Dansk Retursystem: Tysk virksomhed skal levere internt logistiksystem til ny, dansk pantfabrik

Tyske Gebhardt Fördertechnik GmbH skal levere det interne logistiksystem til Dansk Retursystems nye fabrik i Høje Taastrup . Administrerende direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejberg Petersen, ser frem til samarbejdet med den erfarne virksomhed, som leverer logistiksystemer til fabrikker over hele verden.
Når Dansk Retursystems nye fabrik i Høje Taastrup slår dørene op næste år, skal de danske flasker og dåser med pant transporteres gennem fabrikken af systemer udviklet af den tyske virksomhed Gebhardt Fördertechnik GmbH. De to virksomheder har netop underskrevet kontrakt, efter opgaven har været sendt i EU-udbud.
Eksperter i interne logistiksystemer
Gebhardt Fördertechniks interne logistiksystemer skal håndtere de danske flasker og dåser med pant, fra de kommer ud af lastbilerne, til de bliver optalt, og flasker og dåser kan sendes til genanvendelse. Det omfattende interne logistiksystem består bl.a. af AGV'er (førerløse trucks), internt lagersystem, kassevasker og adskillige transportbånd, der automatisk fragter kar og poser med flasker og dåser gennem fabrikken.
Gebhardt Fördertechnik er eksperter på området og leverer avancerede, interne logistiksystemer i høj kvalitet til fabrikker i hele verden. Samtidig har virksomheden arbejdet med bæredygtighed i forhold til både eksterne og interne processer.
"Vi er glade for at få en erfaren samarbejdspartner til vores nye fabrik. Interne logistiksystemer er Gebhardts kernekompetence, og vi ser frem til at få deres kvalitetsudstyr og teknologi til vores fabrik. Det bidrager tilvores ambition om at skabe en mere effektiv og automatiseret fabrik," siger Dansk Retursystems administrerende direktør Lars Krejberg Petersen.
Gebhardt: Forbilledligt, dansk system
Gebhradt Fördertechnik glæder sig over at skulle stå for de interne logistiksystemer i Dansk Retursystems nye fabrik.
"Vi er glade for at være valgt som leverandør til Dansk Retursystems nye fabrik. Vi ser frem til at bidrage til det fælles projekt ved at levere effektive og miljøvenlige transport- og produktionsprocesser, og således gøre det forbilledlige, danske genanvendelsessystem endnu mere bæredygtigt fremover", siger Volker Nicolai, Director International Sales i Gebhradt Fördertechnik GmbH.
Ny fabrik tilpasset det udvidede pantsystem
Dansk Retursystems nye fabrik i Høje Taastrup bliver bygget, fordi Dansk Retursystem efter 16 år med stigende mængder flasker og dåser, der kommer retur fra danskerne, er vokset ud af sine nuværende rammer. Den nye fabrik skal fremover håndtere den østdanske del af de 3,8 millioner tomme emballager, der kommer ind om dagen. Emballagerne indsamles og sorteres inden de sendes til genanvendelse - til gavn for miljøet og klimaet. Samtidig har den nye fabrik kapacitet til også at håndtere genanvendelige flasker og dåser med saft, juice, most og smoothies, som blev en del af pantsystemet 1. juli.
Den nye fabrik skal stå endelig færdig i november 2020.
Dansk Retursystem er en non-profit miljøvirksomhed, som driver det danske pantsystem. Hver dag henter virksomheden 3,5 millioner flasker og dåser, som tælles, sorteres og sendes til genanvendelse.
Nøgleord
Billeder
Information om Dansk Retursystem
Hver dag pantes 5,2 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 210.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Pantsystemet er effektivt som aldrig før: 99,7 procent genanvendes i lukket kredsløb12.3.2025 09:48:36 CET | Pressemeddelelse
Når flasker og dåser genanvendes i pantsystemet, bliver hele 99,7 procent til nye flasker og dåser i et lukket kredsløb, hvor materialerne kan genanvendes igen og igen. Det fremgår af Dansk Retursystems årsrapport. Det rekordhøje niveau er en forbedring på knap 4 procentpoint i forhold til året før.
Nu bliver låget siddende på flasken19.2.2025 12:38:25 CET | Pressemeddelelse
Siden EU-direktivet om fastgjorte låg trådte i kraft sidste år, kommer hele 99% af alle pantede flasker retur med låget på. Det viser en opgørelse fra Dansk Retursystem. Det svarer til 126 tons plastik, som nu genanvendes i pantsystemet i stedet for at ende som affald.
NTO skal levere automatiseret optælleanlæg til ny pantfabrik30.5.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver automationsvirksomheden NTO, der skal levere optælleanlægget til Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia. Anlægget skal håndtere flasker og dåser med pant, fra de kommer ind på fabrikken, til de bliver optalt, og flasker og dåser derefter sendes til genanvendelse.
Ny pantfabrik får sorteringsanlæg fra Bollegraaf6.5.2024 11:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Nederlandske Bollegraaf Group har vundet udbuddet om sorteringsanlægget til Dansk Retursystems kommende pantfabrik i Fredericia. Her vil der dagligt skulle sorteres 2,5-3,5 mio. flasker og dåser, som kommer ind gennem pantsystemet vest for Storebælt.
Kasper Schmidt bliver ny CEO i Dansk Retursystem5.4.2024 13:21:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Retursystem henter Kasper Schmidt som ny administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S og tiltræder 1. august hos Dansk Retursystem, som driver det danske pant- og retursystem. Her afløser han Lars Krejberg Petersen, der har ønsket at fratræde i 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum