Odder-virksomhed gafler DI Horsens’ Initiativpris 2019

På Jernaldervej ligger ProTrucks showroom, kontor og lager, der fylder hele 4.500 m2. Der kan man købe gaffeltrucks, hvor de billigste fås for 50.000 kr., og de dyreste koster ca. 5 mio. kr. I 2011 trådte virksomheden ind på et modent marked, der var præget af afmatning og pessimisme efter finanskrisen. Det skræmte dog ikke topchef Michael Laursen, der med en ambitiøs forretningsstrategi har formået at løfte virksomhedens omsætning med 142 pct. de seneste fem år.
Johannes Saugbjerg, der er formand for DI Horsens, er imponeret over ProTrucks mod og målrettethed for at opnå en stærk position på gaffeltruckmarkedet.
- ProTruck har haft en enestående vækst og udvikling, og det kan inspirere mange virksomheder. Virksomheden har formået at kapre markedsandele i kølvandet på finanskrisen, hvor markedet var meget presset. Derudover er ProTruck et fantastisk eksempel på en lokal virksomhed, der har fået godt fat i det danske marked. Det er en lokal succeshistorie, der fortjener at blive anerkendt med DI Horsens’ Initiativpris 2019, siger Johannes Saugbjerg.
Ifølge Michael Laursen er det virksomhedens dygtige medarbejdere, der har været afgørende for ProTrucks succes. Virksomheden har i dag 85 ansatte, hvilket er en tidobling siden efteråret 2011.
- Vi er utroligt glade for at modtage DI Horsens’ Initiativpris. Det er et kæmpe klap på skulderen til vores stærke team af dygtige og dedikerede medarbejdere. Når det er lykkedes ProTruck at vinde indpas på markedet, skyldes det i høj grad teamet, der altid er klar til at skabe værdi for kunderne, siger Michael Laursen.
Når en maskine holder stille på grund af tekniske fejl, får det mærkbare praktiske og økonomiske konsekvenser for kunden. Hos ProTruck bliver kunderne derfor aldrig mødt af en telefonsvarer.
- Hver eneste kunde skal opleve, at de får den bedst mulige service hos os. Vi er meget bevidste om, at vi sælger services og ikke bare en gaffeltruck. Det er bl.a. grunden til, at vi er så store i dag, siger Michael Laursen.
Med DI Horsens’ Initiativpris 2019 er ProTruck én ud af 18 kandidater til DI’s nationale initiativpris, som uddeles på DI’s årlige konference for små og mellemstore virksomheder den 27. januar 2020 i Aarhus.
Fakta om ProTruck A/S
- Grundlagt i 2011
- ProTruck A/S importerer og forhandler bl.a. gaffeltrucks fra Hyster, MOL terminal-trækkere, Carer heavy-duty el-truck, JCB lifte, Dulevo fejemaskiner og FIMAP gulv-vaskemaskiner
- I 2017 har ProTruck A/S etableret en 3.000 m2 stor Sjællandsafdeling i Ringsted.
- Virksomheden havde i 2018 en omsætning på 291 mio. kr.
Fakta om Initiativpris 2019
Prisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de mindre og mellemstore virksomheder i DI's medlemskreds.
Det er bestyrelsen i den pågældende regionalforening, der udpeger modtager af Initiativprisen.
Kriterierne for Initiativrisen er:
- Virksomheden må ikke have over 100 ansatte.
- Virksomheden skal gennem særligt initiativ og virkelyst inden for afsætning, teknologi, uddannelse eller andre områder gennem en kortere årrække have skabt grundlag for vækst.
- Der vil også blive lagt vægt på udviklingen i nøgletal, eksempelvis omsætningen (bruttoavancen), årets resultat, egenkapitalen og/eller antal ansatte de seneste år.
- Virksomheden skal være fuldt medlem af DI eller være associeret.
Særligt kriterie for 2019: Mod til skalering
- Virksomheden har udvist et særligt mod til skalering ved at igangsætte initiativer, der indebærer radikale ændringer, for at møde fremtidens vækstudfordringer.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt:
- Presserådgiver Ditte Rieland, DI, telefon 2246 7822
- Adm. direktør Michael Laursen, ProTruck A/S, telefon 6966 3456
- Formand Johannes Aa. Saugbjerg, DI Horsens, telefon 3027 4929
- Fagleder Annette Christensen, DI Horsens, telefon 2829 8384
Billeder
Information om DI Sydøstjylland
For yderligere information om DI Horsens:
Fagleder Annette Christensen
Mail anch@di.dk
Tlf. 3377 4838
Mobil: 2829 8384
Sekretær Karen Blum
Mail: kab@di.dk
Tlf. 3377 3677
Følg pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler i Sydøstjylland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på flere skoler i Sydøstjylland. Men hvis det skal lykkes Horsens, Hedensted og Odder allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til endnu flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Sydøstjylland
Erhvervsvenligheden både falder og stiger i Sydøstjylland4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år falder erhvervsvenligheden i Hedensted, mens den stiger i Horsens. Odder er stadig mest erhvervsvenlig i Sydøstjylland, men også her falder erhvervsvenligheden, viser Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Der er brug for at smøge ærmerne op på flere områder, lyder det fra DI Sydøstjylland og de lokale virksomheder
Odder er Danmarks bedste til sagsbehandling2.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uanset om det er byggetilladelser eller sygedagpenge, så er de lokale virksomheders tilfredshed med Odder Kommunes sagsbehandling den højeste i hele Danmark. Ventetiden på en byggetilladelse er ligeledes Danmarks korteste. Derfor kårer Dansk Industri i en ny måling Odder som Danmarksmester i sagsbehandling.
Ny repræsentant til DI Sydøstjyllands bestyrelse10.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lokale virksomhedsledere er blevet genvalgt, og en ny repræsentant for rådgiverbranchen er blevet en del af DI Sydøstjyllands bestyrelse. Vola-direktør Johannes Saugbjerg blev både genvalgt til bestyrelsen og til at stå i spidsen for DI Sydøstjyllands mere end 600 medlemsvirksomheder
Arezoo og Thorbjørn er årets lærlinge i Sydøstjylland10.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De er meget forskellige, men begge dygtige, engagerede i deres fag, gode kollegaer og altid i godt humør. Det var umuligt at pege på kun én vinder, og derfor modtager hele to lærlinge i år DI Sydøstjyllands Lærlingepris 2024
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum