
Danskerne foretrækker at drikke kaffe derhjemme

Det er ikke nogen hemmelighed, at danskerne årligt bruger flere tusinde kroner på dyr kaffe ude i byen. Særligt i København, der er verdens dyreste kaffeby, må danskerne have den store pengepung frem, da en cappuccino på en café i gennemsnit koster 42 kr.
Men faktisk er caféerne slet ikke danskernes foretrukne sted at drikke en kop kaffe.
Ifølge en ny skandinavisk undersøgelse foretaget af YouGov i samarbejde med Bodum foretrækker hele 56% af danskerne nemlig at drikke kaffe indenfor hjemmets fire vægge – og ikke på dyre, smarte caféer.
Samtidig viser undersøgelsen, at 21% af de kaffedrikkende danskere bruger en stempelkande, når de skal brygge en kop kaffe derhjemme, hvorimod det kun er 16% af de kaffedrikkende svenskere, der bruger stempelkanden.
Undersøgelsen viser også, at de kaffedrikkende nordmænd er mindst lige så vilde med stempelkanden som de danske kaffedrikkere. Hele 20% af de adspurgte nordmænd bruger stempelkanden som brygningsmetode.
”Danskerne elsker kaffe, og de behøver ikke nødvendigvis at betale flere tusinde kroner om året på at drikke en god kop kaffe. Med simple og velkendte kaffebrygningsmetoder som stempelkaffe, Pour Over eller Cold Brew kan danskerne nemt og hurtigt få den samme gode kaffeoplevelse i hjemmet, som caféerne tilbyder” siger Malene Munch Vestergaard, PR-ansvarlig hos Bodum.
En kaffedrikkende nation
Ifølge den skandinaviske undersøgelse er kaffe en fast rutine i dagligdagen for hele to ud af tre danskere, hvilket svarer til 67% af befolkningen. Derudover viser undersøgelsen, at 73% af de daglige danske kaffedrikkere drikker ca. tre kopper kaffe om dagen, hvilket svarer til knap 46.000 kr. om året, hvis kaffen bliver drukket på en café i København.
Smagen er for syv ud af ti danskere den væsentligste årsag til, at de drikker kaffe, men hvis man ønsker god og velsmagende kaffe uden at skulle bruge en formue, er der, ifølge Malene Munch Vestergaard fra Bodum, råd at hente.
”Vi har altid inspireret og stræbt efter at give danskerne de bedste kaffeoplevelser til overkommelige priser, og hvor alle kan være med. Kvalitet og pris hænger ikke nødvendigvis altid sammen og med relativt få midler, er det nemt og simpelt at lave en god kop kaffe derhjemme med masser af smag - uden at sprænge budgettet,” siger Malene Munch Vestergaard.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er udarbejdet af analysebureauet YouGov på vegne af Bodum. Undersøgelse er foretaget i Skandinavien med 1000 respondenter i hvert land.
Fakta:
- For 67% af danskerne er kaffe en fast rutine af dagligdagen.
- 73% af de kaffedrikkende danskere drikker tre kopper kaffe eller mere om dagen.
- 56 % af danskerne foretrækker at drikke kaffe derhjemme.
- Danskere mellem 40-49 år drikker hyppigst kaffe på jobbet.
- For 68% af de kaffedrikkende danskere er smag den væsentligste årsag til de drikker kaffe. Det er primært den ældre generation, hvor hele 82% drikker kaffe pga. smagen, mens det kun er 54% af de yngre mellem 18-29 år.
- 76% af de kaffedrikkende danskere drikker kaffe hele året.
- 30% af de kaffedrikkende danskere gør sig ekstra umag, når de brygger en kop kaffe til gæster.
- På verdensplan er der solgt langt over 100. mio. Chambord stempelkander.
For yderligere oplysninger:
- Malene Munch Vestergaard, PR-ansvarlig, Bodum, tlf.: +45 51622047
- Magdalena Misiak, PR-kontakt, Brandhouse PR, tlf.: +45 23675542
Nøgleord
Billeder
Information om Bodum
Den gode kop kaffe har været sjælen og det gennemgående i alt, hvad BODUM har foretaget sig siden begyndelsen. En historie der går tilbage til 1944, hvor Britta og Peter Bodum stiftede selskabet i København. Mærket slog for alvor igennem med den franske stempelkande Chambord. I dag kan man finde den både på Museum of Modern Art og i et utal af hjem verden over. I 55 lande faktisk. Bodum er stadig familieejet med Jørgen Bodum ved roret. Gode kaffebønner, en glaskande, et stålfilter og friskkogt vand er alt, hvad der skal til for at brygge verdens bedste kop kaffe. Sådan har det altid været, og sådan vil det altid blive.
De traditionelle papirfiltre har også den ulempe, at de både suger aroma og olie ud af kaffen. Med stålfiltret bliver alle de fine smagsstoffer bevaret. Ingen svært nedbrydelige aluminiumskapsler og bly. Ingen overflødige papirfiltre.
Følg pressemeddelelser fra Bodum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bodum
Danskerne gør mere ud af kaffen, når det banker på døren20.9.2019 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er et kaffetørstigt folkefærd, der gerne vil gøre noget ekstra ud af den varme drik, når der kommer gæster. Det viser en ny undersøgelse fra Bodum, som i hele uge 39 hylder den Internationale kaffedag, der løber af stablen d. 1. oktober.
Enkelt og nemt: Tips og tricks til hvordan du bliver hjemmebarista16.7.2018 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du tit haft problemer med at lave din kaffe ligeså god som den, du får på din yndlingscafé? Så fortvivl ikke. Mette Kaarsberg fra Homebarista giver tips og tricks til en bedre kaffeoplevelse i hjemmet og guider dig igennem fire kaffebrygningsmetoder, som alle kan kaste sig over.