i vores forståelse af elementarpartikel fysik. Der findes imidlertid intet konsistent matematisk grundlag for denne teori. Endvidere har verdenseliten af teoretiske fysikere og matematikere store problemer med at forene denne teori med Einsteins generelle relativitetsteori.
- Center for Kvantematematik vil have speciel fokus på alle de dele af matematik, som er nødvendige for skabelsen af det matematiske grundlag for al kvanteteori. Vi har allerede skabt det matematiske grundlag for adskillige kvantefeltteorier og opbygget nye teorier for kvantificering af krumme faserum, siger professor Jørgen Ellegaard Andersen.
Han bakkes op af dekan for Det Tekniske Fakultet, Henrik Bindslev, som ikke overraskende er begejstret over, at det er lykkedes at tiltrække en kapacitet som professor Jørgen Ellegaard Andersen til SDU.
- Med dette nye permanente center positionerer vi os som en ledende aktør inden for feltet, både hvad angår det fulde matematiske grundlag, som tilbyder yderligere muligheder for at forene teorien med Einsteins relativitetsteori, samt de meget spændende nye kvanteingeniørmæssige anvendelser af kvantetopologi, siger Henrik Bindslev.
ERC Synergy grant på 10 mio. Euro
Med sig over i Center for Kvantematematik tager Jørgen Ellegaard Andersen projektet ’Recursive and Exact New Quantum Theory’, som sidste år blev bevilliget 10 mio. euro (74,6 mio. kr.) fra Det Europæiske Forskningsråd som det første rent matematisk/teoretisk fysik-projekt nogensinde. Projektet blev af ERC panelet identificeret som det højst rangerende blandt alle modtagne ansøgninger inden for alle forskningsfelter.
Et center i verdensklasse
Som leder for det nyoprettede center under Mads Clausen Instituttet ved SDU, har professor Jørgen Ellegaard Andersen vide rammer til at kreere og forme et forskningsmiljø i international topklasse.
- SDU tilbød mig nye muligheder, som simpelthen var umulige at sige nej til. Vi går massivt ud fra begyndelsen i bestræbelserne på at tiltrække topforskere til hele spektret af stillingskategorier, siger professor Jørgen Ellegaard Andersen.
Stærkt hold bag centret
Hvis der er nogen, der kan gøre det, så er det Jørgen Ellegaard Andersen. Han har tidligere været den drivende kraft i opbygningen af Center for Kvantegeometri af Modulirum ved Institut for Matematik, Aarhus Universitet.
Jørgen Ellegaard Andersen har desuden sammensat et International Advisory Board, hvor seks af medlemmerne kan bryste sig af at have modtaget Fields-medaljen, hvilket er et hædersbevis, som ofte bliver kaldt "matematikkens Nobelpris", da der er så meget prestige forbundet med den.
- Dette International Advisory Board repræsenterer en meget stærk kobling til den absolutte verdenselite inden for dette forskningsfelt og det vil assistere i identifikationen og tiltrækningen af spirende stjerner til SDU.
D-IAS Chair
Jørgen Ellegaard Andersen er i forbindelse med sin tiltrædelse blevet udpeget som D-IAS Chair. Danish Institut of Advanced Studies (D-IAS) er SDU’s interdisciplinære eliteforskningscenter, som på tværs af alle fem fakulteter har fokus på topforskning.
- SDU har ved skabelsen af D-IAS positioneret sig perfekt i det danske forskningselitelandskab og jeg ser frem til også at være en aktiv del af dette fantastiske institut.
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skjult netværk af mikrober kan drive metanproduktion i havbunden24.3.2026 11:21:06 CET | Pressemeddelelse
Ny opdagelse: Hidtil ukendte mikroorganismer bruger naturligt forekommende ledende partikler til at producere metan i kystsedimenter. Denne oversete mekanisme kan være med til at forklare nye måder, hvorpå drivhusgasser dannes under havbunden.
Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel23.3.2026 08:26:52 CET | Pressemeddelelse
Fremover bliver det endnu lettere at kombinere fuldtidsarbejde med masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse på SDU. For eksempel kan man tage uddannelsen over op til seks år, ligesom mere af undervisningen bliver virtuel.
Rune Lykkeberg og Finn Collin modtager filosofipriser20.3.2026 08:26:55 CET | Pressemeddelelse
Redaktør Rune Lykkeberg og professor Finn Collin modtager i dag Dansk Filosofisk Selskabs hæderspriser ved selskabets årsmøde i Aarhus.
SDU med i nyt globalt initiativ som vil gøre software og AI matematisk sikre19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet og professor Fabrizio Montesi fra Centre for Formal Methods and Future Computing har ledende rolle i nyt internationalt initiativ, der placerer universitetet centralt i udviklingen af fremtidens fundament for software og kunstig intelligens. Projektet CSLib skal udvikle en fælles, formel infrastruktur til softwareudvikling.
Ny fellow på SDU bliver livline til lokaljournalistikken18.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
AI, ressourceknaphed og borgerinddragelse: Ny SDU-Fellow Kasper Frandsen skal gå lokaljournalistikken efter i sømmene og udvikle ny værktøjskasse med fremtidens redskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum