Ind- og udvandring i Danmark sker især fra og til vestlige lande
Når folk udvandrede fra Danmark i 2018, gjorde de det hovedsageligt til et andet vestligt land. Ser man på andelen af den samlede udvandring fra Danmark i 2018 skete 63 procent til et andet vestligt land. Også størstedelen af indvandringen til Danmark skete fra vestlige lande. 67 procent af den samlede indvandring i 2018 var fra vestlige lande. Opgørelsen stammer fra publikationen Befolkningens udvikling 2018, der udkommer i dag. Publikationen viser også, at USA både var det vestlige land, hvor flest indvandrede fra og udvandrede til i 2018.
”Ser man på top-10 lande for indvandring til og udvandring fra Danmark i 2018, støder man næsten kun på vestlige lande. USA er markant i forhold til både indvandring og udvandring, men lande som Tyskland, Storbritannien, Rumænien, og Sverige fylder også meget,” fortæller Lisbeth Harbo, der er forfatter af publikationen Befolkningens udvikling 2018.
”De eneste to ikke-vestlige lande, der er at finde på top-10 over indvandring og udvandring, er Indien som afsenderland for indvandring til Danmark og Kina som modtagerland for udvandring fra Danmark,” tilføjer Lisbeth Harbo.
Antallet af vielser stiger for femte år i træk
Befolkningens udvikling 2018 indeholder også data om for eksempel aldersudviklingen i den danske befolkning og danskernes middellevetid. Desuden kan man få et indblik i danskernes giftelyst, og modsat kan man blive klogere på, hvor mange der bliver skilt. Blandt andet viser publikationen, at antallet af vielser i Danmark steg for femte år i træk i 2018. I alt blev der indgået lige over 32.500 ægteskaber i Danmark i 2018, hvoraf en tredjedel var kirkelige vielser. Udviklingen i antallet af skilsmisser er mere svingende, men der var 231 færre skilsmisser i 2018 end i 2017.
”Stigningen i antallet af vielser afspejler, at der er kommet flere personer i den alder, hvor man oftest gifter sig. Vi kan også se, at selvom antallet af vielser er steget de seneste fem år, så er andelen af personer i Danmark, der aldrig har været gift steget fra 45 procent til 49 procent de seneste 30 år”, fortæller Lisbeth Harbo og fortsætter: ”Desuden er andelen af fraskilte steget fra 6 til 9 procent i samme periode.”
Her kan du finde publikationen Befolkningens udvikling 2018.
Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller lhb@dst.dk.
Nøgleord
Kontakter
Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller lhb@dst.dk.
Links
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Befolkningen har nu rundet 6 mio.10.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere.
Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn6.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter.
En femtedel af landets boliger har brændeovn5.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger.
1.000 kroner i 50 år28.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr.
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum