Danske Rederier bakker op om klimafokus i åbningstale
1.10.2019 14:35:42 CEST | Danske Rederier | Pressemeddelelse

Danske Rederier bakker helhjertet op om statsministerens fokus på klimaudfordringen.
”Vi deler i Danske Rederier helt statsministerens og regeringens fokus på klimaudfordringen, og ser frem til at indgå i partnerskab med regeringen om, hvordan vi på bedst mulig vis løser den globale klimaudfordring, vi står overfor,” siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.
”Der er forskellige udfordringer i forskellige brancher, og vi ser frem til et tæt samarbejde med regeringen om søfartens udfordringer med at finde vejen til den CO2-neutrale skibsfart,” siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.
Roste erhvervsliv
I sin tale lagde statsministeren også vægt på vigtigheden af at bevare de danske styrkepositioner som f.eks. søfart. Statsministeren sagde blandt andet, at dansk økonomi hviler på gode arbejdspladser og vigtig eksport.
”Det er resultatet af et fremsynet erhvervsliv og dygtige medarbejdere. Men det er også et resultat af aktive politiske beslutninger, hvor vi har turdet satse på danske styrkepositioner,” sagde Mette Frederiksen fra Folketingets talerstol.
Forskningsmilliard på vej
Der er dog ifølge statsministeren behov for øget støtte til den grønne forskning, hvis vi vil sikre erhvervslivets succes. Regeringen vil derfor til næste år bruge en milliard kroner mere på grøn forskning.
Den milliard er der brug for, mener Danske Rederier.
”For at nå i mål med de ambitiøse klimamålsætninger, vi har i skibsfarten, så er vi afhængige af løsninger, som vi endnu ikke kender. Derfor er det altafgørende, at både vi i branchen - men også staten - prioriterer forskning og udvikling af bæredygtige, maritime løsninger,” siger Anne H. Steffensen.
”Det er et fælles ansvar at løse den bundne opgave, som klimaudfordringen har stillet os over for. Den er vi klar til at løfte vores del af.”
Kontakter
Peter Torstensen
Presse- og kommunikationschef
M: + 45 3029 5465
pt@danishshipping.dk
Billeder

Information om Danske Rederier
Danske Rederier blev stiftet i 1884 og har siden været samlingspunkt for det danske rederierhverv. Danske Rederier varetager erhvervets interesser som brancheorganisation og fungerer som arbejdsgiverorganisation for medlemmerne. Danske Rederier spiller i dag en aktiv rolle i forhold til myndigheder og beslutningstagere både i Danmark og internationalt. Organisationen er med i alle relevante sammenhænge og har også eget kontor i Bruxelles.
Følg pressemeddelelser fra Danske Rederier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Rederier
Olietransporten gennem danske farvande er steget eksplosivt7.4.2026 09:19:29 CEST | Pressemeddelelse
Store geopolitiske begivenheder har medført massive ændringer i mønstrene for den globale olietransport til søs. Det sætter en tyk streg under betydningen af et effektivt dansk havmiljøberedskab, når næsten fem millioner tønder olie hver dag passerer gennem danske farvande, mener Danske Rederier.
Australien er verdens største producent af batteridrevne skibe - takket være Danmark18.3.2026 09:43:04 CET | Pressemeddelelse
Australien har udviklet sig til at være verdens klart største producent af batteridrevne skibe. Det skyldes først og fremmest Molslinjens meget store ordre på nye batteridrevne katamaranfærger, der skal bygges på værftet Incat Tasmania i Hobart.
Regeringens 2035-plan mangler fokus på vækst24.2.2026 11:38:59 CET | Pressemeddelelse
Regeringens økonomiske plan rummer en række tidligere annoncerede fornuftige og nødvendige tiltag – men ifølge Danske Rederier er der for langt mellem nye erhvervsinitiativer, der vil skabe vækst i økonomien.
Et stærkere totalberedskab i Danmark er helt nødvendigt20.2.2026 11:47:12 CET | Pressemeddelelse
Danske Rederier bakker op om regeringens akutpakke til at styrke totalberedskabet i Danmark og hejser samtidig et flag for at tænke dansk skibsfart ind.
Danmark endnu engang blandt verdens bedst præsterende flagstater28.1.2026 15:23:18 CET | Pressemeddelelse
Danmark er endnu engang at finde helt i toppen af International Chamber of Shippings (ICS) netop offentliggjorte Flag State Performance Table. Danmark er et af kun ti lande, der har en positiv score i alle opgjorte kriterier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
