Penge lånt lokalt hjælper Nørre Djurs HK

En ny tribune vil snart se dagens lys ved Nørre Djurs HK’s beach-håndboldbaner.
Det bliver muligt, fordi håndboldklubben har modtaget 15.000 kr. fra Andelskassen i Grenaa.
Pengene kommer fra Andelskassens såkaldte Lokallånspulje. Hver gang en kunde optager et lokallån til fx bolig eller bil, lægger Andelskassen 1.000 kr. i puljen, og én gang årligt bliver midlerne uddelt til gode, lokale formål.
- Nørre Djurs HK er et vigtigt samlingspunkt i vores område. Klubben gør et stort stykke arbejde for deres medlemmer – både børn og voksne – og for Grenaa og Norddjurs i det hele taget. Derfor vil vi gerne støtte klubben i det hele taget og helt konkret deres projekt med etableringen af en ny tribune, siger Lene Nielsen, filialdirektør i Andelskassen i Grenaa.
I Nørre Djurs HK har pengene vakt stor glæde.
- Det er et fint skulderklap til vores klub. Pengene giver os mulighed for at komme i mål med vores planer om en tribune ved beach-håndboldbanerne, siger Henrik Elkær, der er træner i Nørre Djurs HK.
Da Meny i Grenaa blev til Netto tidligere på året, købte Nørre Djurs HK det gamle skur til indkøbsvogne. Planen er at benytte stålkonstruktionerne fra skuret og bygge en overdækket terrasse med siddepladser.
Ved siden af terrassen skal den nye tribune, der kommer til at hedde ”Andelskasse-tribunen”, etableres. Den skal stå klar, når Nørre Djurs HK i 2020 er vært for kvalifikationskampe til ungdoms-DM i beach-håndbold.
Kontakter
For yderligere information, kontakt venligst:
Tine Martlev Pallesen, kommunikationschef i Danske Andelskassers Bank, på telefon 87993033 / 23725570 eller pr. mail tmp@dabank.dk.
Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Om Danske Andelskassers Bank
Danske Andelskassers Bank er en børsnoteret bank, der har rødder tilbage til stiftelsen af den første danske andelskasse i 1915. Banken har under navnet Andelskassen 14 filialer og rådgivningscentre beliggende i Jylland og på Fyn samt et landbrugscenter. Der er ca. 310 medarbejdere, og hovedkontoret ligger i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Læs mere på andelskassen.dk.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Ny flot pannabane til Romalt IF7.4.2025 13:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Randers og Sparinvest har sponsoreret en ny pannabane til Romalt IF.
”Jeg arbejder på at finde løsninger, der skaber værdi”21.3.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Signe Midtgaard Sørensen er startet som finanstrainee i Andelskassen i Randers. Med en løsningsorienteret tilgang arbejder hun for at skabe en tillidsfuld relation til kunderne, så de føler sig trygge og godt klædt på til at træffe deres finansielle beslutninger.
”Jeg vil gerne have en stærk relation til alle mine kunder”4.3.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Linda Koll Kronborg er ny kunderådgiver i Andelskassen i Svendborg. Hun kommer med stor erfaring som kunderådgiver og glæder sig til at opbygge gode relationer med kunderne og rådgive dem der, hvor de er i livet.
Ny erhvervschef: ”Vi skaber værdi gennem gode relationer”3.3.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Ikast og Herning har ansat Ulrik Petersen som erhvervschef, og man skal ikke tale længe med Ulrik Petersen, før det står klart, at han er drevet af at opbygge relationer.
Bedste regnskab siden børsnotering20.2.2025 07:57:58 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank har i 2024 offentliggjort meget tilfredsstillende delårsregnskaber. Banken, der til juni flytter sit hovedsæde til Aarhus, leverer nu endnu et rekordregnskab, der samtidig er det bedste resultat før skat siden børsnoteringen i 2011.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum