Ny Netto-indretning ændrer indkøbsvaner: Mere grønt og mindre sodavand

Indholdet i indkøbskurvene har ændret sig, efter at Netto har introduceret et helt nyt butikskoncept med større og mere indbydende frugt- og grøntafdelinger. Det nye butikskoncept udbredes på sigt til alle kædens butikker i Danmark, men allerede nu viser erfaringerne, at redesignet betyder sundere valg med fokus på flere grøntsager og mindre sukker.
Når kunderne handler i landets nye Netto-butikker, er indholdet af indkøbskurven nemlig anderledes end før samme butik blev renoveret. Således er der kommet mere frugt og grønt i kurven og flere sunde alternativer inden for eksempelvis færdigmad. Samtidig køber kunderne mindre slik, kager og sodavand i butikkerne.
Salget af frugt og grønt er steget med godt 10 procent i de nyindrettede butikker, og det er en tendens som gælder i hele landet.
– Vi kan ganske enkelt se, at vores kunder køber anderledes ind i vores nyrenoverede butikker. Særligt salget af frugt og grønt er steget meget. Vi er her ikke for at lege madpoliti, men vi ønsker at gøre det let at vælge sunde og indbydende varer, og det viser tallene meget tydeligt, at vores kunder har taget rigtig godt imod, fortæller direktør i Netto, Michael Løve.
I de nye butikker er frugt og grønt gjort mere tilgængeligt, og der er indført flere nemme løsninger som færdige måltidssalater, snittet grønt, færdig grød og forskellige juicer. Det har tilsyneladende afsmittende effekt på andre områder, idet salget af fisk udgør 0,5 procent mere af totalsalget i de nyindrettede Netto-butikker. Kæden har i de nye butikker samtidig set et fald i salget af sodavand, slik og småkager. Sodavand udgør 1,5 procent mindre af det totale salg i de nye butikker.
- Det glæder mig meget, at vi med de nye Netto-butikker også bidrager en smule til folkesundheden. Vi vil fortsat have både det sure, det søde og det salte. Men vi holder også konstant øje med de lidt sundere alternativer, der kan gøre en forskel, og som mange kunder også foretrækker, uddyber Michael Løve.
Med til det nye butikskoncept hører også, at det er nemmere at finde rundt i butikken og den meget gule farve er erstattet af mere afdæmpede farver i både indretning og personaletøj. Samlet set giver det kunderne en mere rolig butiksoplevelse.
Flere nye Netto-butikker på vej
I løbet af 2019 kommer tallet for nyindrettede Netto-butikker op på ca. 80. Inden for en femårsperiode vil antallet hedde 500 og dække samtlige danske Netto-butikker. Tyskland og Polen får også glæde af det nye koncept, med en version som er skræddersyet efter den lokale efterspørgsel.
Fakta
- Frugt- og grøntsalget udgør godt 10 procent mere i nye Netto’er sammenlignet med de oprindelige
- Sodavandssalget er 1,5 procent lavere i nye Netto’er sammenlignet med de oprindelige
- Salget af slik, kager og småkager er faldet med cirka 0,5 procent i nye Netto’er sammenlignet med de oprindelige
- Danskernes sundhedstilstand går den forkerte vej – siden 2017 har over halvdelen af alle danskere været overvægtige eller svært overvægtige
- Fødevarestyrelsen tilskriver blandt andet overvægten indtag af sukker fra læskedrikke, slik og kager
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling skriver historie og slår dørene op i København4.9.2025 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Stormagasinet Salling åbner for første gang dørene til et helt nyt Salling i hjertet af København – et mere kompakt format, men med samme høje ambitioner, kvalitet og service. Den historiske åbning falder sammen med Sallings 120 års jubilæum.
Netto til angreb på inflationsdrivere: Sænker prisen på dyre dagligvarer resten af året3.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største dagligvarekæde sænker og låser prisen på fem af de varer, som er og har været hårdest ramt af fødevareinflationen.
Fra Tjele Gods til indkøbskurven: føtex med stor økologisk satsning29.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kan føtex-kunder i hele landet lægge økologiske grøntsager og mejeriprodukter fra Tjele Gods i kurven. Det sker som led i det nye partnerskab, der skal gøre økologien mere tilgængelig for danskerne.
Hver anden dansker sover dårligt: Salling Group vil gøre nattesøvnen bedre13.8.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et helt nyt søvnunivers i Bilka - Salling NatteRo vil Danmarks største dagligvarekoncern gøre det nemmere at prioritere en god nattesøvn – og som en af de første i Norden lancerer dagligvarekæden nu også søvnprodukter med fiber, som er mærket og anbefalet af Asthma & Allergy Nordic.
Salling Seeds investerer 100 mio. kr. i østjysk innovationsfond12.8.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group investerer sammen med Aarhus Universitets Forskningsfond og to store østjyske aktører i en innovationsfond, der skal finde og dyrke innovative start-ups. Investeringen er samtidig den første i regi af Salling Seeds.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum