
Danskerne gør mere ud af kaffen, når det banker på døren

Danskerne er en af klodens mest kaffedrikkende nationer, og de fleste danskere har svært ved at komme igennem dagen, hvis ikke de får deres daglige dosis kaffe. 67 % af danskerne drikker nemlig kaffe dagligt, viser ny skandinavisk undersøgelse foretaget af Bodum i samarbejde med YouGov.
Undersøgelsen viser også, at 3 ud af 5 af danskere gør endnu mere ud af kaffen, når der kommer gæster. I forhold til svenskerne bliver stempelkanden faktisk hevet frem dobbelt så mange gange herhjemme, når vi får besøg.
”Danskerne elsker en god kop kaffe, og de er villige til at kræse for den og gøre lidt ekstra ud af den gode smag. Det går meget godt i spænd med tiden, hvor danskerne går mere op i kvaliteten af det, de drikker og spiser. Derfor er det også vigtigt for danskerne, at de serverer god kaffe for deres gæster,” siger Malene Munch Vestergaard, PR-ansvarlig i Bodum Skandinavien.
Danskerne bruger mere tid på at brygge kaffe end svenskerne
De fleste drikker det, fordi de nyder smagen, og for mange danskere rimer duften af kaffe på hygge. Vores naboland Sverige drikker mere kaffe end os, men svenskerne gider ikke at bruge ligeså lang tid på brygningen som danskerne. Herhjemme er det nemlig ikke vigtigt, hvor lang tid vi bruger på at brygge en god kop kaffe, viser undersøgelsen. Men det behøver ikke at tage lang tid at brygge en god kop derhjemme, fortæller Malene Munch Vestergaard:
”Med simple og velkendte kaffebrygningsmetoder som stempelkaffe, Pour Over eller Vakuum kaffe kan danskerne nemt og hurtigt få den samme gode kaffeoplevelse i hjemmet, som caféerne tilbyder.”
Fakta om kaffe
Kaffe blev for første gang beskrevet herhjemme, da kongens livslæge i 1665 advarede imod, at det kunne udtørre kroppen og gøre én steril. Først var kaffen kun for den finere del af befolkningen, men nogle år senere blev kaffen udbredt til resten af landet. I dag er kaffe så stor en del af dansk kultur, at de fleste ejer en stemplekande, og vi mødes over kaffeaftaler, kaffepauser og morgenkaffe.
International kaffedag
I forbindelse med den Internationale kaffedag afholder Bodum i uge 39 Masterclasses i Magasins stueetage på Kongens Nytorv, hvor danskerne kan smage slow coffee og lære mere om brygningen. Mellem kl. 16.00-17.00 vil en erfaren barista undervise i simple og velkendte kaffebrygningsmetoder som stempelkaffe, Pour Over og vakuum.
Hvornår: Mandag d. 23. september- søndag d. 30. september kl. 16.00-17.00
Hvor: Stueetagen i Magasin, Kongens Nytorv 13, 1095 København
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er udarbejdet af analysebureauet YouGov på vegne af Bodum. Undersøgelse er foretaget i Skandinavien med 1000 respondenter i hvert land.
Fakta:
- For 67% af danskerne er kaffe en fast rutine af dagligdagen.
- 73% af de kaffedrikkende danskere drikker tre kopper kaffe eller mere om dagen.
- 56 % af danskerne foretrækker at drikke kaffe derhjemme.
- Danskere mellem 40-49 år drikker hyppigst kaffe på jobbet.
- For 68% af de kaffedrikkende danskere er smag den væsentligste årsag til de drikker kaffe. Det er primært den ældre generation, hvor hele 82% drikker kaffe pga. smagen, mens det kun er 54% af de yngre mellem 18-29 år.
- 76% af de kaffedrikkende danskere drikker kaffe hele året.
- 30% af de kaffedrikkende danskere gør sig ekstra umag, når de brygger en kop kaffe til gæster.
- På verdensplan er der solgt langt over 100. mio. Chambord stempelkander.
For yderligere oplysninger:
- Malene Munch Vestergaard, Bodum, tlf.: +45 51622047
- Celina Christensen, PR-kontakt, Brandhouse PR, tlf.: +45 29847790
Nøgleord
Billeder
Information om Bodum
Om Bodum:
Den gode kop kaffe har været sjælen og det gennemgående i alt, hvad BODUM har foretaget sig siden begyndelsen. En historie der går tilbage til 1944, hvor Britta og Peter Bodum stiftede selskabet i København. Mærket slog for alvor igennem med den franske stempelkande Chambord, som man i dag kan finde på både Museum of Modern Art og i et utal af hjem verden over. I 55 lande faktisk. Bodum er stadig familieejet med Jørgen Bodum ved roret. Gode kaffebønner, en glaskande, et stålfilter og friskkogt vand er alt, hvad der skal til for at brygge verdens bedste kop kaffe. Sådan har det altid været, og sådan vil det altid blive.
Følg pressemeddelelser fra Bodum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bodum
Danskerne foretrækker at drikke kaffe derhjemme2.7.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom danskerne elsker at gå på caféer og nyde en god kop kaffe, viser en ny skandinavisk undersøgelse foretaget af YouGov i samarbejde med Bodum, at over halvdelen af danskerne foretrækker at drikke deres kaffe inden for hjemmets fire vægge. Ifølge kaffeproducenten Bodum er der også penge at spare ved at lave kaffen derhjemme, hvor resultatet kan blive mindst lige så godt, som hvis man købte den på en dyr café.
Enkelt og nemt: Tips og tricks til hvordan du bliver hjemmebarista16.7.2018 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du tit haft problemer med at lave din kaffe ligeså god som den, du får på din yndlingscafé? Så fortvivl ikke. Mette Kaarsberg fra Homebarista giver tips og tricks til en bedre kaffeoplevelse i hjemmet og guider dig igennem fire kaffebrygningsmetoder, som alle kan kaste sig over.