Truet syvsover fundet nær Sorø
Den er ikke meget større end en tommelfinger og er i fare for at uddø. Derfor var begejstringen stor, da en gruppe frivillige søndag observerede en hasselmus i en af 50 opsatte redekasser på det statsejede naturområde Kongskilde nær Sorø.
Hasselmusen er Danmarks eneste syvsover, der går i dvale under jorden om vinteren, og det lille dyr tilhører en art, som Danmark har en særlig forpligtelse til at beskytte i henhold til EU.
- Hasselmusen er en af de mest sjældne og truede pattedyr, vi har i Danmark, og den findes kun meget få steder. Naturstyrelsen og frivillige fra blandt andet Danmarks Naturfredningsforening har ledt efter spor fra hasselmus i Kongskilde-området de seneste fem år, og nu er der endeligt dokumenteret, at den er der. Fundet af en hasselmus netop her tyder på, at vores indsats for den truede art har virket, siger Mads Jensen, kontorchef i Naturstyrelsen.
Hasselmusen er afhængig af grønne korridorer, når den skal bevæge sig over større afstande. Derfor plantede Naturstyrelsen og frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening i 2016 buske og krat i området, så hasselmusen kan kravle fra kvist til kvist. Der er planer om plantning af flere levende hegn i området.
Tidligere har Sorø Kommune doneret 50 redekasser, der har en dobbeltfunktion. De giver hasselmus mulighed for at formere sig i trygge omgivelser og gør det også nemmere at følge bestanden af det sky lille dyr.
Samarbejde bærer frugt
En gruppe frivillige har siden 2014 gennemgået alle redekasser hvert efterår, ligesom Miljøstyrelsen også overvåger hasselmus i området hvert sjette år. Ved en af disse overvågninger er der tidligere fundet tegn på reder, men ingen har før nu set den lille gnaver, der kun vejer 15-35 gram og måler 6-9 centimeter fra snudespids til halerod.
Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening arbejder målrettet sammen for at sikre nogle af de mest truede pattedyrarter på statens arealer, herunder hasselmus og birkemus som begge er beskyttet af EU-lovgivningen. Et lignende samarbejde finder sted i Bidstrupskovene på Midtsjælland, hvor der blandt andet arbejdes med at skabe mere lys og plads til de blomstrende buske og småtræer, som hasselmusen lever af.
- Vi er rigtig glade for samarbejdet med Naturstyrelsen om indsatsen for truede arter på statens arealer. Og det er dejligt at konstatere, at indsatsen bærer frugt, siger Bo Håkansson biolog i Danmarks Naturfredningsforening.
Kontakter
Mads Jensen, kontorchef, Naturstyrelsen, tlf. 41 28 14 06, e-mail: maj@nst.dk
Bo Håkansson, biolog, Danmarks Naturfredningsforening, tlf. 22 27 51 57, e-mail: Boh@dn.dk
Niels Hilker, lokal formand, Danmark Naturfredningsforening Sorø, tlf. 30 40 05 09
Billeder
Information om Naturstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Unik naturalliance: Offentlige og private parter skal skabe Danmarks største sammenhængende naturareal i Nordvestjylland2.6.2025 13:35:34 CEST | Pressemeddelelse
Naturen i Thy og Han Herred skal have de bedst mulige vilkår til gavn for dyr, planter, mennesker samt klimaet og miljøet. Derfor går Danmarks største naturfonde sammen med Naturstyrelsen, Thisted og Jammerbugt Kommuner samt Nationalpark Thy for at skabe Danmarks største sammenhængende naturområde indenfor et område på 150.000 hektar.
Presseinvitation: Offentlige og private parter skal skabe stor og sammenhængende natur i Nordvestjylland i en unik naturalliance28.5.2025 11:21:53 CEST | Presseinvitation
Den 2. juni lanceres et stærkt og nyskabende samarbejde mellem fonde, kommuner, en nationalpark og staten, der i fællesskab vil skabe Danmarks største sammenhængende naturområde
Støtte til fornyelse af Opalsø-området på Bornholm16.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 8 millioner kroner vil det blive en bedre oplevelse at besøge en af Bornholms største turistattraktioner: Opalsøen.
Danmarks største klima-lavbundsprojekt på vej i Ribe: 2.700 hektar landbrugsjord kan blive våd natur9.12.2024 09:42:02 CET | Pressemeddelelse
I fremtiden skal området øst for Ribe danne rammen om et storstilet projekt, der har enorme miljø-, natur- og klimagevinster. I dag besøger minister for grøn trepart området.
Presseinvitation: Farligt træ i Dyrehaven sprænges væk med dynamit19.9.2024 15:01:20 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag den 24. september sprænger Naturstyrelsen trækronen væk på en af de gamle bøge nær Ulvedalen af sikkerhedsmæssige årsager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum