
Lejere sløser ved indflytning

Det kan tage uger - nogle gange måneder at finde tag over hovedet. Men når boligen først er fundet, er det de færreste, der tager sig tid til at gennemgå lejemålet grundigt for fejl og mangler og på den måde sikre sig mod dumme ekstraregninger.
11.000 kroner for fejl ved indflytningssynet
Hos Digura, som hjælper lejere i sager mod udlejere, har de mange eksempler på sager, hvor et vågent øje ved indflytningen kunne have sparet lejere for mange tusinde kroner.
En lejer blev eksempelvis bonnet 7.500 kroner for en ny bordplade, fordi udlejeren mente, at lejer havde misligholdt den. Ifølge lejeren var bordpladen skrammet, allerede da hun flyttede ind. Men da bordpladens skrammer ikke var blevet noteret i indflytningrapporten ved indflytningssynet, og lejer heller ikke havde gjort udlejer opmærksom på bordpladens skrammer i tide, så hang hun på regningen for en ny bordplade.
En anden lejer måtte ved sin fraflytning betale en ekstraregning på 11.000 kr for maling af lofter. Lejeren havde i indflytningsrapporten skrevet under på, at lejemålet var nymalet ved indflytning og først senere opdaget, at lofterne ikke var malet tilstrækkeligt.
Det vigtige indflytningssyn - se dig for
Ifølge Digura er det de færreste lejeboliger, der er fejlfrie ved indflytning. Vil du undgå at hæfte for gamle fejl og mangler, så er det vigtigt, at du ved indflytning undersøger boligen grundigt og giver udlejer besked om dine opdagelser inden for den lovbestemte frist.
Lejer en udlejer mere end et lejemål ud, skal der ifølge lejeloven, i forbindelse med indflytningen, afholdes et indflytningssyn. Ved indflytningssynet skal lejer og udlejer, eller en repræsentant herfor, gennemgå lejemålets stand og notere eventuelle fejl og mangler i dét, der kaldes en indflytningsrapport. Som lejer, skal man, ifølge Lejeloven.dk huske, at fire øjne ser bedre end to og ikke holde sig tilbage, selvom udlejeren er den erfarne i indflytningssynet.
Efter indflytningssynet har man 14 dage til at spotte yderligere fejl og mangler, og meddele dem til sin udlejer. Lejeloven.dk anbefaler, at man tager billeder af alle fundne fejl og mangler, da billederne kan bruges som dokumentation ved fraflytningen, hvis der skulle opstå uoverensstemmelser mellem lejer og udlejer omkring boligens stand.
Du kan læse mere om selve indflytningssynet på Lejeloven.dk
3 hyppige ting som lejere overser |
Kilde: Digura.dk |
Nøgleord
Kontakter
Sine Nøjsen DamgaardKommunikationsansvarlig, Lejeloven.dk
Tlf:+ 45 42 30 84 70sine@kodyl.comNanna FrederiksenPR-ansvarlig, Lejeloven.dk
Tlf:+45 42 54 84 00nanna@kodyl.comBilleder
Links
Information om Lejeloven.dk
Vi har skabt Lejeloven.dk med det formål at gøre det nemmere at forstå den ellers komplicerede lejelov, der vedkommer de mere end 2,4 millioner mennesker, som bor til leje i Danmark - og deres udlejere ikke mindst.
Følg pressemeddelelser fra Lejeloven.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lejeloven.dk
Førstegangs lejere: Det skal du kigge efter på din lejekontrakt5.8.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
50.000 kroner - så meget kan det risikere at koste dig, hvis ikke du sørger for at læse din lejekontrakt ordentligt igennem, inden du sætter din underskrift.
Folk flygter fortsat fra Region Syddanmark20.2.2020 09:38:35 CET | Pressemeddelelse
Region Syddanmark har fortsat flere fraflyttere end de har tilflyttere. Det viser nye tal for 2019 fra Danmarks Statistik. Særligt unge i tyverne vælger at flytte til andre regioner.
Ny tendens i Nordjylland: Flere tilflyttere end fraflyttere18.2.2020 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tal fra 2019 viser, at Nordjylland er den region som færrest flytter fra. Dog er det også første gang i over 13 år, at Nordjylland har flere tilflyttere end fraflyttere.
Region Sjælland: Flere tilflyttere end fraflyttere18.2.2020 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at Region Sjælland indtager en god 3. plads i antallet af fraflytninger i 2019. Regionen er dog stadig den region, som har det højeste antal tilflyttere sammenlignet med antallet af fraflyttere. Særligt mange familier vælger at flytte til Region Sjælland.
Børnefamilierne flytter fra Region Hovedstaden18.2.2020 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at Region Hovedstaden er den region i 2019 som har allerflest fraflytninger. Særligt børnefamilier vælger at flytte til andre regioner.