Computermodeller viser klar fordel ved ny vindmølletype
Med sine 220 meter i diameter bliver vindmøllerne ved den kommende møllefarm Dogger Bank i Nordsøen verdens hidtil største. Men stor, større, størst er ikke nødvendigvis bedst, når det kommer til vindmøller.
Nu har forskere fra Aarhus Universitet, og Durham University i Storbritannien modelleret fluiddynamikken ved multirotor-vindmøller via højtopløselige numeriske simulationer, og det viser sig, at vindmøller med fire rotorer på ét fundament har en række fordele.
En vindturbine høster energi fra indkommende vind, men når vinden passerer møllevingerne, skabes en region med lavere vindhastigheder og højere turbulens. En anden mølle nedstrøms påvirkes af dette på flere måder. For det første producerer den mindre energi, og for det andet oplever den øget strukturel belastning pga. turbulensen.
”I studiet fandt vi, at hvirvler og strømninger i kølvandet på turbinerne genoprettes langt hurtigere ved multirotorturbiner. Det betyder, at en anden mølle nedstrøms producerer mere energi og udsættes for mindre laster, fordi turbulensen er tilsvarende mindre,” siger Mahdi Abkar, adjunkt ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet og ekspert i flowfysik og turbulens.
Billigere, mindre besvær, mere energi
En mølletype med flere end én rotor skaber således mindre turbulens, og vinden ”genoprettes” hurtigere, hvilket betyder mere energi-output. Og det er vigtig viden i en tid, hvor vindmøller ellers bliver større og større og dermed også dyrere og dyrere.
”Man kan altid øge energiudbyttet ved at øge diameteren på møllevingerne, men der er nogle store strukturelle udfordringer ved at bygge disse enorme, massive konstruktioner, når diameteren overstiger 150 meter. Der er øgede materialekrav, transporten af strukturerne er besværlig og dyr, og det bliver dyrere at vedligeholde vindmøllerne,” siger Mahdi Abkar.
En mølle med 4 rotorer koster ca. 15 pct. mindre at bygge end en mølle med 1 rotor, selvom vingerne i alt dækker samme areal. Samtidig er konstruktionen med 4 rotorer væsentligt lettere og dermed lettere at transportere. Og hvis én af rotorerne holder op med at virke, producerer resten af møllen stadig energi, til forskel fra ordinære vindmøller.
Derudover har forskerne fundet, at individuelle multirotor-møller faktisk producerer en anelse mere energi end enkeltrotor-møller: Ca. 2 pct. mere.
”Vi har undersøgt flere forskellige geometrier og dynamikker ved multirotor-møller og har fundet, at den optimale konstruktion er en mølle med fire rotorer, hvor disse sidder så langt fra hinanden som muligt. Sidstnævnte giver mindre nedstrøms turbulens og dermed en hurtigere stabilisering af luftstrømningen bag møllerne,” siger adjunkt Mahdi Abkar.
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Mahdi Abkar
Mail: abkar@eng.au.dk
Tlf.: 93521694
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Institut for Ingeniørvidenskab blev etableret i 2011 og samler i dag Aarhus Universitets forskningsaktiviteter inden for det teknisk videnskabelige område: Biological and chemical engineering, Civil and architectural engineering, Electrical and computer engineering og Mechanical engineering, hvor der bliver undervist af forskere med basis i allernyeste viden for at bygge Danmarks nye elite ingeniørvidenskabelige miljø.
Som en del af en større strategisk satsning på det teknisk videnskabelige område åbnede Aarhus Universitet i 2019 tre nye 5-årige civilingeniøruddannelser. Endnu en uddannelse åbner i 2020. Målet er at uddanne ingeniører, som kan udvikle den højteknologi, der er nødvendig for at løse vores største globale udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Forsker: Aktivistiske enkeltindivider spænder ben for den forskning, der kan sikre dyrevelfærd26.4.2024 08:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Når aktivistiske enkeltindivider tilskudsfodrer heste i naturpleje og chikanerer dyreholderne, spænder de ben for den forskning, der skal sikre netop den velfærd, de hævder at gå op i.
Studie baner vejen for ny viden om mavetarmsygdomme17.4.2024 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med patologiske sygdomme, der kan føre til kræft. Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.
Fremtidens industrirobotter skal i langt højere grad tænke selv16.4.2024 08:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal ved hjælp af kunstig intelligens give robotter mulighed for at tilpasse sig uforudsete hændelser og nye scenarier i fremtidens automatiserede arbejdsopgaver.
Nu ved vi, hvornår Limfjorden naturligt har været åben ud til Nordsøen11.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis ikke vi konstant gravede sand væk, ville Limfjorden være lukket ud mod Nordsøen. Men sådan har det ikke altid været. Ny forskning viser, hvornår i løbet af de sidste 10.000 år Limfjorden fra naturens side har været åben.
Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum