Pensions- og erhvervsforsikringer og færre storskader sikrer Topdanmarks resultat
24.10.2019 12:04:47 CEST | Topdanmark A/S | Pressemeddelelse
Det går godt med salget af pensions- og erhvervsforsikringer i Topdanmark. Samtidig har der været færre storskader. Det er nogle af årsagerne til Topdanmarks gode resultater for de første tre kvartaler af 2019. Dog trækker det faldende renteniveau resultatet ned.
"Resultatfremgangen i de første tre kvartaler af 2019 skyldes navnlig fremgang på erhvervs- og pensionsforsikringsområdet. Derimod trak det kraftigt faldende renteniveau resultatet ned," siger adm. direktør for Topdanmark, Peter Hermann.
Fokus på mindre erhvervsvirksomheder
På erhvervsmarkedet har Topdanmark særligt fokus på at servicere mindre og mellemstore danske erhvervsvirksomheder samt landbrug. Topdanmark rådgiver også kunderne om skadeforebyggende tiltag, så skader helt forhindres eller omfanget af skader reduceres. Også hurtig og effektiv skadebehandling sikrer, at virksomhedskunderne hurtigst muligt kan vende tilbage til daglig drift. Det øgede fokus på kunderne har bidraget til at forbedre skadeforløbet i de første tre kvartaler af 2019.
"Både på privat- og erhvervssegmentet lægger
Topdanmark vægt på, at det skal være nemt, enkelt og hurtigt for kunderne at få løst deres henvendelser eller problemer. Flere og flere kunder ønsker at anmelde deres skader digitalt. Andelen af skader, der anmeldes online, er således fordoblet siden 2016 til nu 64 procent. Ved at anmelde deres skader digitalt kan kunderne på alle tider af døgnet nemt og enkelt få deres skader behandlet, hurtigt få løst problemet og få udbetalt skadeserstatningen," siger Peter Hermann.
Styrket fokus på cyberforsikringer
I 2019 har Topdanmark også optrappet rådgivningen af sine virksomhedskunder i forbindelse med cyberforsikringer. Cyberkriminalitet kan betyde store driftstab for virksomhederne – også de små og mindre virksomheder.
"Det kan have alvorlige økonomiske konsekvenser også for mindre virksomheder, hvis de bliver ramt af cyberkriminalitet. Indtil videre har Topdanmark oplevet godt 200 cyberskader, som har ramt mindre virksomheder," siger Peter Hermann.
Derfor gør Topdanmark en ekstra indsats for at rådgive sine kunder om risikoen ved cyberkriminalitet, og hvordan de bedst kan gardere sig imod den.
Flere lyn- og skybrudsskader
Topdanmark har i de tre første kvartaler af året haft flere lyn- og skybrudsskader i forhold til sidste år. Antallet af lynskader steg med 157 procent, og skybrudsskaderne steg med 141 procent. Dette betød, at udgifterne til vejrligsrelaterede skader samlet steg med 56 mio. kr. I 3. kvartal betød de mange tordenvejr, at antallet af lynskader steg med 236 procent.
Fortsat præmiefremgang i skade- og livsforsikring
På toplinjen fortsatte Topdanmark præmiefremgangen i Q1-Q3 2019 med en vækst i skadeforsikringsforretningen på 2,4 procent og i livsforsikringsforretningen på 13,5 procent. Væksten på skadeforsikringsområdet skyldes navnlig en pæn tilgang af kunder på erhvervs- og landbrugsområdet. Hertil kommer en fortsat høj kundefastholdelsesprocent.
På pensionsforsikringsområdet har Topdanmark i 2019 forsat de seneste fem års vækst med tocifrede vækstrater. Herved er Topdanmarks markedsandel på livsforsikringsmarkedet steget fra omkring 4 procent til nu omkring 9 procent. Fremgangen skyldes bl.a. en høj kundetilfredshed og pæne investeringsafkast.
Resultatprognosen for 2019 opjusteret med 50 mio. kr.
Trods det faldende renteniveau, som har påvirket både investeringsresultatet og skadeforløbet negativt i Q1-Q3 2019, opjusterer Topdanmark resultatprognosen for hele 2019 med 50 mio. kr. til 1.300- 1.400 mio. kr. efter skat.
Forventer fortsat præmiefremgang i 2020
Topdanmark forventer i 2020 at kunne udbygge positionen på det danske forsikringsmarked bl.a. gennem en ny distributionsaftale med Nordea, som træder i kraft i begyndelsen af 2020. For 2020 forventes en præmiefremgang i skadeforsikring, der er på niveau med fremgangen i 2019.
Nøgleord
Kontakter
Maja KorshinPresseansvarlig
Tlf:+45 51 79 93 56ucy@topdanmark.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Topdanmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Risiko for kraftig regn og lokale skybrud: Her er 5 gode råd til boligejere31.5.2025 17:17:53 CEST | Pressemeddelelse
Årets første skybrud kan ramme Danmark søndag. DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud over hele landet, undtagen Bornholm, søndag den 1. juni. Det får forsikringsselskaberne Topdanmark og If til at opfordre danskerne til at tage forholdsregler allerede i dag. ”Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at forebygge skader, og med det aktuelle varsel vil vi gerne opfordre vores kunder til at tage deres forholdsregler. Vi følger naturligvis situationen tæt,” siger Helene Ibsen, boligchef i Topdanmark. Skybrud defineres som mindst 15 mm regn på 30 minutter, og ifølge DMI kan det blive aktuelt i store dele af landet – særligt i Jylland, men også på Sjælland og Fyn. ”De typiske skader, som vores kunder bliver ramt af ved skybrud, er vand i kælderen, vandskader gennem utæt tag, kloakvand op gennem toiletter, vand gennem åbne vinduer og døre samt manglende rensning af tagrender og brønde, der giver indtrængende vand,” siger Helene Ibsen. Hos Topdanmark og If opfordrer man boligejere
Forsikringsselskaber advarer: Drop ukrudtsbrænderen18.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det knastørre vejr får nu forsikringsselskaberne If og Topdanmark til at advare mod brug af ukrudtsbrænder. ”Vi vil på det kraftigste fraråde danskerne at bruge ukrudtsbrænder, når det er så tørt som nu. Selv en lille gnist kan lynhurtigt antænde en brand,” siger Lama Chehade, skadesdirektør i Ifs danske forretning. Ukrudt pibler i øjeblikket frem i haven, og det får hvert år nogle haveejere til at ty til andre metoder end lugejern og mælkebøttejern. Men brugen af ukrudtsbrændere kan være særdeles farlig under de nuværende tørkeforhold. Fredag og lørdag nåede DMIs tørkeindeks over 9, hvilket betød, at vi fik sæsonens første to nationale tørkedøgn. Det er ikke set så tidligt på året i de 21 år, som DMI har data fra. Det betyder, at der i gennemsnit mangler cirka 90 millimeter nedbør i de øverste jordlag i hele landet, men de nuværende prognoser viser ikke meget regn i den nærmeste fremtid. ”Vi forventer i den kommende periode at se anmeldelser om brande i huse, skure og carporte, der er
Tusindvis af danskere ramt af tyggeskader24.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne. Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen. ”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark. I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader. ”Man bør v
Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters
Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse
Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
