Computermodeller viser klar fordel ved ny vindmølletype

Med sine 220 meter i diameter bliver vindmøllerne ved den kommende møllefarm Dogger Bank i Nordsøen verdens hidtil største. Men stor, større, størst er ikke nødvendigvis bedst, når det kommer til vindmøller.
Nu har forskere fra Aarhus Universitet, og Durham University i Storbritannien modelleret fluiddynamikken ved multirotor-vindmøller via højtopløselige numeriske simulationer, og det viser sig, at vindmøller med fire rotorer på ét fundament har en række fordele.
En vindturbine høster energi fra indkommende vind, men når vinden passerer møllevingerne, skabes en region med lavere vindhastigheder og højere turbulens. En anden mølle nedstrøms påvirkes af dette på flere måder. For det første producerer den mindre energi, og for det andet oplever den øget strukturel belastning pga. turbulensen.
”I studiet fandt vi, at hvirvler og strømninger i kølvandet på turbinerne genoprettes langt hurtigere ved multirotorturbiner. Det betyder, at en anden mølle nedstrøms producerer mere energi og udsættes for mindre laster, fordi turbulensen er tilsvarende mindre,” siger Mahdi Abkar, adjunkt ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet og ekspert i flowfysik og turbulens.
Billigere, mindre besvær, mere energi
En mølletype med flere end én rotor skaber således mindre turbulens, og vinden ”genoprettes” hurtigere, hvilket betyder mere energi-output. Og det er vigtig viden i en tid, hvor vindmøller ellers bliver større og større og dermed også dyrere og dyrere.
”Man kan altid øge energiudbyttet ved at øge diameteren på møllevingerne, men der er nogle store strukturelle udfordringer ved at bygge disse enorme, massive konstruktioner, når diameteren overstiger 150 meter. Der er øgede materialekrav, transporten af strukturerne er besværlig og dyr, og det bliver dyrere at vedligeholde vindmøllerne,” siger Mahdi Abkar.
En mølle med 4 rotorer koster ca. 15 pct. mindre at bygge end en mølle med 1 rotor, selvom vingerne i alt dækker samme areal. Samtidig er konstruktionen med 4 rotorer væsentligt lettere og dermed lettere at transportere. Og hvis én af rotorerne holder op med at virke, producerer resten af møllen stadig energi, til forskel fra ordinære vindmøller.
Derudover har forskerne fundet, at individuelle multirotor-møller faktisk producerer en anelse mere energi end enkeltrotor-møller: Ca. 2 pct. mere.
”Vi har undersøgt flere forskellige geometrier og dynamikker ved multirotor-møller og har fundet, at den optimale konstruktion er en mølle med fire rotorer, hvor disse sidder så langt fra hinanden som muligt. Sidstnævnte giver mindre nedstrøms turbulens og dermed en hurtigere stabilisering af luftstrømningen bag møllerne,” siger adjunkt Mahdi Abkar.
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Mahdi Abkar
Mail: abkar@eng.au.dk
Tlf.: 93521694
Billeder

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Institut for Ingeniørvidenskab blev etableret i 2011 og samler i dag Aarhus Universitets forskningsaktiviteter inden for det teknisk videnskabelige område: Biological and chemical engineering, Civil and architectural engineering, Electrical and computer engineering og Mechanical engineering, hvor der bliver undervist af forskere med basis i allernyeste viden for at bygge Danmarks nye elite ingeniørvidenskabelige miljø.
Som en del af en større strategisk satsning på det teknisk videnskabelige område åbnede Aarhus Universitet i 2019 tre nye 5-årige civilingeniøruddannelser. Endnu en uddannelse åbner i 2020. Målet er at uddanne ingeniører, som kan udvikle den højteknologi, der er nødvendig for at løse vores største globale udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Grønne tiltag kan øge udledninger, men stadig gavne klimaet15.12.2025 12:24:02 CET | Pressemeddelelse
En ny dansk model for landbrugssystemer blotlægger, at den grønne omstilling i landbruget er mere kompleks, end først antaget. CIRKULÆR-modellen viser, at politiske beslutninger skal tage højde for hele systemet, ellers risikerer vi at gå galt i byen.
Fremtidens skove er en klimagåde15.12.2025 11:39:30 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, skal hjælpe den grønne omstilling ved at give viden og forudsigelser, der kan sikre bedre skovrejsningsstrategier og størst mulig gevinst for samfundet.
Hanekyllinger som ressource: Nyt forskningsprojekt er et skridt på vejen mod en mere etisk fjerkræproduktion10.12.2025 11:45:16 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal vise, om dual-purpose fjerkræ kan være vejen til en mere etisk og miljømæssigt bæredygtig fjerkræproduktion i Danmark, hvor hver kylling tæller, og hvor både høner og haner kan give værdi i form af æg, kød og nye produkter til forbrugerne.
Mangfoldige græsmarker øger udbytte og reducerer kvælstofbehov i landbruget10.12.2025 08:33:17 CET | Pressemeddelelse
En international undersøgelse offentliggjort i Science viser, at en blanding af græsser, bælgplanter og urter i landbrugets græsmarker kan øge produktiviteten, reducere behovet for kvælstofgødning og hjælpe landmænd med bedre at tilpasse sig klimaforandringer.
Kan man bage en kage uden æg? Det undersøger forskere og virksomheder nu i et projektsamarbejde28.11.2025 12:20:06 CET | Nyhed
Et nyt projekt støttet af Innovationsfonden undersøger, hvordan planteproteiner kan erstatte æg i visse af vores fødevarer – uden at gå på kompromis med hverken smag, konsistens eller bæredygtighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
