Guld til det danske kvindelandshold i beach håndbold

Med en flot sejr over Ungarn på 2-0 kunne det danske kvindelandshold i beach håndbold onsdag aften stille sig øverst på skamlen ved World Beach Games i Doha.
Legene er det seneste skud på den olympiske stamme, hvor Danmark har stillet med 26 atleter i 4 idrætsgrene: beach håndbold, skateboard, aquathlon og kitefoil racing. Skateboard debuterer på det olympiske program ved OL i Tokyo 2020, og kitefoil racing er på programmet ved OL i Paris i 2024.
”Det er en virkelig flot debut, vi har fået til World Beach Games. Og det, at det danske kvindelandshold så tilmed henter en guldmedalje hjem, er bare endnu en fjer i hatten. Holdet har leveret suveræne præstationer hele vejen igennem, og det, at de både kan slå stærke nationer som Ungarn, USA og Brasilien, siger meget om deres styrke,” siger Mikkel Sansone Øhrgaard, der er chef de mission for den danske delegation til World Beach Games.
I sommer vandt det danske kvindelandshold guld i Europamesterskaberne, så der var stille forventninger til, at holdet kunne ende på sejrsskamlen:
”Vi håbede da, inden vi kom til Doha, at vi kunne levere nogle gode danske resultater, netop også fordi vi i beach håndbold er forsvarende europamestre. Men når det er sagt, så var det jo første udgave af legene, så det var også svært at forudsige, hvordan det ville gå. Derfor er det også bare endnu mere glædeligt, at kvindelandsholdet kunne holde niveauet hele vejen igennem,” lyder det fra Mikkel Sansone Øhrgaard.
Det danske kvindelandshold i beach håndbold:
Maria Krogh Holm (Horsens HK), Laura Louisa Ferløv Askvist (EH Aalborg), Line Gyldenløve Kristensen (Bjerringbro FH), Melanie Fuglsbjerg (Skanderborg Håndbold), Ann Cecilie Frühstück Møller (Oddense-Otting U&GF), Anna Lillesø Nielsen (Vendsyssel Håndbold), Frederikke Buhl Lærke (Roskilde Håndbold), Camilla Fangel (Silkeborg-Voel), Rikke Thyrsted Enevoldsen (Bjerringbro FH), Maria-Teresa Grønning Faurhøj (Roskilde Håndbold)
Øvrige placeringer:
Beach håndbold herrer: nr.7
Aquathlon: Valdemar Solok: nr. 9 og Niklas Røssner Hansen: diskvalificeret pga. fejl i transitionszonen
Kitefoil racing: James Kim Johnsen: nr. 19 og Stine Juhl Jensen: nr. 18
Skateboard: Rune Glifberg: nr. 4 og Dannie Christian Carlsen: nr. 7
Om World Beach Games:
12.-16. oktober i Doha
14 discipliner, 1240 atleter, 350 medaljer og 97 nationer fra alle fem kontinenter (nationer: Afrika: 17, Amerika 19, Asien: 21, Europa: 35 og Oceanien:5). Arrangeres af ANOC (sammenslutningen af nationale olympiske komitéer).
For yderligere kommentarer kontakt:
Mikkel Sansone Øhrgaard: 51 55 93 34, mio@dif.dk
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Danmarks Idrætsforbund
.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Presseinvitation til DIF's årsmøde 202524.4.2025 16:13:31 CEST | Pressemeddelelse
DIF’s årsmøde 2025 afvikles lørdag den 3. maj i Idrættens Hus. Pressen er velkommen.
DIF DM-ugen henter forstærkning i udvidet partnerskab14.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen, Danmarks største medaljefest, tager endnu et skridt mod at levere en uforglemmelig sommeroplevelse i Aalborg. Spar Nord udvider sit partnerskab med DM-ugen ved at bringe VISA ombord – en forstærkning, der skaber nye muligheder og øger den landsdækkende synlighed.
Stor fremgang blandt unge indvandrere og efterkommere i fodboldklubberne12.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af indvandrere og efterkommere under 15 år i fodboldklubberne er næsten tredoblet på drengesiden og femdoblet på pigesiden på blot 5 år. Der er tale om en ketchupeffekt og resultatet af en lang indsats i foreningerne i særligt udsatte boligområder, fortæller DBU og DIF.
Presseinvitation: Gør dig klar til DM-ugen 202511.4.2025 11:19:49 CEST | Pressemeddelelse
Sæt et stor kryds i kalenderen og akkreditér dig til DIF DM-ugen 2025. Det hele foregår i Aalborg 23. juni til 29. juni 2025.
Idrætshaller skal have nyt liv10.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udviklingen af den klassiske idrætshal skal hjælpes på vej. Det er formålet med en ny kampagne, Idrætshaller til tiden, hvor I kan få op til 10 millioner kroner til udvikling og realisering af jeres idrætshal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum