Søren Gade åbner og snakker Brexit med verdens fiskerielite på international fiskerimesse i Aalborg

Når Aalborg Kongres & Kultur Center i næste uge slår dørene op til DanFish International, træder Søren Gade op på talerstolen for at åbne den største fiskerimesse i Europa, hvor godt 400 udstillere fra 30 lande og forventet 14.000 besøgende fra omkring 50 lande deltager. Venstrepolitikeren blev i juni måned valgt ind i EU-Parlamentets fiskeriudvalg og har derfor en stor interesse for DanFish-messen, som denne gang afvikles for 36. gang i Aalborg fra 9.-11. oktober.
Internationalt mødested
- DanFish er en betydningsfuld messe, der giver aktører inden for fiskeriet et internationalt mødested, og det er derfor mig en stor ære at få lov til at åbne messen. Danmark har store interesser på fiskeriområdet. Som næstformand i Europa-Parlamentets fiskeriudvalg er messen derfor en god mulighed til at få en dialog om de udfordringer, fiskerierhvervet står overfor, og hvordan vi løser dem, lyder det fra Søren Gade.
I forbindelse med åbningen får Søren Gade desuden selskab af Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, samt en robot, som begge vil være med til at klippe snoren over. I 2017, hvor DanFish sidst fandt sted, lagde protektor for DanFish International H.K.H. Prins Joachim dengang vejen forbi Aalborg og AKKC for at åbne messen.
Brexit sættes under lup
Ud over at åbne dette års DanFish International tager Søren Gade på messens førstedag samtidig del i et større seminar omhandlende Brexit, der arrangeres af Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation. Brexit ånder lige nu de danske fiskere i nakken, da beslutningen om at træde ud af Den Europæiske Union kommer til at påvirke en lang række sektorer i det danske erhvervsliv, heriblandt fiskerierhvervet. Storbritanniens farvel til EU er således omdrejningspunktet til seminaret, hvor Søren Gade og et panel bestående af blandt andre tidligere ambassadør i London, Claus Grube, dykker ned i de konsekvenser, som Brexit får for dansk fiskeri.
Nøgleord
Kontakter
Messe- og udstillingschef, Else Herfort, på tlf. +45 9935 5518 eller mail eh@akkc.dk
Nicolaj HolmDirektør
Tlf:6095 8935nh@akkc.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Historisk stor aftale mellem KL og AKKC25.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kontrakten er netop underskrevet. Det betyder, at Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har vundet udbuddet om at afholde hele 24 KL-konferencer i løbet af de kommende fire år. Det er den hidtil største aftale AKKC har lavet med KL, som betyder, at flere tusinde erhvervsgæster kommer til Aalborg om året.
Syngende Træer forvandles til festlig EU-park15.5.2025 08:35:30 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) fejrer EU-formandskabet i Aalborg med en folkelig dimension. De forvandler nemlig parken med De Syngende Træer til en festlig EU-park, hvor gæsterne i parken kan høre EU-landenes nationalmelodier og få information om hvert enkelt medlemsland.
Unikt bæredygtighedsinitiativ giver erhvervsgæster fri transport14.3.2025 08:02:04 CET | Pressemeddelelse
Efter en vellykket lancering af fri offentlig transport til kulturarrangementer udvider Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Nordjyllands Trafikselskab (NT) nu ordningen. Fremover kan erhvervsgæster rejse gratis med bus og tog til udvalgte messer og konferencer – et unikt initiativ, som ingen andre eventhuse i Danmark har formået at realisere.
Fiskene får selskab: DanAqua og NordicRAS vender retur til DanFish International 202523.1.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er der godt nyt til de akvakulturinteresserede messedeltagere! Til efteråret vender NordicRAS-konferencen tilbage til Aalborg, og det betyder, at akvakulturmessen, DanAqua, igen bliver en del af den store fiskerimesse, DanFish International, der finder sted i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) fra 7.-9. oktober.
Konference skal skabe et fælles sprog for trivsel og tryghed på arbejdspladsen28.10.2024 10:00:51 CET | Pressemeddelelse
Ambitionerne er store, når Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) i dag præsenterer anden udgave af deres velbesøgte konference Work Life. Under temaet ”Et fælles sprog for trivsel og tryghed” lancerer AKKC i dag program for konferencen, der finder sted i foråret 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum