Stigende kloakproblemer hos boligselskaber kalder på nye tiltag

Mens sommermånedernes mange skybrud har lagt ekstra pres på kloakker over hele landet, forventes de kraftigste nedbørshændelser ifølge rapporten Fremtidige klimaforandringer i Danmark blot at blive kraftigere. Når boligselskaber har kloakproblemer som stoppede kloakrør og lugtgener, berøres mange beboere, og for at komme problemerne effektivt til livs har Norva24, der er Danmarks største udbyder af kloakservices nu lanceret et nyt abonnementskoncept, hvor udfordringerne tages i opløbet.
Rørcentret på Teknologisk Institut, der blandt andet rådgiver inden for afløbsteknik og arbejder med klimatilpasning samt uddanner kloakmestre, har gennem de seneste år oplevet en stigning af henvendelser fra boligselskaber, der har problemer med deres kloakker.
– Vi oplever, at flere og flere boligselskaber henvender sig, fordi de har problemer med for eksempel lugtgener, forstoppelser eller fugtige kældervægge som resultat af problemer med kloakkerne. Det er typisk en kombination af flere forhold, der spiller ind, og det er derfor vigtigt at fokusere på enkelte installationer såvel som hele bygningens overordnede afløbssystem, fortæller Ulrik Hindsberger, der er centerchef for Rørcentret ved Teknologisk Institut.
Nyt koncept forebygger
Hos Norva24 har man også mærket boligselskabernes efterspørgsel på effektive løsninger, og for at imødekomme de kloakproblemer, som boligselskaberne i stigende grad kæmper med, har virksomheden udviklet et nyt abonnementskoncept. Boligselskabet betaler et fast beløb per lejer om måneden, og til gengæld vedligeholdes den skjulte infrastruktur som kloakker, faldstammer, vejbrønde og diverse afløb løbende.
– Abonnementet kan tilpasses efter behov, men har et boligselskab for eksempel en fast årlig gennemgang af deres kloaksystem inklusive TV-inspektion, så opdager vi i tide, hvis rørene er ved at stoppe til. Hvis noget er stoppet, eller hvis installationerne skal udskiftes, kommer vi og ordner det, og skulle et kraftigt uvejr alligevel presse kloakkerne til bristepunktet, rykker vi ud med responstid på højst to timer, fortæller Hans Erik Lindgren, der er kloakmester hos Norva24.
Kloakservice på abonnement kan samtidig give kunderne ro i maven, da de kender prisen på forhånd og undgår pludselige ekstraregninger.
– Udover at dæmme op for de gener, som tilstoppede kloakker kan forårsage, kan en abonnementsløsning lette boligselskabernes arbejde. De ved, hvad de skal betale hver måned, de slipper for uforudsete ekstraudgifter, og konceptet sikrer dem en minimal administrativ byrde og gør det nemmere for dem at have tilfredse lejere, siger Hans Erik Lindgren.
Nøgleord
Kontakter
Olav Arnkjær
Relations Specialist, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk
Billeder



Links
Information om Norva24 Danmark A/S
Norva24 er Nordens største udbyder af kloak- og industriservice. Virksomheden beskæftiger mere end 800 medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.
Følg pressemeddelelser fra Norva24 Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norva24 Danmark A/S
Opfordring til husejere: Tjek din nedløbsbrønd nu – også i sommerhuset10.7.2025 10:45:15 CEST | Pressemeddelelse
Tilstoppede nedløbsbrønde kan give fugt, svamp og råd i husets fundament, kælder og hulmure. Kloakekspert opfordrer til, at nedløbsbrønden tjekkes netop nu – og glem ikke omfangsdrænet og sommerhuset.
Ny afdelingsleder skal styrke struktur og vækst hos Norva24 i Næstved10.7.2025 10:38:41 CEST | Nyhed
Norva24 har ansat Kasper de Fries som ny afdelingsleder i virksomhedens afdeling i Næstved. Med en stærk baggrund i byggebranchen og solid erfaring med personaleledelse skal han stå i spidsen for at udvikle afdelingen og sikre fortsat vækst og høj kvalitet i opgaveløsningen.
Norva24 intensiverer klima-dialog med centrale aktører på boligmarkedet1.7.2025 10:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Kloakvirksomheden Norva24 Danmark præsenterer ny og ambitiøs målsætning og vil påvirke boligmarkedets aktører til mere proaktivt at forholde sig til problemer med stigende grundvand og øgede nedbørsmængder. Først på listen står blandt andet boligforeninger og administrationsselskaber.
Norva24 ekspanderer i Danmark gennem opkøb af Nordic Powergroup A/S.3.5.2024 10:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Med opkøbet manifesterer Norva24 sin markedsposition som nummer ét inden for vedligeholdelse af underjordisk infrastruktur (UIM) på det danske marked. Norva24’s omsætning i Danmark stiger med tæt på 50 % som følge af opkøbet.
Grønnere fremtid for vand, kloak og afløb: Norva24 Danmark introducerer nye specialdesignede elbiler5.4.2024 10:18:51 CEST | Pressemeddelelse
Norva24 Danmark tager et stort skridt mod en grønnere fremtid med lanceringen af 100 procent elektriske spulebiler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum