

Masai samarbejder med Røde Kors
Masais udgangspunkt er at designe tidløst kvalitetstøj. Brandet arbejder ud fra seks signatur-shapes, som giver et boheme- og kunstnerisk inspireret look. Masai designer ikke ud fra, at man skal skifte stil eller look hver eneste sæson, snarere ønsker både Creative Director Lene Louderback og CEO Sune Bjerregaard at skabe et brand med styles, der af kunderne bliver opfattet som byggesten i en personlig og kreativ garderobe. Og det er netop ofte derfor, at nye og eksisterende kunder opsøger brandet, og det er samtidig udgangspunktet for en del af brandets nye CSR tiltag.
”Vi har fået kendskab til, at en lang række kunder har et stort fællesskab omkring Masai”, fortæller Sune Bjerregaard. ”Man bytter styles med hinanden, og i det hele taget har vi gennem vore kunder fundet ud af, at vort design har en meget lang levetid. Det er vi helt utroligt stolte af, og det ligger netop også i forlængelse af vores erklærede designfilosofi om at designe til kvinder, som lever kreative liv, hvor en style skal kunne bruges på mange måder og i lang tid.”
Samarbejdet med Røde Kors
”Der tales meget om brug-og-smid-væk indenfor mode. Her hos Masai mener vi, at genbrug er bedre end recycling. Vi er stolte af at skabe design i så høj kvalitet og i en så defineret stil, at hver enkelt style kan få sin helt egen lange cyklus. Vi tror på, at vores CSR initiativer skal tage udgangspunkt i Masai, og derfor indleder vi nu et samarbejde med Røde Kors, som netop handler om holdbart design og gode kvaliteter”, forklarer Sune Bjerregaard.
Samarbejdet med Røde Kors indebærer en fast årlig donation til Røde Kors men også et initiativ, hvor kunderne kan donere de Masai-styles, de ikke bruger længere. Tøjet kan indleveres i alle Masaibutikker, og de enkelte stykker tøj vil herefter blive doneret til Røde Kors butikker, så nye kunder kan få glæde af dem. Overskuddet af salget går til Røde Kors’ humanitære arbejde.
Indsamlingen af pre-loved Masai-styles begynder primo oktober i Masais egne butikker. Derudover har udvalgte Masaiforhandlere også sagt ja til at bakke op om projektet. Initiativet er desuden blot begyndelsen på en større og mere fokuseret CSR indsats og kommende initiativer.
Følg med på masai.dk, @masaiclothing og Facebook.
For yderligere informationer kontakt Head of International Marketing Christina Strunge Nissen csn@masai.dk.
Information om Masai
Følg pressemeddelelser fra Masai
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Masai
MASAI bliver FSC®-certificeret som det første danske modebrand4.11.2019 09:28:56 CET | Pressemeddelelse
Masai har gennem længere tid og i tæt samarbejde med deres leverandører arbejdet på et ambitiøst projekt hen imod en FSC-certificering af hele leverandørkæden og dermed en mere bæredygtig viskose.
MASAI SÆTTER NYT KREATIVT TEAM OG INTRODUCERER NYT LOGO14.6.2019 11:03:38 CEST | Pressemeddelelse
Det danske designhus Masai sætter nyt team og styrker deres internationale retning ved præcis at vise, hvor de kommer fra.