Forsvaret inspirerer kvinder til en karriere i uniform

Der er åbent for alle kvinder over 18 år, når rekrutteringscenteret i Høvelte slår dørene op til National Inspirationsdag for kvinder d. 30. oktober. Her får kvinderne en forsmag på livet som soldat – de bliver iført uniform og camouflage og frokosten består selvfølgelig af feltrationer.
Ifølge den nye Forsvarsminister, Trine Bramsen, er det vigtigt, at også kvinder har lyst til at trække i trøjen, hvis vi fortsat skal sikre et dygtigt og stærkt forsvar.
”Det er vigtigt for Forsvaret at rekruttere bredt, så vi ikke går glip af en masse talent. Der er mange spændende job- og uddannelsesmuligheder i Forsvaret – både for mænd og kvinder. National inspirationsdag er et initiativ, der skal være med til at vise kvinder, at Forsvaret også er en attraktiv arbejdsplads for dem,” fortæller Trine Bramsen.
Markant flere kvinder vælger en karriere i Forsvaret
På landsplan er antallet af fastansatte kvinder i Forsvaret steget med knap 25 procent siden 2014, og det vækker begejstring hos Forsvarets Personalestyrelse, der de seneste år har iværksat specifikke initiativer for at tiltrække flere kvinder.
”Vi er rigtigt glade for, at så mange flere kvinder vælger en karriere i Forsvaret. Det er for os et udtryk for, at interessen er der, men at mange kvinder måske har manglet mere viden om, hvad det vil sige at arbejde i Forsvaret. Foruden National Inspirationsdag er vi blandt andet også begyndt at invitere alle kvinder til Forsvarets Dag, når de fylder 18 år, og det er rart at se, at det har virket,” fortæller Peter Gutfeld, Chef for Værnepligts- og Rekrutteringsafdelingen.
En af de kvinder, som i dag arbejder i Forsvaret, er Sofie Kampmann, der er ansat som holdfører for civile-militære tolke ved Forsvarets Sprogskole.
”Som uddannet sprogofficer taler jeg med mange typer mennesker og fungerer som bindeled mellem forskellige kulturer. Det er jo et kæmpe ansvar, ” fortæller Sofie og fortsætter:
”Jeg har altid elsket udfordringer, og det får jeg i den grad hos Forsvaret. Der er aldrig to dage, der er ens, og jeg bliver hele tiden stillet overfor nye opgaver, som kan spænde mellem alt fra koordineringsopgaver på kontoret til udsendelse på internationale missioner. Jeg har fået lov til at vokse med opgaverne og påtage mig en masse ansvar - det er mega fedt!”.
Som Forsvaret tidligere har været ude med, tager flere og flere unge kvinder også en værnepligtsuddannelse i dag, som er første skridt mod en karriere i Forsvaret.
FAKTA
Udvikling i antallet af militært fastansatte kvinder inden for Forsvarskommandoens område samt de støttende styrelser (ekskl. Departementet, FE og BRS).
År |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
Antal fastansatte kvinder i hele landet |
939 |
984 |
1.048 |
1.120 |
1.163 |
Procentvis stigning i hele landet |
5% |
12% |
19% |
24% |
Nøgleord
Kontakter
Heidi Bisgaard, pressekontakt
Tlf.: 6126 0138
Mail: heidi.n@adviceas.dk
Billeder
Information om Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Lautruphøj 8
2750 Ballerup
7281 9000https://www2.forsvaret.dk/Pages/forside.aspx
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) er overordnet ansvarlig for personaleområdet, herunder HR-driften i Forsvaret, Forsvarsministeriets departement, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse.
Følg pressemeddelelser fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Markant udvikling præger ansøgerfeltet til officersuddannelserne9.12.2021 08:29:00 CET | Pressemeddelelse
Andelen af egnede ansøgere til officersuddannelserne, der ikke tidligere har gjort tjeneste i Forsvaret, er steget markant. I Forsvaret vækker det stor glæde, at man kan tiltrække en bred vifte af unge med forskellige uddannelser og kompetencer fra både den civile og militære verden.
25 procent flere værnepligtige i Beredskabsstyrelsen skal hjælpe mod klimatrusler og katastrofer14.9.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En stigning i antallet af klimarelaterede hændelser og katastrofer betyder, at Beredskabsstyrelsen opruster med 125 ekstra værnepligtige i år.
Nu starter Danmarks første cyberværnepligtige13.2.2020 10:26:01 CET | Pressemeddelelse
16 unge tager nu hul på et liv som værnepligtige med særligt fokus på udvikling af it-kompetencer, der kan være med til at beskytte Danmark mod cyberangreb, hackerangreb og digitale påvirkningskampagner. Blandt de nye rekrutter er 21-årige Patrick, og for ham er det en drøm at kunne kombinere sin interesse for IT med værnepligten.
I dag udnævnes 100 nye officerer: Tre ud af fire kommer fra universitetet12.12.2019 09:58:34 CET | Pressemeddelelse
Som noget nyt har tre ud af fire af de nye officerer, der i dag udnævnes på Hærens Officersskole, en akademisk baggrund i bagagen. En af dem er Anna Mars, som er skiftet fra international business på CBS til Forsvaret for at kunne kombinere det faglige med det fysiske og mentale – en kombination hun ikke kunne se for sig i det civile.
Forsvaret inspirerer kvinder til en karriere i uniform24.10.2019 16:32:44 CEST | Pressemeddelelse
På torsdag inviterer Forsvaret til National Inspirationsdag for kvinder på Flyvestationen Karup. Her får kvinderne mulighed for at snuse til livet i Forsvaret – en karrierevej, som markant flere kvinder i dag vælger i Region Midtjylland.