
Husk p-skiven i weekenden!
Sidste år havde vi varme temperaturer langt ind i efterårsmånederne. I år står det vist klart, at vi ikke skal indstille os på, at løvfaldssommeren er et årligt tilbagevendende fænomen. Derfor kommer det nok heller ikke bag på mange, at vi natten til søndag den 27. oktober stiller urene en time tilbage.
Men selvom vi husker skiftet til vintertid (eller normaltid), så volder det alligevel ofte en del problemer, når urene fra den ene dag til den anden ikke stemmer. Børn, som ikke kan sove, mødetider, som pludselig ikke giver mening – og p-skiver, som ikke står rigtigt.
Mange bilister glemmer nemlig i farten at få indstillet uret i bilen med det samme og får så sat p-skiven forkert, når de parkerer. De fleste tænker heller ikke over, at den elektroniske p-skive ikke automatisk indstiller tiden, som vi er vant til, at fx mobiltelefonen gør det.
Det kan være dyrt og ærgerligt at glemme P-skiven
Ingen bryder sig om at finde en p-afgift under vinduesviskeren. Derfor minder Q-Park som altid alle bilister om at indstille uret i bilen og den elektroniske p-skive på søndag for at undgå de kedelige afgifter.
”Vores job er at fjerne eller mindske misbruget af p-pladserne dér, hvor vi er blevet bedt om at føre opsyn. Det kan vi kun gøre ved at tjekke, om bilernes p-skiver er indstillet rigtigt. P-vagterne har kun bilens p-skive at forholde sig til, når de skal kontrollere, om en bil har ret til at holde på p-pladsen” siger direktør hos Q-Park Alex Pedersen.
Alex Pedersen understreger, at skiftet til vintertid ikke betyder, at der er flere p-vagter på arbejde på søndag. ”Q-Park har præcis samme bemanding den 27. oktober som på alle andre søndage”.
Nøgleord
Kontakter
Alex PedersenAdministrende direktør
Tlf:+45 39 58 54 01alex.pedersen@q-park.dkBilleder
Links
Information om Q-Park Operations Denmark A/S.
Quality in parking
Q-Park er et af de førende, private parkeringsselskaber i Vesteuropa. Vores kontorer i Holland, Tyskland, Belgien, Storbritannien, Frankrig, Irland og Danmark tilbyder flere end 475.000 sikre, rene og veldrevne parkeringspladser på tværs af Europa.
I Danmark har Q-Park Operations Denmark drevet åbne p-pladser og kvalitetsparkeringshuse på centrale beliggenheder siden 2005 og administrerer i dag ca. 72.000 parkeringspladser og beskæftiger omkring 175 medarbejdere.
Find mere information om Q-Park i Danmark på www.q-park.dk
Q-Park er oprindeligt et hollandsk selskab, og koncernens hovedkontor ligger i Maastricht, Holland. Information om Q-Parks ejerforhold, nøgletal, CSR-politik m.v. kan findes på vores corporate website www.q-park.com
Følg pressemeddelelser fra Q-Park Operations Denmark A/S.
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Q-Park Operations Denmark A/S.
Husk P-skiven i weekenden!29.3.2019 11:43:14 CET | Pressemeddelelse
Foråret har meldt sin ankomst, og på søndag den 31. marts kommer sommertiden, når kl. 2.00 bliver til kl. 3.00. De fleste af os husker nok at få stillet urene en time frem i løbet af søndagen, men det er faktisk også en rigtigt god idé at huske P-skiven.
NEMMERE PARKERING I ODENSE BANEGÅRD CENTER FRA 1. APRIL11.4.2018 09:24:48 CEST | Pressemeddelelse
Det er blevet nemmere at parkere i p-huset i Odense Banegård Center. I påsken overtog Q-Park driften af centerets parkeringshus, og især biografgæsterne kan glæde sig over, at det nu bliver væsentligt lettere at parkere gratis, når man skal i biografen.
Husk P-skiven på søndag!20.3.2018 12:41:10 CET | Pressemeddelelse
Sommertiden starter officielt i denne weekend, når vi kl. 2.00 søndag den 25. marts sætter urene en time frem. Som altid, når vi skal stille på urene, er det en rigtigt god idé også at huske P-skiven.
Husk at passe på hinanden i trafikken1.11.2017 13:51:41 CET | Nyhed
Vi går ind i den mørke tid. På søndag stiller vi urene tilbage, og det er officielt vintertid. Det betyder, at vi skal passe endnu bedre på hinanden i trafikken. Det handler om at blive set, og reflekser redder liv i mørket.
Husk P-skiven i næste weekend!24.10.2017 13:08:52 CEST | Pressemeddelelse
Sommertiden slutter officielt i næste weekend, når vi natten til søndag den 29. oktober stiller urene en time tilbage. Men det er ikke kun urene og havemøblerne, vi skal huske at stille tilbage – det er også en god ide at huske P-skiven.