
Gratis release-event for virksomheder: Sådan tiltrækker du de eftertragtede talenter

For langt de fleste brancher er der rift om de unge talenter – de såkaldte Young Professionals. Men hvad er det præcis, man som arbejdsplads skal spille på for at tiltrække dem?
Det har en ny rapport netop kortlagt. Rapporten YPAI 2019, som det internationale rekrutterings- og vikarbureau Academic Work står bag, viser flere overraskende resultater – blandt andet at et trygt arbejdsmiljø og gode kolleger betyder mere for de mest eftertragtede kandidater end den gode løn.
– Hårde værdier som rimelig løn, fordele og karrieremuligheder er i dag faktorer, som kandidaterne forventer, at virksomhederne som minimum tilbyder. Men det kan kopieres af andre, mens bløde værdier som kolleger og kultur ikke kan kopieres. En virksomheds kultur og bløde værdier kan derfor skabe en konkurrencefordel i rekrutteringen, forklarer Svante Randlert, der er ekspert i rekruttering.
Få resultaterne til gratis release-event
Rapportens resultater offentliggøres ved et stort release-event tirsdag den 8. oktober i Grand Teatret i København, hvor Svante Randlert vil være ledende foredragsholder. Alle managere, HR-konsulenter, virksomhedsejere med flere er inviterede, og det er gratis at deltage.
Til eventet kan man få svar på, hvad der er vigtigst for talenterne, når de vælger en arbejdsgiver, og hvilke arbejdsgivere i Danmark de anser som de mest attraktive.
– YPAI-indekset er interessant, fordi det giver et overblik over, hvordan young professionals vurderer virksomhederne ud fra nogle helt konkrete faktorer. Vi kan blandt andet se, at selv om en virksomhed har succes, betyder det ikke nødvendigvis, at kandidaterne vil arbejde for dem, hvis virksomheden for eksempel har et dårligt omdømme, siger Thomas Rasmussen, der er marketing manager i Academic Work. Han tilføjer:
– Virksomhederne kan benytte rapporten og indekset til at få et praj om, hvordan deres ry og rygte vurderes, samt til at få råd om, hvor de skal sætte ind for at optimere deres rekrutteringsproces og fastholde de mest søgte kandidater i landet.
Rekrutteringseventet foregår tirsdag den 8. oktober klokken 9.30-11.30 i Grand Teatret i København, og det er gratis at deltage. Tilmelding foregår online på dette link.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Rasmussen
Marketing manager, Academic Work Denmark
(+45) 53 10 78 73
thomas.rasmussen@academicwork.dk
Billeder



Information om Academic Work
Academic Work er et internationaltrekrutterings- og vikarbureau, som årligt udgiver rapporten ”Young Professional Attraction Index” (YPAI), der kortlægger, hvilke faktorer der er vigtige i valget af arbejdsgivere for målgruppen young professionals. www.academicwork.dk
Følg pressemeddelelser fra Academic Work
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Academic Work
Kvinden bag Danmarks bedste jobannonce: De første syv sekunder afgør alt9.12.2019 09:36:07 CET | Pressemeddelelse
Rekrutterings- og vikarbureauet Academic Work vinder Jobindexs pris for bedste jobannonce 2019. Få ekspertens tips og tricks: Sådan tiltrækker du de mest eftertragtede kandidater.
Ny undersøgelse: Bløde værdier er vigtigere end høj løn – bare ikke i IT-branchen5.10.2019 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gode kolleger og et trygt arbejdsmiljø vejer tungt blandt arbejdsmarkedets mest eftertragtede kandidater, viser ny undersøgelse. IT-branchen er dog undtagelsen, hvor bløde værdier viger for ønsket om høj løn.